Svendborg har en befolkning på 27.068 og et areal på 13,6 km2. Byen ligger 40 km syd for Odense ved det smalle og dybe Svendborg Sund, der adskiller Fyn og Tåsinge. Den er forbundet med Odense af jernbanen fra 1876 og motorvejen fra 2009, hvis forlængelse mod Tåsinge og Langeland passerer Svendborg Sund på Svendborgsundbroen fra 1966. Svendborg er også broforbundet med Thurø, og der er færgetrafik til Ærø, Skarø, Drejø og Hjortø. Oplandets størrelse og transportnettet har fremmet byens vækst, men de tidligere bærende erhverv, søfart, jernindustri, skibsbygning og fødevareforarbejdning, er i nogen eller høj grad afløst af servicefag i fx sundheds-, uddannelses- og turismesektoren.
Svendborgs lave havneområde, som til dels er skabt ved opfyldning, omdannes nu til et oversvømmelsessikret terræn for oplevelser, foruden søfartsuddannelser (SIMAC), maritime erhverv og andre erhverv, der sammen med boliger kan indpasses i området. En trappe fra havneområdet op over den stejle bakke vest for havnen og stationen er et led i planerne om at skabe sammenhæng mellem det nye havneområde og den gamle bykerne. Denne ligger på toppen af bakken med smalle og krogede, karrébebyggede gader, og her ligger bl.a. Vor Frue Kirke og rådhuset. I en lavning mod nord løber ringgaden Dronningemaen, og bag denne rejser sig en stejl og opkløftet skrænt til 52 m’s højde med Ovinehøj, som var rettersted, og Christiansmøllen.
Det høje land både vest, nord og øst for byens centrum optages af parcelhuskvarterer, hist og her med stok- og rækkehusbebyggelser. Langs med Ring Nord, der forbinder Fåborgvej og Nyborgvej, er udlagt flere store erhvervsområder. De tidligere landsbyer Tved i nord og Kogtved ved den såkaldte Guldkyst i vest er indlemmet i byen, som omgives af en række små og lidt større skove. Med det dramatiske terræn, øerne og sundets slyngede forløb under den høje bro er Svendborg dog især udsigternes by.