Byens Bro, som forbinder Odenses byområder med Odense Banegård Center
Byens Bro, som forbinder Odenses byområder med Odense Banegård Center. Af . Begrænset anvendelse

Odense Kommune

Kort over Odense Kommune.

.

Odense Kommunes logo.

.
Breakdanserne Vinh Quang Nguyen med kunstnernavnet bboy Sapa (tv.) og Inwoo Park øver på dansescenen ved Café Siesta i Eventyrhaven. Vinh Quang Nguyen, der underviser i breakdance hos Allingham Dance Team i Odense, træner til OL i breakdance i Paris 2024.
.
Udsigt over Odense Midtby set mod vest fra området omkring H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde. Forrest ses Odenses domkirke, Sankt Knuds Kirke, og bag denne Sankt Albani Kirkes spidse tårn. Til venstre for domkirken ligger Odense Rådhus. Skråt bag dette ses højhuset ved Fisketorvet og til venstre, lidt længere væk, TBT Tower.
.
Midt i Odense Havn ligger kulturøen Byens Ø, hvor kultur og aktivitet på land og til vands mødes. Her findes tidligere industri og nybyggeri, fx Nordatlantisk Hus, som var det første nybyggeri, der åbnede på øen. Huset har fokus på Færøerne, Island, Grønland og Danmark, og besøgende kan bl.a. opleve koncerter og foredrag eller få et måltid mad i restauranten. Den belgiske streetartkunstner ROA står bag murmaleriet fra 2015 på den tidligere kornsilo.
.

Artikelstart

Odense Kommune ligger i bunden af Odense Fjord, centralt placeret midt mellem Jylland og Sjælland og med en samlet kystlinje på blot 34 km. Kommunen er i høj grad en bykommune, hvor den fynske hovedby Odense, som er landets tredjestørste by målt på indbyggertallet, sammen med et forholdsvis stort landbrugsland ikke levner meget plads til naturen. Hele 88 % af kommunens befolkning bor inden for Odenses bygrænse, og af de resterende bor 9 % i kommunens mindre byer og kun 3 % i landdistrikterne.

Faktaboks

Areal
305,6 km²
Højeste punkt
122,9 m.o.h. (Dyred Banke)
Kystlinje
34 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Odense Sankt Knuds, Hjallese
Antal sogne
36
Befolkningsudvikling
131.673 personer (1950), 168.528 personer (1980), 204.895 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
670 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
39,7 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,å år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
264,464 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

odense.dk

Allerede i forbindelse med Kommunalreformen i 1970 fik Odense Kommune sine nuværende grænser. Målt på areal er den i 2021 landets fjerdestørste kommune; alligevel er der langt flere arbejdspladser end erhvervsaktive, og mange pendler dagligt hertil fra andre kommuner.

Erhvervslivet er præget af kommunens to største arbejdspladser, SDU, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, OUH, der tilsammen har ca. 13.000 ansatte og samtidig tiltrækker virksomheder, som har behov for at være nær forsknings- og undervisningsmiljøerne. Odenses robotklynge er blot ét eksempel på samspillet mellem universitet og erhvervsliv – og det højteknologiske samarbejde er en central del af kommunens erhvervsstrategi. Et nyt universitetshospital, der forventes færdigt i 2023, vil via den kommende letbane blive forbundet med universitet, campusområdet og det centrale Odense. Banens etape to vil, hvis den vedtages, bl.a. knytte den hidtil afgrænsede bydel Vollsmose tættere til det øvrige Odense, hvilket ligger i tråd med den transformationsplan for bydelen, Odense Byråd iværksatte i 2018.

Flere af kommunens virksomheder har hjemme i Tietgenbyen, et 270 ha stort erhvervsområde, der blev indviet i 1999, efter at anlæggelsen af Fynske Motorvej og Storebæltsforbindelsen havde styrket kommunens infrastruktur og gjort det mere attraktivt for virksomheder at slå sig ned her.

I forbindelse med etableringen af Tietgenbyen viste arkæologiske udgravninger, at der her, mellem Fraugde og Tornbjerg, har boet mennesker siden oldtiden. Bopladser med hustomter fra yngre stenalder samt bebyggelse og gravpladser fra bronzealderen blev udgravet. Områdets frugtbare landskab har siden sidste istids afslutning givet gunstige vilkår for bosætning. Det ældste spor af mennesker i området er et knap 13.000 år gammelt slagvåben af rentak fundet ved udgravning i Odense Havn, og langs Odense Fjord og Odense Å er der gjort fund fra både stenalder, bronzealder, jernalder og vikingetid.

Landskabet i kommunens nordlige og østlige del er en udstrakt moræneflade dannet under isen i sidste istid. Det flade frugtbare område, der kaldes Sletten eller »det flade Fyn«, strækker sig fra Odense Fjord i øst til Middelfart Kommune i vest. Disse jorder er velegnede til opdyrkning, og her findes en stor del af kommunens landbrug og gartnerier, der tilsammen dækker 48 % af kommunens areal. Skønt det ligger betydeligt under landsgennemsnittet, er det højt i betragtning af, hvor stor en del af kommunearealet der er tæt bebygget.

Skovene fylder relativt lidt, knap 12 % af arealet, og flere af dem ligger bynært, som den varierede løvskov Fruens Bøge. Skoven har fra begyndelsen af 1800-tallet været benyttet til udflugter, og traktørsteder var med til at trække borgerne ud af byen til frokost i det grønne. Fruens Bøge strækker sig fra Odense Zoo og videre ned langs vestsiden af Fyns længste vandløb, Odense Å, hvori bl.a. den sjældne og fredede ferskvandsmusling tykskallet malermusling lever og med en vis succes er begyndt at formere sig.

Odense Å nærmest deler kommunen i to; den løber ind over kommunegrænsen ved Borreby i syd, gennem Fruens Bøge og Odense, for i nord at løbe ud i fjorden. Det var ved Odense Å, at landets tredjeældste by, Odense, opstod før år 900, og i løbet af vikingetiden udvikledes infrastrukturen, og området nordøst og øst for den nuværende by blev tætbebygget. Beliggenheden nær Fyns øst-vest-gående hovedvej, der forbandt Middelfart med Nyborg og var transportvej mellem Jylland og Sjælland, gjorde snart Odense til et handelscentrum. Dog betød den inderste fjords lave vand og åens snævre slyngede forløb, at handelsskibe ikke kunne føres ind i byen. Først i 1804, efter at Odense Kanal var blevet indviet, kunne større skibe lægge til her.

Omkring 980’erne anlagde kongemagten en ringborg på Nonnebakken, et meget stort anlæg med en ydre diameter på 180 m. Borgen vidner om byens status, og undersøgelser i 2015 og 2020 har vist, at den stadig ligger velbevaret under den moderne by.

Odense nævnes første gang i et brev fra 988, og i 1042-47 blev der slået mønt i byen, hvilket viser, at den på daværende tidspunkt fungerede som administrativt center. I sidste halvdel af 1000-tallet omtales Odense af den tyske historieskriver Adam af Bremen som magna civitas (den store by). Det er omtrent samtidigt med mordet på Knud den Hellige, der i 1086 blev dræbt i Odenses første domkirke, Sankt Albani Kirke, og efterfølgende blev kanoniseret til helgen.

Helgenkåringen bidrog til at styrke byens position; den lagde grundstenen til Odenses første kloster, der blev opført nær den daværende Sankt Albani Kirke og viet til kongehelgenen. Dette kloster, Sankt Knuds Kloster, blev det første af mange, og byen rummede i middelalderen hele seks stiftelser, det højeste antal i Norden. Op gennem middelalderen var både benediktinere, sortebrødre, gråbrødre og johannitere repræsenteret. De velstående klostre overtog og grundlagde mange gårde i landsbyerne og fik på den måde stor indflydelse ikke bare på byens, men på hele områdets udvikling.

Det er uvist, præcis hvornår Odense fik købstadsrettigheder, men disse blev bekræftet i 1335, hvilket stadfæstede dens allerede solide position som handelsby. I reformationsårene og i tiden herefter oplevede by og land dog tilbagegang; under Grevens Fejde (1534-36) blev Odense udplyndret, klostrenes rigdomme overgik til kongemagten, og pesten ramte flere gange hårdt.

Med industrialiseringen voksede købstaden og genvandt sin status. Nu var der en egentlig havn i Odense, og midt i 1900-tallet førte hele syv jernbanelinjer til byen. Industrier som Albani Bryggerierne, Brandts Klædefabrik og Thomas B. Thriges Fabrikker voksede og skabte masser af arbejdspladser og behov for flere boliger.

En del af denne udvikling har Odenses mest kendte søn, H.C. Andersen, været vidne til. Født i 1805 og opvokset i Sortebrødrekvarteret har forfatteren sat sit umiskendelige præg på byen. Allerede i 1905 blev barndomshjemmet i Hans Jensens Stræde købt og åbnede få år senere som et museum. I 1970 førtes den firsporede Thomas B. Thriges Gade igennem det centrale Odense – et udskældt gadegennembrud, der skulle lette trafikken mellem centrum og havn. Det medførte bl.a. nedrivninger i Sortebrødrekvarteret, der i forbindelse med den efterfølgende renovering og opførelsen af et større museum blev omdøbt H.C. Andersen-kvarteret. Thomas B. Thriges Gade blev lukketi 2014, og en ny helhedsplan skal omdanne det over 50.000 m2 tidligere gadeareal, bl.a. med opførelsen af et stort museum for H.C. Andersen tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma.

Flere af Odenses gamle industribygninger er genopstået som kulturinstitutioner, fx den centralt beliggende Brandts Klædefabrik, der blev grundlagt i 1869 og i 1987 under samme navn åbnede som kunstmuseum. Ligeledes er den engang så industritunge Odense Havn ved at blive omdannet til rekreative byrum med havnebad, kanaler og pakhuslejligheder. Som en af landets største uddannelsesbyer med bl.a. SDU, Syddansk Universitet, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Syddansk Musikkonservatorium og Den Danske Scenekunstskole Odense tiltrækker by og opland mange unge, der både bidrager til og nyder godt af byens kulturtilbud.

Kommunevåben

Odense Kommunes våben.

.

Odenses ældst kendte segl fra 1460 viser en kronet mand med liljebanner og rigsæble, der skræver over en lilje. Den kronede mand er Knud den Hellige, der blev dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense i 1086. I et segl fra 1584 ses de to bygninger på hver side af kongen. I en periode i 1500-tallet anvendtes liljen alene. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938. Blasonering (beskrivelse): I sølv en naturligt farvet harniskklædt og kronet Knud den Hellige holdende i højre hånd en sølv stang med et blåt banner med en guld lilje og i venstre hånd et guld rigsæble, stående mellem to røde tårnprydede bygninger og skrævende over en guld lilje.

Natur og landskab

Etableringen af den faste forbindelse Odins Bro over Odense Kanal i 2014 var sidste fase af den ca. 18 km lange ringvej Ring 2, der løber omkring Odense. Den 28 m brede svingbro med to ens fag på hver 96 m blev tegnet af Bystrup Arkitekter og Designere ApS.

.

Odense Kommune ligger i bunden af Odense Fjord, hvorfra den strækker sig ned mod midten af Fyn. I nord og øst består landskabet af en forholdsvis flad, bølget moræneslette, som i vest hæver sig til et småkuperet moræne- og dødislandskab. Her finder man også kommunens højeste punkt, den 123 m høje Dyred Banke; en såkaldt fladbakke, der er skabt af aflejringer, som smeltevand afsatte i en issø i dødisen fra de store gletsjere i slutningen af sidste istid.

En væsentlig del af kommunen udgøres af byen Odense, som sammen med den tilhørende infrastruktur og et forholdsvis stort landbrug ikke levner megen plads til naturen. En række mindre skove kiler sig dog ind mellem Odenses tætte bebyggelse. Blandt dem er lystskoven Fruens Bøge, som i dag er et af kommunens mest besøgte naturområder, men langt op i 1800-tallet i høj grad var forbeholdt byens pænere borgerskab. Den ligeledes velbesøgte Åløkke Skov lå tidligere ned til bredden af Næsbyhoved Sø, som blev afvandet i 1863 og i dag er udlagt som erhvervsareal. I sydvest ligger Hesbjerg Skov, der sammen med Øghaven og Ernebjerg Skov udgør kommunens største skovområde. Bevoksningerne i det privatejede skovområde brydes enkelte steder af frodige skovenge, hvor den sjældne engperlemorsommerfugl har sit formentlig sidste fynske levested.

Med afvandingen af Næsbyhoved Sø blev den i forvejen ret søfattige kommune endnu fattigere. Siden er der dog kommet flere nye søer til. Blandt dem er Skovsøen, der blev anlagt ved Fruens Bøge som et arbejdsløshedsprojekt 1927-28, og Glisholm Sø, der blev etableret i 2016 som et regnvandsbassin for at forhindre Lindved Å i at gå over sine bredder. Derudover deler Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner et stort sølandskab mellem Davinde og Tarup. Det sørige landskab er opstået som et råstofindvindingsområde på tværs af kommunegrænsen og rummer i dag mere end 70 større og mindre søer.

Hvor kommunen er fattig på søer, er den til gengæld ganske rig på vandløb. Fyns største vandløb, Odense Å, deler nærmest kommunen på tværs og løber fra syd mod nord op gennem Odense til udløbet ved Seden Strand. Ud over sine store rekreative værdier, ikke mindst på strækningen gennem byen, har åen også et bemærkelsesværdigt dyreliv, som bl.a. omfatter den sjældne pigsmerling samt en stor, selvreproducerende bestand af havørred. Desuden huser åen landets største bestand af den stærkt truede tykskallet malermusling. I ådalen har udsivende kildevand aflejret store mængder kildekalk, som tidligere blev indvundet og bl.a. brugt til opførelsen af Sankt Knuds Kirke, som man kan se resterne af i krypten i Odense Domkirke. Visse steder har det kalkrige vand også skabt artsrige kær med bl.a. smalbladet kæruld, majgøgeurt og den kødædende vibefedt.

Den 34 km lange kyst ligger godt beskyttet mod bølger i bunden af Odense Fjord, men bliver alligevel ofte oversvømmet pga. vandstuvninger i Kattegat og Bælthavet. Ved Seden Strand er derfor opført diger for at beskytte bebyggelsen. I 2020 blev digerne flyttet tættere på byen for bl.a. at genskabe noget af den strandeng, der strækker sig i et bælte langs kysten fra kommunegrænsen i øst til omkring Odense Ås udløb i vest. Strandenge dækker også den nordlige del af Stige Ø, som blev skabt med overskudsjord fra den første udgravning af Odense Kanal. I perioden 1965‑94 fungerede Stige Ø som losseplads, hvilket udbyggede den mod øst og skabte det karakteristiske, stedvis bakkede landskab.

Ud over Stige Ø og Odense Kanal er den tidligere fligede kyst med sine talrige småøer og holme blevet ændret af omfattende landindvindinger i vest, der tilsammen har reduceret Odense Kommunes andel af fjorden med omkring en fjerdedel. Således blev Seden inddæmmede Strand inddiget og afvandet 1822‑80, mens Lumby inddæmmede Strand blev udtørret i årene 1942‑46.

Naturen og landskabet kan bl.a. opleves fra en række vandre- og cykelstier, der gennemskærer naturområderne. Stige Ø er også et populært friluftsområde med vandrestier, MTBspor, sheltere og bålpladser. Der er mulighed for at ro i kano eller kajak på Odense Å, hvor der flere steder er anlagt bålpladser og opført sheltere, så man kan overnatte undervejs. Desuden kan man kaste snøren i vandet og prøve kræfter med åens havørreder. Også i Odense Fjord er havørredfiskeriet godt, hvorimod den ikke egner sig til badning. De badelystne er i stedet henvist til fx Odense Havnebad eller Davinde Sø, der i 2020 blev udpeget som et af de bedste badesteder på Fyn.

Læs videre om

Historie

Knud den Helliges knogler i det skrin, han blev gravlagt i ved overflytningen i 1095 fra Sankt Albani Kirke til krypten i Odense Domkirke. Helgenkåringen af kong Knud fandt sted ca. 1100-01, og helgenlegenden blev forfattet af munken Ælnoth i 1110-13. Skelettet er undersøgt flere gange, men med noget forskellige resultater. Nogle undersøgelser postulerer således, at kongen kan have været højrehåndet, mens andre hævder, at skelettet er sammensat af skeletdele fra flere personer. Herudover kunne noget tyde på, at Knud blev dræbt af hug med et sværd eller et stumpt våben mod hovedet, samt at han var let angrebet af tuberkulose på dødstidspunktet.

.

Tidslinje over stenalderen og bronzealderen i Odense Kommune.

.

Tidslinje over jernalder og vikingetid i Odense Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Odense Kommune.

.

Tidslinje over nyere tid i Odense Kommune.

.

Det ældste spor efter mennesker i Odense Kommune er et 13.000 år gammelt redskab af rensdyrtak, der blev anvendt i senistiden. I de følgende årtusinder var det frugtbare landskab med Odense Å og Odense Fjord attraktivt for såvel ældre stenalders jægere som yngre stenalders bønder, og der er da også bl.a. fundet levn efter storstensgrave og hustomter fra yngre stenalder.

Af bronzealderens udstrakte bosætning kendes gravhøje, huse og en række depotfund. Området var fortsat tæt befolket i jernalderen, hvorfra der er udgravet op mod 1.000 hustomter. Flere af periodens bebyggelser har huset specialiseret håndværk, heriblandt ædelmetalforarbejdning, og der er også gjort fund, som afspejler periodens handelsaktiviteter. Desuden er der fundet grave og offerfund. I vikingetiden lå bebyggelserne fortsat tæt i kommunens område, ligesom handels- og håndværksaktiviteterne fortsatte i perioden. Desuden anlagde kongemagten i 900-tallets sidste del en ringborg på Nonnebakken.

Landbebyggelserne lå i store træk på deres nuværende placering ved indgangen til middelalderen, herunder også bydannelsen i Odense. Navnet Odense kendes fra et brev udstedt af kejser Otto 3. i 988, og en del tyder på, at byen allerede i begyndelsen af 1000-tallet havde opnået en for perioden betydelig størrelse. I tidlig middelalder kom der flere kirkelige byggerier, heriblandt Sankt Albani Kirke, hvor kong Knud den Hellige blev dræbt i 1086. Kanoniseringen af Knud var en betydelig gevinst for de kirkelige institutioner og dermed for Odense, da kulten i forbindelse med hans relikvier i Sankt Knuds Kirke skabte en anseelig vækst, og der blev anlagt flere klostre, bl.a. benediktinernonneklosteret på Nonnebakken, som omkring år 1200 flyttede til Dalum. Byen nød samtidig godt af beliggenheden nogenlunde midt i riget mellem overfartsstederne ved Lillebælt og Storebælt.

Området oplevede vækst igennem 1500-tallet, og Odense blev en af landets vigtigste byer, men i 1600-tallet ramtes det af tilbagegang i forbindelse med svenskekrigene og pestepidemier. Næringslivet oplevede stabil vækst igennem 1700-tallet. Ved slutningen af 1600-tallet var der i det nuværende kommuneområde, ud over Odense, mest mindre og mellemstore landsbyer og enkelte store. Landsbyerne blev udskiftet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Odense savnede skibsadgang til havet, hvilket blev afhjulpet med anlæggelsen af Odense Kanal i 1804.

I første halvdel af 1800-tallet oplevede Odense spirende industrivækst med produktion af bl.a. klæde og sæbe og med jernstøberier. Området begyndte i samme periode at få en kraftig befolkningsvækst, og området omkring Odense blev i stigende grad påvirket af væksten. I 1865 åbnede Den Fynske Hovedbane Nyborg- Odense-Middelfart, og i løbet af de næste årtier kom der til at udgå flere andre jernbaner fra Odense. Industrialiseringen i Odense accelererede fra omkring 1870. I 1894 etablerede Thomas B. Thriges Fabrikker produktion af elmotorer, og i 1918 grundlagde A.P. Møller Odense Staalskibsværft. De mange tusinde ansatte ved Odenses industrivirksomheder bosatte sig i nye arbejderkvarterer. Havnen og kanalen blev udvidet løbende. I sognekommunerne omkring Odense begyndte der fra 1920’erne en byudvikling med villakvarterer. Fra 1960’erne tog udflytningen fra Odense til nye parcelhuskvarterer i omegnen fart, store forstadsbebyggelser skød frem, og byområdet blev udvidet betydeligt. Antallet af traditionelle landbrug blev efterhånden mindre, mens der var et stort antal gartnerier i området. Efterhånden formindskedes industrisektoren i byen; Odense Staalskibsværft flyttede produktionen til Lindø, og Thomas B. Thriges Fabrikker lukkede frem mod år 2000. Imidlertid voksede service- og uddannelsessektoren frem med store institutioner som Odense Universitet fra 1964 og Odense Sygehus (fra 1994: Odense Universitetshospital). I 1999 anlagdes erhvervsområdet Tietgenbyen i Odenses østlige udkant. Ønsket var at udnytte Odenses centrale placering i Danmark, som var blevet yderligere tilgængelig efter åbningen af Fynske Motorvej og Storebæltsforbindelsen.

Læs videre om

Byerne

.

Befolkning og areal i Odense Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Bredbjerg er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger både i Odense og Nordfyns Kommuner. **Skallebølle er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger både i Odense og Assens Kommuner.

.

Odense Kommunes folketal voksede fra 2010 til 2020 med ca. 9 %. Det er mere end landet som helhed, der kun præsterede ca. 5 %, men dog noget mindre end væksten i de andre tre storbykommuner: København (ca. 20 %), Aarhus (ca. 14 %) og Aalborg (ca. 10 %).

Målt på befolkningstal er Odense landets tredjestørste by, og med 88 % af kommunens befolkning er byen altdominerende. 16 andre byer i kommunen har mindst 200 indbyggere; 3 % af befolkningen bor spredt eller i helt små bebyggelser, 2 % bor i byer med 200‑1.000 indbyggere, og 7 % bor i de seks byer, som har 1.000‑5.000 indbyggere. Disse seks byer, der nævnt efter størrelse er Bellinge, Sankt Klemens, Fraugde, Over Holluf, Næsbyhoved- Broby og Ejlstrup, ligger i en krans ca. 8 km fra Odense Rådhus. Det er tidligere landsbyer, der nu, indhentet af byudviklingen, har fået næring som forstæder til Odense. I kommunens yderområder bor ret få mennesker, ligesom der også er få arbejdspladser.

Midt i 1900-tallet kunne man forlade Odense ad syv jernbanelinjer. Selv om nogle af Odenses yderkvarterer har baggrund i togbetjening, er kommunens øvrige byer ikke skabt af banerne. Da den store byvækst satte ind i 1960’erne, var de fleste baner nedlagt eller på vej til at blive det, og de tre bestående, som går mod Middelfart, Nyborg og Svendborg, betjener stort set ikke kommunens andre byer.

Det er da også Odense og især Midtbyen, der optræder i kommunens fremtidsplaner. Fortætning til bolig-, erhvervs- og kulturformål bl.a. ved udnyttelse af forældede industriarealer og gerne disses bygninger er højt prioriteret, og den kollektive transport i en stadig tættere by søges effektiviseret. Letbanens første linje ventes igangsat ved årsskiftet 2021/22, og en anden linje undersøges. Cykelstierne skal udbygges, og trods den voksende befolkning er det en målsætning at reducere biltrafikken til 2014-niveauet.

Læs videre om

Kultur

Lindved Vandmølle ved den opstemmede mølledam syd for Odense. Den fredede møllebygning stammer fra 1847.

.

At H.C. Andersen blev født i Odense, ved ethvert barn, og som en af vores internationalt kendteste personer spiller han naturligvis en stor rolle for kommunen generelt og for kulturen især. Men trods Andersens indiskutable betydning havde Odense allerede tidligere med sin placering midt i landet, med sin størrelse og med Odense Slot som bolig for den siddende kronprins samt en rig adel i oplandet lagt det grundlag, der den dag i dag gør Odense til Fyns kulturelle hovedstad.

Grundlaget var bl.a. et særdeles levedygtigt teater- og musikliv. Det nuværende Odense Teater er fra 1914, men allerede i 1795 kunne man se skuespil i Det odenseiske danske Nationaltheater. Odense Teater har med tiden udviklet sig i mange retninger, bl.a. med skuespillerskole og adskillige scener. Den alternative scene samt børne- og ungdomsteater står hhv. Teater Momentum og Nørregårds Teater for. Derudover findes en række mindre teatre, fx Odense Sommerrevy og Mimeteatret. H.C Andersen Festivals har siden 2013 underholdt med en lang række forestillinger hvert år i uge 34. Ugen efter afholdes OFF – Odense International Film Festival.

Odense Kommune har en lang tradition for militærmusik, der levede helt frem til 1997, hvor Musikkorps Fyn blev nedlagt. To af Danmarks største komponister, H.C. Lumbye og Carl Nielsen, begyndte netop som meget unge militærmusikere i Odense. Af nulevende musikere kan nævnes sanger og sangskriver MØ (Karen Marie Ørsted), der voksede op i Ubberud.

SDMK, Syddansk Musikkonservatoriums historie rækker tilbage til 1929. Da Odense Byorkester blev oprettet i 1946, gav det forbedrede muligheder for musikere fra konservatoriet. Orkesteret var i begyndelsen primært et teaterorkester, men er i dag under navnet Odense Symfoniorkester et af landets fem landsdelsorkestre. Man kan lytte til musik i bl.a. Odense Koncerthus og på scenerne i ODEON.

Der er også skrevet salmer i kommunen. Biskop og digter Thomas Kingo købte i 1697 renæssanceherregården Fraugdegård sydøst for Odense. Fraugdegård er en af kommunens otte herregårde og en af Danmarks blot to herregårde, der er bygget i den særlige bygningstype kaldet dobbelthuse. Ikke langt fra Fraugdegård ligger Sanderumgård, som hofmanden Johan Bülow købte i 1793, og her anlagde han et af landets første romantiske haveanlæg med stier, kanalsystem, lysthuse m.m.

Hvad kommunen ikke har i antal herregårde, har den til gengæld i kirker, ikke mindre end 38, hvoraf ca. halvdelen ligger i en næsten fuldendt cirkel om Odense. 16 kirker er bygget i nyere tid mellem 1876 og 1994. I middelalderen fandtes seks klostre i Odense, bl.a. slottet, der var et tidligere johanniterkloster fra 1200-tallet, og Dalum Kloster, et benediktinsk nonnekloster fra ca. år 1200.

Med ryggen mod domkirken står bronzefiguren af kong Knud den Hellige. Kongen har lagt navn til domkirken, Sankt Knuds Kirke, men er placeret tæt ved, hvor den oprindelige Sankt Albani Kirke lå, og hvor han blev dræbt i 1086. Stedet er i dag markeret i belægningen på Albani Torv. Skulpturen er udført af Einar Utzon- Frank og opstillet i 1953. Den er blot én af kommunens over 500 værker placeret i det fri. En hel kategori udgøres af de figurer, som er inspireret af H.C. Andersens forfatterskab.

Det var en anonym englænder, der omkring år 1100 skrev Knudslegenden, den ældst kendte danske litteratur, om drabet på kong Knud. Adskillige har skrevet om Odense uden at være derfra, men fra byen kommer selvfølgelig først og fremmest H.C. Andersen, hvis eventyr, historier, dagbøger m.m. er læst og elsket i hele verden. Litteraturen har en særlig plads i kommunen, og siden 2007 er forårets poesifestival Odense Lyrik løbet af stablen.

Det statsanerkendte Odense Bys Museer dækker arkæologi, historie, H.C. Andersen og Carl Nielsen på syv forskellige adresser, bl.a. frilandsmuseet Den Fynske Landsby. Her er landbolivet i 1800-tallet og frem levendegjort med fynske bindingsværksgårde med datidens inventar og frivillige hænder, der dyrker markerne og passer dyrene og husene. I 1905, 100 år efter H.C. Andersens fødsel, købte kommunen hans fødehjem, der tre år efter blev åbent for publikum. H.C. Andersens Hus blev udvidet og ligger i det kvarter, der nu er kendt som H.C. Andersen-kvarteret. I 2021 indvies det nyopførte H.C. Andersens Hus, som rummer have, eventyr- og børnehus, museum og fortælleunivers. Kunstmuseum Brandts, den tidligere klædefabrik, har siden 1980’erne været et vægtigt kulturcentrum. Kunstmuseet er blandt de førende på området for fotografi og levende billeder.

Levende er der også i OB, Odense Boldklub fra 1887, som gennem årene har bidraget med spillere til fodboldlandsholdet, ikke at forglemme fodboldspilleren og den senere landsholdstræner Richard Møller Nielsen. Odense har siden 2007 været vært for badmintonturneringen Denmark Open, og i disse år er badminton og Odense nærmest personificeret i lokale Viktor Axelsen, der har vundet en lang række danske og internationale turneringer. Siden år 2000 har mange løbere deltaget i HCA Marathon i Odenses gader.

Danmarks anden landsdækkende tvkanal, TV 2/Danmark, har siden 1988 sendt fra Kvægtorvet i Odense. Trods skepsis og en vanskelig start har kanalen i dag flere seertilpassede kanaler, og TV 2’s kanaler har flere seere end DR’s kanaler. De trykte medier er meget ældre, således Fyens Stiftstidende, hvis historie går helt tilbage til 1772. Trods stærk konkurrence i det meste af sin levetid eksisterer avisen fortsat og er i dag det næststørste dagblad i Jysk Fynske Medier. Dagbladet har således i knap 250 år skrevet om bl.a. Odenses kultur, og som der står i eventyret: »Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist.«

Læs videre om

Samfund og erhverv

Solen er på vej op over Odense og Byens Bro en tidlig morgen i juni 2020. Den 135 m lange bro forbinder byområderne nord og syd for Odense Banegård Center og skaber dermed en hurtig og sikker forbindelse for cyklister og fodgængere på tværs af det store jernbaneanlæg. Byens Bro blev indviet d. 29. maj 2015, samme år som Odense Kommune af Cyklistforbundet blev kåret til årets cykelkommune.

.

Odense Kommune forblev uændret, da Strukturreformen fra 2007 betød sammenlægninger af kommuner landet over. Byen Odense er helt dominerende og er samtidig den naturlige fynske hovedby. Den er det største handelscentrum og den centrale uddannelsesby. Den rummer Danmarks størsterobotklynge og samarbejder mellem universitet og erhvervsliv. Den er centrum for den fynske oplevelsesøkonomi og huser Region Syddanmarks største hospital. Og den tiltrækker på den baggrund arbejdskraft fra hele Fyn.

I 2010’erne har Odense Kommune igangsat store udviklingsplaner, der ved begyndelsen af 2020’erne fortsat afspejles i en række store igangværende projekter. Der bygges letbane og et nyt supersygehus. Der investeres i nye erhvervsparker, og Odense Midtby er under overskriften »Fra Gade til By« midt i en stor omlægning. Sammen med nye kulturbyggerier indgår det i byrådets store bestræbelse: »Fra stor dansk by til dansk storby«.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner