Mellem Davinde og Tarup, på tværs af grænsen til Faaborg-Midtfyn Kommune, ligger et råstofindvindingsområde, som gradvis har udviklet sig til et vidtstrakt sølandskab med mere end 70 søer af meget forskellig størrelse. Indvindingen er foregået i området i mere end 100 år, men efterhånden som råstofreserverne løber tør, og indvindingen flyttes, skal de forladte områder genetableres. For at kunne styre den udvikling oprettede Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner i 1989 interessentskabet Tarup-Davinde I/S, hvis formål er at etablere og drive det størst mulige natur- og fritidsområde i de gamle grusgrave. Etableringen af området foregår i takt med indvindingens ophør, og i dag udgør det offentligt tilgængelige område ca. 400 ha, hvoraf omtrent halvdelen ligger i Odense Kommune.
I søerne vokser vandplanter som akstusindblad, spinkel vandaks, børstebladet vandaks, liden vandaks, tornfrøet hornblad, alm. vandpest, hårfliget vandranunkel og storblomstret vandranunkel, mens søbredderne og de omkringliggende arealer er voksested for bl.a. majgøgeurt, plettet gøgeurt, sumphullæbe, Salomons lysestage, kuglemuseurt, tornet salat, vibefedt og engtroldurt.
Fiskebestanden består af ganske almindelige arter som gedde, aborre, skalle, rudskalle, karusse og suder. I enkelte af søerne er der desuden fundet den amerikanske, invasive signalkrebs, som bl.a. er en trussel over for den hjemmehørende flodkrebs, da den kan være bærer af sygdommen krebsepest.
Insektlivet er rigt, og i området er der registreret 26 arter dagsommerfugle samt 26 arter af guldsmede, heriblandt grøn smaragdlibel, brun mosaikguldsmed, stor blåpil, stor kejserguldsmed, alm. vandnymfe, stor farvevandnymfe og flagermusvandnymfe. Dertil kommer bl.a. 29 arter af vårfluer samt 17 arter af vandtæger som stavtæge og vandrøver.
Ud over de egentlige søer har råstofindvindingen også efterladt en række mere eller mindre temporære vandsamlinger, som er ynglested for Odense Kommunes eneste bestand af strandtudse. Da strandtudsens æg og haletudser er meget følsomme over for især fisk, klarer ynglen sig bedst i vandhuller, der tørrer ud sidst på sommeren. Der er dog usikkerhed om områdets fortsatte egnethed som levested for strandtudsen, da vandsamlingerne gradvis gror til og forsvinder, i takt med at indvindingen af råstoffer ophører.
Fuglelivet omkring søerne er meget varieret og omfatter såvel ande- og vadefugle som rovfugle, måger og småfugle. Birkum Sø og Langager Sø udgør det vigtigste område for ynglende vandfugle og huser bl.a. Fyns største hættemågekoloni, som i 2019 blev anslået til at rumme over 3.000 par. Samme år ynglede både sorthovedet måge, fjordterne og måske sorthalset lappedykker i tilknytning til kolonien. Blandt sølandskabets andre ynglefugle er arter som knopsvane, grågås, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, troldand, blishøne, engpiber, rørsanger, rørspurv og isfugl. Vadefugle som lille præstekrave, vibe og strandskade, der yngler på de åbne grusflader, er derimod gået tilbage i takt med tilgroningen og yngler ikke længere eller kun med ganske få par i området.
