Befolkning og areal i Nordfyns Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Bredbjerg er af Danmarks Statistik opgjort som én by, som ligger i både Nordfyns og Odense Kommuner.
.
Befolkningsudviklingen i Otterup 1921‑2020.
.
Det centrale Otterup, 2020. Kortudsnittet viser stationsbyen mellem kirken i nordøst og Nislevgård i sydvest. Den nyere by omfatter store områder nord for Horsebækvej og vest for omfartsvejen Åkandevej. Stationen lå ved rådhuset, og her ligger også kulturhuset i den fhv. geværfabrik. Bymidten med butiksliv i sluttet gadebebyggelse udgøres af trekanten Jernbanegade-Bredgade-Søndergade. De tre gader omkranser en moderne byplads.
.
Op ad kirkegårdsmuren ved Otterup Kirke ligger Otterup Hospital. Bygningen er fra 1722. I 1700-tallet oprettede flere af landets godser hospitaler, som var en form for fattighuse. Hospitalet blev oprettet ved fundats i 1722 som Frelserens Hospital af Christian Sehested og hans hustru, Charlotte Amalie Gersdorff. Det havde plads til otte fattiglemmer, der boede to og to i hvert kammer. Siden 1958 har Otterup Museum haft til huse i bygningen, hvis tilknytning til kirken er tydelig med de hvidkalkede mure og tunge, røde teglhængte tage.
.

Otterup har en befolkning på 5.229 og et areal på 3,9 km2. Byen ligger 13 km nord for Odense og 5 km vest for Odense Fjord på en frugtbar moræneflade. Både den og de tørlagte arealer ved fjorden er intensivt opdyrkede. En afgrødeopsamlingsstation nord for byen og store drivhusgartnerier mod syd vidner også om landbrugets lokale betydning. Jernbanen fra 1882 blev ført ind mellem landsbyen og den store Nislevgård, hvorfra husmandsbrug a 10 tønder land i 1925 udstykkedes i et endnu tydeligt mønster vest og syd for byen; hovedbygningen er nu efterskole. Banens lukning i 1966 svækkede ikke byens vækst; den blev i løbet af 1970’erne Nordfyns største by og er siden ekspanderet med parcelhuskvarterer mod vest og især mod nord.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Otterup er fra 1427, hvor formen Ottorp optræder. I senere belæg findes former som Otteruppe (1558), Trøbe (1682) samt Otterup eller Trøbye (1776). Navnet er sammensat af mandsnavnet Otte og substantivet torp, som betyder »udflytterbebyggelse«. Navnet sigter således til en udflytterbebyggelse med tilknytning til en person med navnet Otte. De afvigende former stemmer overens med en gammel udtale [trø·be] af efterleddet torp.

Mere om stednavne i kommune

Videre læsning

Læs mere om byer i Nordfyns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer