Talrige gamle træer, som for længst har overskredet den hugstmodne alder, vidner om, at den forstlige drift i Fruens Bøge har været yderst begrænset og hovedsagelig har haft fokus på det rekreative liv. Gennem tiden har storme, insekter og svampe taget livet af flere af de barkede oldinge, men da skoven drives naturnært, får stubbene og det døde ved lov at blive liggende til glæde for de mange sjældne svampe og vedlevende insekter.
.
Vesterholts slørhat er en ret lille knoldslørhat med en gulbrun til mørkt daddelbrun hat, violette lameller og en ofte dybt lilla-violet stok. Den vokser udelukkende i bøgeskov på ler- og/eller kalkholdig jordbund og er kun fundet i ganske få skove i landet, heriblandt i Fruens Bøge. Arten er forholdsvis nyopdaget og blev først beskrevet i 2006. Den er opkaldt efter den nu afdøde mykolog Jan Vesterholt.
.

Det ca. 16 ha store skovområde Fruens Bøge strækker sig sydøstpå fra Odense Zoo ned langs vestsiden af Odense Å. Allerede fra begyndelsen af 1800-tallet benyttede byens bedre borgerskab Fruens Bøge til søndagsudflugter. Adgangen til skoven var i begyndelsen forbeholdt folk med høj social status, og i den forbindelse stiftedes »Foreningen i Fruens Bøge«, der bl.a. arrangerede dans i Skovpavillonen, som var det første af skovens fem traktørsteder. Senere blev der åbnet for, at alle kunne besøge den bynære skov, som i dag udgør et af kommunens mest besøgte naturområder.

Oprindelig hørte skoven under Dalum Kloster (i perioden 1682‑1906 kendt som Christiansdal), men blev på foranledning af byens Forskjønnelseskomité opkøbt af Odense Kommune i 1875. Kommunen ønskede at skabe en attraktiv lystskov ved bl.a. at udvide det tilplantede areal og udbygge stisystemet i skoven.

I dag fremstår Fruens Bøge som en varieret løvskov. Det største areal udgøres af bøg, hvoraf enkelte træer er mere end 300 år gamle. Bøgene får selskab af bl.a. alm. eg, ahorn, ask, hestekastanje, hyld og hassel. I syd, mellem skovkanten og Odense Å, ligger Skovsøen, der blev anlagt som et arbejdsløshedsprojekt 1927-28, samt Engen, der bl.a. danner ramme om det årlige sankthansbål.

På skovens muldbund vokser ramsløg sammen med fx strudsvinge, gul anemone, alm. bingelurt, dunet steffensurt og småblomstret balsamin. Dertil kommer et rigt svampeliv, der tæller flere sjældne arter som cistusslørhat, melslørhat og den kritisk truede Vesterholts slørhat, som her har et af sine få danske voksesteder.

Der er iagttaget mere end 80 forskellige fuglearter i Fruens Bøge. Går man på stierne langs åen om vinteren, kan man opleve den farvestrålende isfugl samt vandstæren, der dykker efter smådyr i åens kolde vand. De gamle træer giver desuden gode forhold for hulrugende fugle som stor flagspætte, spætmejse, korttået træløber og forskellige mejser. Derudover omfatter dyrelivet både rådyr, hare og ræv samt flere arter af flagermus, heriblandt sydflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og brunflagermus. Fruens Bøge indgår i fredningen af Odense Ådal, 2. etape, fra 2010.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Odense Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove