Odense Privatskole åbnede i 2015 på initiativ af muslimske forældre. Skolens elevsammensætning rummer en mangfoldighed af etniciteter, der fordeler sig på en enkelt klasse pr. klassetrin.
.

Odense Kommune omfatter de 11 sogne i Odense Sankt Knuds Provsti i midten af Odense og de 25 omkransende sogne i Hjallese Provsti, oprettet i 1970. Hjallese Provsti udgøres hovedsagelig af befolkningsrige forstadssogne, men rummer også syv landsogne med under 1.000 indbyggere pr. sogn. Det har betydet flere pastoratsammenlægninger. Odense Sankt Knuds Provsti udgøres af både bysogne og af bynære forstadssogne. 73,2 % af kommunens indbyggere er medlem af folkekirken, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet på 74,3 % (1. januar 2020). Kun ni ud af de 36 sogne har en medlemsprocent under landsgennemsnittet. Vollsmose Sogn har mange indbyggere med ikke-vestlig baggrund og landets tredjelaveste medlemsprocent på 24,5 %.

I Odense har Indre Mission siden 1880’erne haft en stærk base, først i arbejdersognet Vor Frue med missionshuset Betania i Ryttergade fra 1883, som fortsat er aktivt, siden 1920 i Fredens Sogn og i nyere tid først og fremmest i Sankt Hans Sogn. Den missionske vækst foregik i byens almene kvarterer, hvilket afspejles i etableringen af missionshuse: Elim i Thorsgade fra 1890, Ebenezer i Skibhusene fra 1916 og Tabor på Reventlowsvej fra 1933; alle er siden nedlagt.

Centrum for grundtvigianerne var Gråbrødre Hospitalskirke, nu kaldet Graabrødre Klosterkirke, hvor præsten Ludvig Helvegs udnævnelse i 1857 til residerende kapellan ved Sankt Knuds Kirke med forpligtelse på hospitalskirken indvarslede en lang grundtvigiansk periode. Da efterfølgeren, Emil Koch, tiltrådte, følte en del af Helvegs menighed sig husvild og stiftede derfor Odense Valgmenighed i 1883, først som en filial af Sønder Næraa Valgmenighed i Faaborg-Midtfyn Kommune, siden blev den selvstændig i 1905 med egen kirke fra 1886 i Dronningensgade. Det grundtvigske miljø omkring Graabrødre Klosterkirke fortsatte til 1996, hvor kirkens menighedsråd blev nedlagt, og kirken underlagt Sankt Knuds Menighedsråd. En stilling som korshærspræst ved domkirken blev oprettet i 1979 og fik tilføjet betegnelsen gadepræst i begyndelsen af 1990’erne. Spejderkredse, herunder FDF, har trivedes i flere af kommunens sogne, og traditionen har stået stærkt i Thomas Kingos Kirke med præsten Ejnar Johannes Poulsen, der i 1929 var medudgiver af Spejdersangbogen.

De oprindelige middelalderlige bysogne i Odense Sankt Knuds Provsti havde alle landsogne i oplandet med, hvilket gav indtægter til kirker, klostre og præstelønninger inde i byen. Fra omkring år 1900 skabte befolkningsvæksten i Odense sogneudskillelser og kirkebyggeri. De nye kirker blev ofte oprettet af kirkekomitéer og aktive kernemenigheder omkring en midlertidig kirkesal. Med støtte fra Odense Kirkefond og bidrag fra Odenses sogne formåede de at indsamle penge til opførelsen af nye kirker. Seneste sogneudskillelse i provstiet var Vollsmose Sogn fra Korsløkke Sogn i 1976 med indviet kirke året før.

De allerfleste af de traditionelle landsogne i Hjallese Provsti har igennem 1900-tallet udviklet sig til forstadssogne. En del er også oprettet pga. befolkningsvæksten, fx forstadssognet Næsby Sogn, som blev udskilt fra Næsbyhoved-Broby Sogn i 1965. Historisk lå ni af provstiets sogne i Odense Herreds Provsti, mens Fraugde, Allerup, Davinde, Højby og Agedrup Sogne før Kommunalreformen i 1970 lå i Bjerge-Aasum Herreders Provsti og Lumby, Stige, Allesø og Næsbyhoved-Broby Sogne lå i Lunde-Skam og Skovby Herreders Provsti. Den seneste sogneudskillelse i provstiet skete i 1994, hvor Tornbjerg Sogn oprettedes med nybygget kirke sammenbygget med sognegård. Dertil kom en ny urnekirkegård i 2005.

Sct. Albani Kirke, der blev indviet i 1908, hører til den katolske menighed i Odense, som blev oprettet i 1867 og har 2.200 medlemmer (2020) med et internationalt præg. Sankt Hedvig Søstrenes Provincialhus og Hvilehjem fra 1906 har til huse i Dalum Kloster. Kristuskirken på Klosterbakken i Odense er bygget i 1933 og tilhører den baptistiske menighed, som har ca. 250 medlemmer. Metodistkirken i Odense, som har ca. 200 medlemmer, har til huse i en bygning fra år 1900 i Alexandragade i Odense. Apostolsk Kirke i Danmark har en menighed i Jacobskirken, Thorsgade, Odense. Pinsebevægelsen er også repræsenteret i Odense med Bykirken i Østergade, mens Adventistkirken på Hunderupvej er en del af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Mormonkirken i Lahnsgade i Odense er bygget i 1953 og hører til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Ikke-kristne trossamfund

I Odense Kommune er der en række ikke-kristne trossamfund, som afspejler kommunens indvandringshistorie. Der har været en synagoge i Odense i en kort periode fra 1805, men den ophørte, da de fleste jøder flyttede væk fra byen i slutningen af 1800-tallet.

Den første buddhistiske menighed i Odense opstod omkring unge studerende ved Odense Seminarium, hvor den danske lama Ole Nydahl holdt foredrag i 1972. Det buddhistiske tempel Chua Van Hanh har baggrund i den gruppe vietnamesiske flygtninge, som Odense Kommune modtog i 1979. Menigheden købte i 1997 et nedlagt autoværksted i Killerup og byggede siden templet på grunden.

Fra ca. 1970 ansatte mange af Odenses industrivirksomheder mænd fra især Tyrkiet og Pakistan. I den nedlagte skole i Overgade indrettede kommunen i 1976 et såkaldt Fremmedarbejdercenter, hvor der bl.a. arrangeredes fredagsbøn ledet af en imam fra Tyrkiet. Tyrkisk Islamisk Forening – Selimiye Moske købte i 1983 en ældre ejendom i Pjentedamsgade og indrettede her tyrkisk kulturhus og moské. I 2017 flyttede de ind i en nedlagt lagerbygning for Nordisk Fjer i Helsingborggade ved Odense Havn. Moskéen har siden begyndelsen været knyttet til den tyrkiske stat igennem den tyrkiske ambassade i København og senere som lokalafdeling under Diyanet, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse.

De fleste pakistanske moskéer findes i Storkøbenhavn, men Odense rummer to. Den sunnimuslimske moské, Pakistan Islamic Welfare Society (Det Pakistanske Trossamfund i Danmark) har siden 1982 ejet det forhenværende sømandshjem i Havnegade. Den sunnimuslimske moské Det Islamiske Trossamfund på Fyn/Wakf Fyn (DIT), også kendt som Ørbækvejmoskéen, har siden stiftelsen i 1996 haft til huse i den tidligere lager- og kontorbygning på Ørbækvej i Killerup. Det er den største moské på Fyn, og den var 2012‑20 hjemsted for Den Islamiske Union i Danmark, en paraplyorganisation for arabiske moskéer i Danmark. Moskéen besøgtes i begyndelsen hovedsagelig af arabisktalende palæstinensere, libanesere, syrere, egyptere, irakere m.m., men har bl.a. gennem fredagsbøn på dansk haft succes med at tiltrække medlemmer fra en bred kreds af sunnimuslimer.

Odense Kommune har desuden to afghanske moskéer (en sunni- og en shiamuslimsk) og tre dansk-irakiske shiamuslimske moskéer samt en kurdisk og en bosnisk moské. Odense samler mange somaliske muslimer i Danmark, bl.a. med den årlige ungdomsweekend med koranundervisning, Mutamarka Dhalinyarada, arrangeret siden 2010 af den største af de to somaliske moskéer i Odense. Den bosniske moské i Odense er en af de største bosniske moskéer i landet og hovedkvarter for Paraplyorganisationen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark (oprettet 1999). Imamen i Odense fungerer som en slags udsendt embedsmand fra trossamfundet i Bosnien. I lejede lokaler i butikscenteret Vollsmose Torv har moskéen Musallah siden 2014 arrangeret velbesøgte daglige bønner med deltagelse fra mange forskellige etniske grupper.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Odense Kommune

Mere om religion i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Religion og trossamfund