Befolkning og areal i Nordfyns Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Bredbjerg er af Danmarks Statistik opgjort som én by, som ligger i både Nordfyns og Odense Kommuner.
.
Det centrale Søndersø, 2020. Kortet viser de ældre dele af Søndersø med Odensevej som hovedakse. De offentlige institutioner, fx kirken, skolen, idrætsanlæg og Nordfyns Gymnasium, ligger som en samlet bydel i byens nordvestlige hjørne. Rådhuset, syd herfor, fungerede som sådant til 2007. Omfartsvejen fra 1999 har gjort den gamle hovedgade, Odensevej, meget fredelig. Det gamle butiksstrøg på Odensegade har i dag ikke samme centrale betydning som tidligere. Det kompenseres dog noget af den by- og aktivitetspark, som er anlagt ved Toftekær i tilknytning til butiksstrøget.
.
Befolkningsudviklingen i Søndersø 1921‑2020.
.
En bil kører fra Vesterled mod øst ind mod en af Søndersøs to centralt beliggende rundkørsler. I dette område ligger bl.a. to af byens supermarkeder, lægehus og bibliotek. I rundkørslen ses Kurt Tegtmeiers skulptur Tørne, opstillet i år 2000. Ca. 450 m mod syd ligger byens anden rundkørsel, og lige før man når denne ad Odensevej, ligger byens butiksliv spredt på begge sider af vejen.
.

Søndersø har en befolkning på 3.273 og et areal på 2,6 km2. Byen ligger 13 km nordvest for Odense. Terrænet er en svagt bølget moræneflade med småsøer efter dødis. Ved kirken ligger det i ca. 40 m’s højde og falder herfra mod syd. I en tunneldal øst for byen ligger den 15 ha store Dallund Sø og Serup Mose, der afvandes mod øst af Lunde Å. Ved søens nordbred og med den lille skov Folehave i ryggen ligger Dallund Slot. Søndersø fik aldrig jernbane og udviklede ikke stationsbypræg. Bebyggelsen bestod længe i fritliggende småhuse langs de veje, der mødes ved middelalderkirken, og byen beholdt sin spredte karakter, også efter 1966, da den blev kommunecenter og voksede eksplosivt. Syd for byen udlagdes et egentligt erhvervskvarter med bl.a. fødevareindustri. Men først og fremmest bredte parcelhuse, senere med indslag af rækkehuse, sig i alle retninger. Et større villabyggeri, Pilegårdsvænget, foregår nu mod nord op til den nordlige omfartsvej, Sandvad.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Søndersø er fra *1180, hvor formerne Sundrus og Svndrøse optræder. I senere belæg findes former som Syndersø (1383), Synners (1474) og Syndherse (1505). Navnet er sandsynligvis sammensat af adjektivet sønder, der i gammeldansk havde formen sundri. Efterleddet er sandsynligvis substantivet gammeldansk *rūs, der er beslægtet med substantivet røse, som betyder »hob, dynge«. Navnet betyder således sandsynligvis »den søndre dynge«, men det er uvist, hvad det sigter til.

Mere om stednavne i kommune

Videre læsning

Læs mere om byer i Nordfyns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer