Oldtiden i Odense Kommune

Det ældste spor af mennesker i området er et slagvåben af rentak, som blev fundet ved udgravning til havnebassinet i Odense Havn. En kulstof 14-datering har vist, at redskabet er knap 13.000 år gammelt og dermed fra slutningen af sidste istid. I senistiden var fundstedet et større søbassin, kendt som Næsbyhoved Sø indtil dens udtørring i 1863. Langs Odense Å er der fundet få og spredte flintredskaber fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.), og ved den sydlige del af Odense Fjord er der fundet redskaber af flint og hjortetak fra Ertebøllekulturens jægere og fiskere (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.).

Fra store dele af Odense Kommune kendes løsfundne flintredskaber fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.). Bopladser med tomter af 10‑15 m lange huse er bl.a. udgravet i det område, der nu dækkes af erhvervsområdet Tietgenbyen i den sydøstlige del af Odense.

Ved Ubberud og Brændekilde ligger der kamre fra de tidlige bønders storstensgrave fra ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. Herudover kendes der til tomter af enkelte tilsvarende, men nu forsvundne anlæg spredt i kommunens område. Fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) stammer stenbyggede grave under flad mark, der er udgravet ved Bellinge, Stenløse og Fraugde. I gravene er fundet lerkar og en flintdolk.

Der er også gjort flere pragtfund. Således er der i flere af kommunens vådområder samt i Odense Fjord fundet depoter med flintøkser, og fra en mose ved Birkum stammer et depot med ravperler dateret til ca. 3900‑3200 f. Kr. To af de ældste guldgenstande, der kendes fra Danmarks oldtid, er fundet i området; der er tale om en halskrave fra Skovs Højrup og en spiraloprullet armring fra Åsum, begge fra senneolitikum.

Bronzealderens rundkuplede gravhøje, antagelig primært fra periodens ældre del (ca. 1700‑1100 f. Kr.), har tidligere prydet især landskabet vest for Odense Fjord samt området omkring Bellinge og Fangel sydvest for Odense. Men mange af gravhøjene er sløjfet i tidens løb, og kun få er bevaret til i dag.

Bronzealderbebyggelser kendes fra hele kommunen, bl.a. ved Højby, og i Tietgenbyen i det sydøstlige Odense er der undersøgt enkeltliggende huse såvel som husklynger fra hele bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.). Ved Tietgenbyen er der desuden undersøgt gravpladser fra tiden ca. 700-ca. 500 f. Kr., og et ligbrændingssted fra samme tid er udgravet ved Bellinge, hvor der efter kremeringen blev bygget en gravhøj over det nedbrændte ligbål for at markere stedet.

Der er gjort flere fund af depoter med våben, smykker og redskaber af bronze, bl.a. en samling af hjemligt fremstillede smykker og fem bronzekar fra Centraleuropa fundet i en mose ved Kirkendrup, og ligeledes i et vådområde ved Fangel er der fundet en stor samling smykker og redskaber samt en statuette af bronze. Depoterne menes at have været rituelle nedlægninger, dateret til ca. 800 f. Kr. i midten af yngre bronzealder.

I Odenses nære opland er der undersøgt talrige jernalderbopladser. Der er udgravet op mod 1.000 hustomter fra hele perioden (ca. 500 f. Kr.-ca. 800). På enkelte bopladser er der fundet affald fra specialiseret håndværk. Ved Seden og Fraugde er der afdækket rester af omfattende bearbejdning af hør til tekstilfibre fra ca. 160-ca. 550. På bopladser ved Fraugde, Villestofte og Lindved er der fundet spor af jernudvinding og smedning, bl.a. i form af rester af ovne, og større bebyggelser ved Seden, Åsum og Sanderum har rummet spor af støbning af ædelmetaller samt handel. Disse bebyggelser må antages at have haft centrale funktioner, der rakte ud over lokalområdet, i tiden ca. 100-ca. 500. Fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) kendes også en række bebyggelser, hvor der er blevet praktiseret specialiseret håndværk og handel. De største af disse er lokaliseret ved Vester Kærby og Lumby hhv. øst og vest for Odense Fjord. Pladserne kendetegnes især ved et stort antal metalgenstande i form af smykker, redskaber, mønter og vægtlodder. Undersøgelser fra 2010’erne viser, at disse metalrige pladser fra den sene jernalder ligger i tilknytning til eksisterende landsbyer, hvilket understreger, at mange landsbyer har eksisteret i mere end 1.400 år. Særligt i landskabet nordøst for Odense og ind i Kerteminde Kommunes område findes metalrige lokaliteter inden for få kilometers afstand. Fundene dokumenterer, at området har været centrum for handel og håndværk og sandsynligvis også for militære og kultiske funktioner, som var en del af et større netværk, der strakte sig ud over Fyn i århundrederne frem mod og ind i vikingetiden.

I de lavvandede områder i den sydlige del af Odense Fjord er der fundet en mængde redskaber, der viser, at fiskeri og havjagt var udbredt i jernalderen. Det samme viser knogler fra fisk, havpattedyr, havfugle og sæler fra kystnære bopladser. I skove ved Åsum og Fangel kan der anes skelvolde fra ældre jernalders marksystemer.

Enkeltliggende grave og egentlige gravpladser fra førromersk og romersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-375 e.Kr.) er udgravet adskillige steder i Odenseområdet, bl.a. ved Paarup, Bolbro, Killerup og Højby, hvor der er fundet romerske bronze- og glasbægre i grave, som har rummet de jordiske rester af afdøde, der har tilhørt datidens overklasse. Ligeledes ved herregården Sanderumgård er der lokaliseret en lille gravplads for jernalderens elite, hvor de gravlagte har fået smykker af guld og sølv samt romerske luksusgenstande med sig i graven.

I Roersdam ved Bolbro er der fundet et moselig, der antages at være fra ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel. På bopladser ved Lindved, Seden, Fraugde og Åsum er det fundet skeletter fra menneske, hunde og heste, der tolkes som offernedlægninger.

Fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160) kendes frugtbarhedsofringer i vådområder ved Fangel, Højby samt i Åløkke Skov i Odense. Her er fundet knogler fra kvæg, får og hunde samt skår fra lerkar.

Ved Villestofte nordvest for Odense og særligt i Vimose er der fundet nedlægninger af våben, redskaber og smykker, som er blevet ofret efter gentagne kampe i tiden ca. 150‑450, som enten kan have fundet sted i nærområdet eller i forbindelse med plyndringstogter til andre egne.

Flere steder i Odenses nære opland er der fundet enkeltgenstande såvel som egentlige skatte af mønter og smykker af guld fra ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550). Der er flere steder i kommunen gjort fund af brakteater, som er hængesmykker med motiver fra den nordiske mytologi. Den største enkeltgenstand er en imponerende halskrave med en vægt på 459 g fundet i Hjallese. Den største skat på ca. 485 g er fundet ved Bolbro, og den indeholder brakteater, en halsring og ituklippede ringe.

Bebyggelserne lå i vikingetiden med få kilometers afstand, ikke mindst i området nordøst og øst for Odense. Det var således i et allerede tætbebygget landskab med en veludviklet infrastruktur, at Odense udviklede sig til et bysamfund sent i vikingetiden, hvor kongemagten også anlagde en ringborg på Nonnebakken ca. 980.

Besejlingen af Odense Fjord var vanskelig i vikingetiden, da dens inderste del var meget lavvandet. Det var muligt at anløbe Odense Ås munding med forsigtighed og rokraft. Den resterende strækning op ad åen og ind til bydannelsen i Odense var derimod ikke sejlbar pga. lav vandstand og åens slyngninger.

Spor efter huse fra vikingetidens landbebyggelser er kun afdækket ved enkelte udgravninger i kommunen. Ved Ejbygade/Skibhusvej i det nordøstlige Odense samt ved Lindeskovhaven i Højby er der fundet enkeltgårde, mens vikingetidsbebyggelsen, der var forgænger til Højby, er udgravet mellem Højby og Allerup. Endelig er der ved Ejby Mølle i Odense udgravet en bebyggelse med både langhuse og grubehuse. Fundene herfra viser, at man har udøvet specialiseret metalhåndværk og drevet handel på stedet. Endvidere har flere metalfund ved bredderne af den sydlige del af Odense Fjord vist, at håndværksaktiviteterne indledt i jernalderen fortsatte i vikingetiden.

Få hundrede meter fra bebyggelsen ved Ejby Mølle er der fundet en dragtnål af sølv, som kan antages at være nedlagt som en rituel deponering omkring år 900. En sølvindlagt stigbøjle fundet i tilknytning til et formodet vadested over Stavidså nord for Paarup tolkes også som et offerfund.

Den sene vikingetids begravelser kendes fra to gravpladser ved Fraugde dateret til 900-tallet. Nogle af de døde var begravet i træbyggede kamre, og enkelte havde fået højstatusgenstande som perler af bjergkrystal, en torshammer, en stavbygget træspand og guldindvævet tøj med i graven. Der er kendskab til én runesten fra Odense Kommunes område, nemlig Allerupstenen fra 1000-tallet, som kun kendes gennem en afskrift fra 1600-tallet. Den har teksten »… Tholfs søn, han tog denne sten i … (og) satte den efter (sin) fader og (sin) moder Tonne(?)«. Stenen skulle efter sigende stadig ligge som fundament under Allerup Kirke.

• Nonnebakken

Læs mere om historie i Odense Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udvikling i Odense Kommune

Læs også om

• Middelalder i Odense Kommune
• 1536-1850 i Odense Kommune
• 1850-1920 i Odense Kommune
• 1920-1970 i Odense Kommune
• 1970-2007 i Odense Kommune

Se alle artikler om Oldtid