Den lille orangefarvede engperlemorsommerfugl er knyttet til lysåbne moser og fugtige enge med gode bestande af alm. mjødurt, som dens larver lever på. Tidligere var engperlemorsommerfuglen forholdsvis almindelig på Fyn og kunne bl.a. findes på en god håndfuld lokaliteter i Odense Kommune. Siden er sommerfuglen gået voldsomt tilbage, og i dag udgør de frodige enge i Hesbjerg Skov formentlig artens sidste levested på Fyn.
.
Talrige gamle træer, som for længst har overskredet den hugstmodne alder, vidner om, at den forstlige drift i Fruens Bøge har været yderst begrænset og hovedsagelig har haft fokus på det rekreative liv. Gennem tiden har storme, insekter og svampe taget livet af flere af de barkede oldinge, men da skoven drives naturnært, får stubbene og det døde ved lov at blive liggende til glæde for de mange sjældne svampe og vedlevende insekter.
.
Vesterholts slørhat er en ret lille knoldslørhat med en gulbrun til mørkt daddelbrun hat, violette lameller og en ofte dybt lilla-violet stok. Den vokser udelukkende i bøgeskov på ler- og/eller kalkholdig jordbund og er kun fundet i ganske få skove i landet, heriblandt i Fruens Bøge. Arten er forholdsvis nyopdaget og blev først beskrevet i 2006. Den er opkaldt efter den nu afdøde mykolog Jan Vesterholt.
.
Inden løvspring formår de nøgne stammer ikke at skjule villakvarteret langs Åløkkevænget, der kiler sig op mellem Snapind Skov og Åløkke Skov. Området har formentlig været mere åbent, da magistraten i 1280 gav johanniterordenen tilladelse til at lade deres kvæg græsse på Åløkken. Kort fra 1700-tallet viser dog tydeligt eksistensen af to sammenhængende skove, som på det tidspunkt lå ned til sydbredden af Næsbyhoved Sø. Mens skovene har overlevet frem til nu, blev den store sø udtørret i 1863 og dækkes i dag af bebyggelse og erhvervsarealer.
.

Odense Kommune har 3.552 ha skov, hvilket svarer til ca. 12 % af kommunens areal. Skovenes oprindelse går i de fleste tilfælde mere end 200 år tilbage i tiden, og i mange af dem, især i de offentlige skove, er driften for længst gået over til naturnær drift, hvor fx dødt ved får lov at blive liggende på skovbunden til gavn for svampe, fugle og vedlevende insekter.

Størstedelen af skovarealet er privatejet og omfatter bl.a. den velbesøgte Hesbjerg Skov, som efterhånden er vokset sammen med Ernebjerg Skov til et 280 ha stort sammenhængende skovområde.

I 1875 blev Odense Kommune også skovejer, da byrådet købte Fruens Bøge samt en del af Hunderup Skov, som begge ligger centralt i Odense. I første halvdel af 1900-tallet erhvervede kommunen også Åløkke Skov og Næsbyhoved Skov. Siden er der kommet flere til, og i dag ejer kommunen omkring 40 skove med et samlet areal på ca. 914 ha. Skovene er overvejende løvskove med bøg, eg, ahorn, ask og rødel, om end der også er stedvise bevoksninger med nåletræ.

Ud over ved opkøb er det kommunale skovareal også udvidet gennem ny skovrejsning. Det førte bl.a. til anlæggelsen af Tusindårsskoven i det sydvestlige Odense. Størstedelen af skoven blev plantet i 1988 i forbindelse med Odenses 1.000-års jubilæum og dækker i dag godt 7 ha. Et endnu større projekt blev lanceret, da daværende miljøminister Ida Auken i august 2013 kunne indvie den kommende Elmelund Skov, som med sine 305 ha vil blive Odense Kommunes største skov. Den nye skov er blevet til i et samarbejde mellem VandCenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen, hvoraf de to sidstnævnte hver ejer hhv. en og to tredjedele af arealet. I maj 2013 blev der plantet de første popler, men den egentlige skovplantning blev først påbegyndt i foråret 2014. Formålet med skoven er både at beskytte grundvandet, øge den biologiske mangfoldighed og fungere som et bynært rekreativt område.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Odense Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove