1970-2007 i Odense Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Med Kommunalreformen i 1970 blev områdets 13 kommuner til en, nemlig Odense Kommune, der var placeret i Fyns Amt. Ud over en mindre udvidelse af Otterup Kommune på Odense Kommunes bekostning omkring Beldringe Lufthavn (nu Hans Christian Andersen Airport) i 1974 og en overdragelse den modsatte retning i 1991 skete der ingen ændringer af kommunegrænserne før Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var befolkningstallet i kommunen 164.935. Frem til 2005 voksede det til 185.871. Langt størstedelen af befolkningen boede i selve Odense, hvor befolkningstallet i 1970 var 137.276. I begyndelsen af 1980’erne skete der et mindre fald, og fra midten af 1990’erne og frem til begyndelsen af 00’erne stagnerede befolkningstallet i byen. Herefter steg det igen, og mellem 2004 og 2006 gik det fra 145.554 til 152.060. I begyndelsen af perioden var der mange, der flyttede fra den indre by til forstæder og mindre byer i kommunen, og befolkningstallet i Odenses indre by faldt fra ca. 103.000 i 1970 til ca. 86.000 i 1980. Frem til 2007 steg tallet til ca. 88.000. Trøstrup-Korup vest for Odense blev fordoblet fra ca. 2.500 til ca. 5.000 indbyggere, Seden øst for blev mere end fordoblet fra 1.983 til ca. 4.500. Højdespringere var Fraugde i sydøst med en femdobling fra 1.963 til ca. 10.500 og Højby syd for byen, som blev tredoblet fra ca. 1.500 til ca. 4.500.

En større del af befolkningsvæksten i kommunen i årene efter år 2000 kan tilskrives byens omfattende satsning på videreuddannelse og derfor tilflytning af studerende. Tendensen var, at de studerende flyttede ind nær centrum, mens familier og den arbejdende del af befolkningen rykkede ud i parcelhuse i forstæderne.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1971 åbnede Fynske Motorvej mellem Odense V og Aarup, hvorfra der var forbindelse til Nyborg, og i 1985 åbnede det sidste stykke syd om Odense, således at der var motorvejsforbindelse på tværs af Fyn. Motorvejen kom til at definere megen infrastrukturel og bebyggelsesmæssig udvikling derefter. Der gik lang tid, før den næste motorvej så dagens lys. For at forbedre forholdene for sydfynboer generelt og for pendlere i særdeleshed blev der planlagt en motorvej fra Odense til Svendborg. Stykket til Kværndrup åbnede i 2006, og den sidste del kom til Svendborg i 2009.

Pendling til Odense skete fra hele Fyn med bil, bus og tog. Den væsentligste pendling kom dog fra de nærliggende byer Bellinge og Korup samt Nørre Lyndelse syd for Odense og Otterup og Morud på Nordfyn.

Biltrafikken voksede til stadighed igennem perioden, hvilket ledte til store trafikale udfordringer, da det ikke kunne lykkes at få etableret en ringvej hele vejen rundt om byen. Den skulle nemlig krydse Odense Kanal, hvilket ville være både dyrt og besværligt. Allerede i 1976 blev Rismarksvej forlænget med en bro til Næsby i den nordvestlige del af byen, som forberedelse til en kommende kanalpassage. Men Odins Bro over kanalen kom først i 2014. Thomas B. Thriges Gade blev fra 1970’erne opfattet som et forfejlet projekt. En lukning af gaden forudsatte dog broen over kanalen, så trafikken kunne komme til havnen og rundt om byen på anden vis.

I forbindelse med anlæggelsen af Tietgenbyen blev infrastrukturen bygget til at kunne rumme omfattende trafik, primært via Østre Ringvej fra Agedrup til krydset mellem Fynske Motorvej og Svendborgmotorvejen samt forlængelsen af ringgaden Niels Bohrs Allé ud til motorvejen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I perioden fortsatte byggeriet af boligkvarterer i kommunens byer, i særdeleshed i byerne tættest på Odense som fx Bellinge, Sankt Klemens og Korup. Rundt om Odense fortsatte boligbyggeriet også, og selv om 1960’ernes ekspansion gik noget i stå i 1970’ernes økonomiske kriser, fortsatte byen med at brede sig over de omkringliggende landsbyers og storgårdes jorder. I forlængelse af opbygningen af Rosengårdsområdet sydøst for byen blev landsbyerne Over og Neder Holluf samt Hollufgårds jorder genstand for omfattende villa- og parcelhusbebyggelse. For Hollufgårds vedkommende var det først og fremmest udvidelser af Syddansk Universitet. I Tornbjerg blev der bygget rækkehuse i stor stil. Ligeså i Kirkendrup nordvest for Odense. I forbindelse med Odenses 1.000-års jubilæum i 1988 blev der bygget en ny bydel på Blangstedgårds jorder sydøst for Odense. Efter opbygningen af Korup til en stor boligbebyggelse spredte villaerne sig fra 1990’erne ud i nabobyen Villestofte.

Fra ca. år 2000 kom der særligt fokus på Odense Øst som udviklingsområde. For at udnytte Fyns og Odenses centrale beliggenhed i landet blev det i 1999 besluttet at anlægge erhvervsområdet Tietgenbyen på omkring 270 ha nord for motorvejen.

Andelen af beskæftigede i produktionserhverv faldt fortsat, i takt med at en række af de store industrivirksomheder lukkede eller flyttede. Odense Sukkerkogeri lukkede i 1970, og Odense Staalskibsværft påbegyndte i 1959 sin udflytning til Lindø og indstillede i 1980 produktionen i Odense. Thomas B. Thriges Fabrikker lukkede successivt fra ca. 1980, og Odense (Fyens) Glasværk lukkede i 1990.

De primære erhverv udgjorde omkring 3,5 % igennem det meste af perioden, på trods af at der ikke var meget hverken fiskeri eller traditionelt landbrug. Dette skyldtes de mange gartnerier – i 1983 fandtes 26 % af de danske væksthuse i Odense Kommune.

Den offentlige forvaltning og service voksede som i landet som helhed, ikke mindst sundhedssektoren med Odense Universitetshospital, som i samarbejde med medicinstudiet ved SDU, Syddansk Universitet, i 2006 beskæftigede mere end 6.000 personer. Uddannelses- og videnssektoren voksede, og især universitetet blev udvidet efter år 2000. Lindøværftet (i Kerteminde Kommune), som beskæftigede flere tusinde odenseanere, begyndte i 1980’erne at arbejde med robotter, og i samme årti begyndte et samarbejde med SDU om robotteknologi, der skulle forene viden og produktion. Dette samarbejde førte til opstart af virksomheder i Odense og en begyndende »robotklynge«.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Kommunalvalget i Odense i 1970 stod mellem venstrefløjen og de borgerlige partier. Men hvor der tidligere havde været et sikkert socialdemokratisk flertal i Odense, var udfaldet dette år mere uforudsigeligt pga. de mange nye vælgere, der efter kommunesammenlægningen i 1970 var samlet i én kommune. Det endte med sejr til Socialdemokratiet, der med Socialistisk Folkepartis støtte fik flertal; et flertal, som partiet beholdt indtil 2005, hvor de borgerlige partier med den konservative Jan Boye som spidskandidat vandt borgmesterposten fra den socialdemokratiske borgmester Anker Boye, der havde siddet på posten siden 1994.

Ved folketingsvalgene var det Socialdemokratiet, der fik flest stemmer i de tre Odensekredse, efterfulgt af Det Konservative Folkeparti. I begyndelsen af perioden stod Radikale Venstre stærkt, men støtten til partiet faldt mod slutningen af 1970’erne.

Mere om politik i kommunen

Religion

Hovedparten af kommunens befolkning var perioden igennem medlemmer af folkekirken. I 2006 blev der født 1.529 børn i Odense Kommune, hvoraf 1.140 blev døbt, svarende til 74 %. Antallet af nye døbte var lavere end antallet af afdøde folkekirkemedlemmer, idet 1.163 blev begravet med kirkelig medvirken. Folkekirkens andel af befolkningen var altså faldende.

Den katolske menighed i Odense voksede fra slutningen af 1970’erne, da der kom vietnamesiske flygtninge til kommunen. Tilsvarende har der været en ret omfattende indvandring af katolikker fra Østeuropa som følge af EU-medlemskab. De muslimske menigheder købte i 1997 en ejendom på Ørbækvej, hvor der blev indrettet moské, som blev anvendt af sunnimuslimer fra flere forskellige etniske grupper. Siden er andre kommet til, og i 2002 blev der anlagt en muslimsk gravplads ved Risingskirkegård.

Mere om religion i kommunen

Religion 1850-1920

Social- og sundhedsforhold

Kommunalreformen i 1970 førte til sammenlægning og fællesforvaltning af socialområdet, og der blev indrettet fire områdekontorer. De mange nye tiltag inden for velfærdsstaten betød, at kommunens medarbejderantal blev næsten fordoblet og udgifterne syvdoblet alene fra 1971 til 1978, og denne udvikling fortsatte. I stort omfang drejede arbejdet sig om fordeling af økonomiske midler frem for tilbud om institutionalisering. Dette gjaldt dog ikke ældreomsorgen. Nok var fokus på, at ældre skulle blive i egen bolig, men sideløbende hermed voksede plejebehovet i takt med øget levealder.

Odense Amts og Bys Sygehus, fra 1970 Odense Sygehus, blev løbende udvidet langs Sdr. Boulevard. Fra 1994 blev det til Odense Universitetshospital.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Skole og uddannelse

Efter 1970 voksede behovet for videregående uddannelse. Der kom større søgning til gymnasiet, og i 1980 blev Odenses fjerde gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, indviet. Gamle institutioner blev udvidet eller fusionerede. Odense Universitet, som primært skulle tilbyde uddannelse til Sydjylland, Sønderjylland og Fyn, blev udvidet. Fra sin opstart rummede universitetet et humanistisk og et medicinsk-naturvidenskabeligt fakultet. I 1974 blev et selvstændigt naturvidenskabeligt fakultet oprettet, og i 1989 et samfundsvidenskabeligt. Der var stadig store regionale forskelle i søgningen og i visse egne svagere tradition for akademiske uddannelser. Man så fordele ved regional tilstedeværelse i Esbjerg, Kolding og Sønderborg og i samarbejder, og derfor fusionerede Odense Universitet i 1998 med Sydjysk Universitetscenter, Handelshøjskole Syd og Ingeniørhøjskole Syd til Syddansk Universitet.

De forskellige professionsbacheloruddannelser for lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere m.fl. med egne skoler blev fusioneret til UCL, University College Lillebælt, i 2008.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Odense Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007