Ved Blommenslyst i den vestligste del af kommunen ligger et småkuperet dødislandskab med dødishuller og fladtoppede issøbakker. Det særegne landskab tog sin begyndelse i slutningen af sidste istid, hvor blokke af dødis blev efterladt, da de store gletsjere smeltede tilbage. Dødisen blev dækket af jord og kunne ligge begravet i flere tusinde år. Da den endelig smeltede, opstod der fordybninger i terrænet. Med tiden blev mange af fordybningerne fyldt med vand og fremstår i dag som runde søer.
.
Solen nydes i fulde drag på trappen fra Munke Mose ned mod Odense Å, hvor benkræfterne er kommet på arbejde i de røde vandcykler, som udlejes af Odense Aafart. Det åbne vådområde langs åen var ejet af Munke Mølle indtil 1881, da Odense Kommune opkøbte arealet og i 1914 anlagde parken Munke Mose. To tredjedele af anlægsudgifterne blev dækket af frøhandler Christian Dæhnfeldt.
.
Den ca. 7 ha store Glisholm Sø er et regnvandsbassin i den sydøstlige udkant af Odense.
.
En stor kejserguldsmed hviler kortvarigt på et tagrør, inden patruljeringen og forsvaret af territoriet genoptages. Med en længde på 78‑82 mm og et vingefang på 110 mm er stor kejserguldsmed en af vores absolut største guldsmede. Den blev fundet i Danmark for første gang i 1994 og har siden bredt sig til hele landet. Guldsmeden er på vingerne fra juni til august og kan opleves mange steder i Odense Kommune; eksempelvis er den et almindeligt syn over søerne ved Davinde.
.

Fra toppen af Røllehøj er der god udsigt over Davinde Sø, som skinner dybblåt i det ellers gråbrune forårslandskab. Røllehøj eksisterede også før grusgravningen, men blev genskabt og udvidet 2002‑10 med 1 mio. m3 jord fra anlægsarbejder på Fyn, så den i dag rejser sig 35 m op over det omkringliggende landskab. På toppen står en mindebænk, der fortæller historien om entreprenør Helmuth Hansen, som 12 år gammel begyndte sin karriere med at sortere og sælge sten fra markerne ved Tarup Hede.

.

Nærheden til Odense Fjord betyder, at en række fynske vandløb har deres udløb i Odense Kommune. I alt har kommunen ca. 331 km vandløb, hvoraf de 55 km er rørlagte. Blandt de længste vandløb er Odense Å, Vejrup Å, Lindved Å, Stavidså, Borreby Møllebæk, Rydså og Fraugde Bæk.

Spærringer fra bl.a. vandmøller og dambrug har især tidligere hæmmet vandrefiskenes bevægelser op og ned i vandløbene. I et samarbejde mellem de fynske kommuner i erhvervsfremmeprojektet Havørred Fyn er der fjernet et stort antal spærringer, og efter mange års indsats er flere af de længere vandløbsstrækninger atter blevet vigtige gydevandløb for havørred.

Derudover har en række vandløbsstrækninger fået deres snoede løb tilbage. Eksempelvis er en 7,6 km lang strækning af Stavidså mellem Skovs Højrup i vest og Næsby i øst blevet genslynget, hvilket har forlænget åen med en kilometer. Projektet blev fulgt op med en 1,2 km lang genslyngning af Sørenden, der løber til Stavidså ved Næsbyhoved-Broby. Dertil kommer Højbjergafløbet tæt ved Ejlstrup, der har været rørlagt, men nu er åbnet og siden genslynget over en strækning på ca. 800 m. I 2020 blev også en ca. 600 m lang strækning af Rydså ved Villestofte og Tarup genslynget.

Ud over vandløbene har Odense Kommune 1.151 søer på mindst 100 m2. Tilsammen dækker de 310 ha, svarende til blot 1 % af kommunens areal. Gennem tiden er mange søer og vandhuller dog forsvundet for at give plads til fx ny landbrugsjord og bebyggelse. Til gengæld er der også opstået adskillige nye søer ved Davinde som følge af råstofindvinding. I 2016 fik kommunen endnu en sø i form af Glisholm Sø øst for Hjallese. Den ca. 7 ha store sø fungerer som et regnvandsbassin og blev til i et samarbejde mellem VandCenter Syd, Odense Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.

Da Fyns næststørste sø forsvandt

Den 165 ha store Næsbyhoved Sø lå i udkanten af Odense, hvor den til dels omgav Næsbyhoved Slotsbanke. Søen, som strakte sig fra Åløkke Skov i syd til Næsbyhovedvej i nord og fra Tolderlundsvej i øst til Jernbanevej i vest, var Fyns næststørste, kun overgået af Arreskov Sø. Oprindelig stod Næsbyhoved Sø i åben forbindelse med Odense Fjord, men allerede under kong Valdemar Atterdag i 1300-tallet blev der anlagt en dæmning med sluse til at regulere vandstanden. Formentlig betød dæmningen, at søens vand blev ferskt, samtidig med at den fungerede som vejdæmning og derved lettede adgangen til Næsby.

Med anlæggelsen af Odense Kanal og Odense Havn i årene 1796‑1804 blev en mindre del af søarealet i øst inddæmmet og tørlagt. Resten af søen blev udtørret i 1863, da sluserne blev åbnet. Efter få dage var vandet væk, og nogle år senere var den tidligere søbund dækket af en frodig eng. I begyndelsen af 1950’erne blev Haustrups Fabrikker opført på øen Thorslund i den vestlige ende af den udtørrede sø. Efterhånden blev næsten hele den tørre søbund udlagt som industrikvarter og havnearealer med rekreativt område omkring slotsbanken, og det, som engang var Fyns næststørste sø, ligger i dag godt »gemt af vejen« bag restaurant Næsbyhoved Skov.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Odense Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande