Det sydfynske Øhav. Af . Begrænset anvendelse

Svendborg Kommune

Kort over Svendborg Kommune.

.

Svendborg Kommune.

.
Udsigt over Blåby, som er den sydvestlige del af Thurø By, der ligger ud til Svendborg Sund. Langs kysten ses flere bade- og bådebroer, og th. i billedet åbner den op til 10 m dybe fjord, Thurø Bund, sig.
.

Artikelstart

Sydligst på Fyn ligger Svendborg Kommune, som også indbefatter øerne Tåsinge, Thurø, Skarø, Drejø, Hjortø og flere mindre øer og holme. Kommunen er karakteriseret ved sin lange kyststrækning ud mod Storebælt og Det Sydfynske Øhav, som har spillet en afgørende rolle for områdets udvikling; en udvikling, som i høj grad har haft med søfarten at gøre. For mens kystområderne var forholdsvis affolkede i vikingetiden og begyndelsen af middelalderen pga. velbegrundet frygt for angreb fra søsiden, ændrede dette sig gradvis. Hovedbyen Svendborg opstod i midten af 1100-tallet og blev i perioden Fyns næststørste købstad; den gode havn og omfattende handel gav en vækst, som på nær 1600-tallets periodevise tilbageslag steg støt. Fra slutningen af 1700-tallet fik skibsbyggeri og søfart en stadig større betydning, og fra 1800-tallet også eksport og værftsindustri.

Faktaboks

Areal
415,4 km²
Højeste punkt
113,3 m.o.h. (Højbjerg)
Kystlinje
182 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Svendborg
Antal sogne
28
Befolkningsudvikling
50.048 personer (1950), 53.143 personer (1980), 58.296 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
140 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,5 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
265.494 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

svendborg.dk

Således blev det også de maritime traditioner, som kom til at præge den nye, store kommunes image efter fusioneringen af Svendborg, Gudme og Egebjerg Kommuner ved Strukturreformen i 2007. Hovedbyen Svendborg er landets vigtigste, hvad angår søfartsuddannelserne med Svendborg Søfartsskole og SIMAC (Svendborg International Maritime Academy), som blev til i år 2001 ved en sammenlægning af en række uddannelsesinstitutioner, samt det planlagte Maritimt Kraftcenter på havnen, der skal understøtte synergien mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Dog er det langtfra hele kommunens befolkning, der identificerer sig med det maritime. Det frugtbare moræneler, som dækker det meste af kommunen, betyder, at området for en ganske stor del benyttes til landbrug og gartneri. Blandt andet har frugtavl spillet en vigtig rolle, siden bønderne på Tåsinge blev pålagt at plante frugttræer i midten af 1700-tallet, og en af de lokale traditioner er fejringen af Æblets dag. Selv denne knytter an til sejlertraditionen, idet fejringen bl.a. består af en kapsejlads med gamle sejlskibe lastet med æbler.

Trods den intensive opdyrkning findes der et rigt dyreliv i de tilbageværende åbne naturområder og skove. Eksempelvis er den genetablerede Vejlen på Tåsinge en vigtig rasteplads for vand­ og vadefugle, mens man i Hvidkildeskovenes moser bl.a. finder den sjældne mose perlemorsommerfugl. I samme skove har man forsøgt at forbedre spredningsmulighederne for bl.a. den sjældne hasselmus med etableringen af en omstridt faunabro over Svendborgmotorvejen i 2008. Det samlede skovareal i kommunen er forholdsvis stort, og mens størstedelen af dette er privat og benyttes til produktion, har kommunen vedtaget en ambitiøs strategi for de kommunalt ejede skove. Inden udgangen af 2025 skal mindst 20 % af disse være udlagt som urørt skov, mens resten skal drives som biodiversitetsskov.

Den store andel af skove eksisterer bl.a. i kraft af de mange herregårde på egnen, heriblandt Valdemars Slot på Tåsinge, i hvis storslåede park digteren Ambrosius Stub siges at have fundet inspiration under en 400 år gammel eg, som siden blev opkaldt efter ham. På Tåsinge ligger også kommunens tredjestørste by, Vindeby, som fra 1966 oplevede betragelig vækst, da Svendborgsundbroen åbnede og forbandt byen med Svendborg. Dermed gik den fra at være en mindre landsby med færgeforbindelse til at blive en boligforstad til kommunens hovedby.

Kommunens næststørste by, Thurø By, ligger på Thurø, der ligeledes har broforbindelse til Fyn. Byen, som opstod i middelalderen, udviklede sig til at være en skipperby i løbet af 1800­ og 1900­tallet, hvor skibsfarten blev det dominerende erhverv på øen indtil 1921. Derefter gav hele fem skibsværfter stor beskæftigelse på øen. Thurø er dog ikke kun bemærkelsesværdig for sin betydning for det maritime erhverv; også en del kunstnere har haft til huse på øen i kortere eller længere perioder. Fra billedkunstneren Niels Hansen over balletlegenden Nini Theilade til forfatterne Karin Michaëlis, Bertolt Brecht og Tom Kristensen.

Mens landbrug og gartneri fortsat er vigtige erhverv inde i landet, er de maritime erhverv siden slutningen af 1900­tallet langsomt men sikkert blevet skubbet i baggrunden til fordel for servicefag og turistindustrien. Og både ude på landet og i byerne er tableauet da også mange steder pittoresk med bakket terræn, traditionelle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader. Med fast færgefart til Ærø, Skarø, Drejø og Hjortø fungerer Svendborg desuden som gennemfartssted for de mange turister, der årligt besøger Det Sydfynske Øhav.

Kommunens største arbejdsplads er Svendborg Sygehus, som er en del af Odense Universitetshospital og modtager patienter fra hele Region Syddanmark, og som bl.a. er kendt for sin højt specialiserede demensafdeling. Dertil kommer hospitalets funktion som forsknings­ og uddannelsesinstitution. Hvad uddannelsessektoren – ud over de maritime uddannelser – angår, er også denne en væsentlig del af kommunens profil med bl.a. Svendborg Gymnasium, som er blandt landets største. I Ollerup findes både Den frie Lærerskole, der uddanner lærere til fri­, efter­ og højskoler, og Gymnastikhøjskolen i Ollerup, som er verdens første af sin art. I Oure ligger Oure Campus bestående af en efterskole, en højskole og et kostgymnasium med fokus på scene kunst og idræt.

I det hele taget spiller sport en vigtig rolle i kommunen, ikke mindst sejlsport. Men også scenekunsten har gode vilkår med bl.a. Svendborg Teater og det nærliggende kulturhus, BaggårdTeatret samt Rottefælden i Caroline Amalielund. Spillestedet Maskinen, som har til huse i en gammel hestestald, lægger scene til såvel nye og uprøvede kræfter som til store, etablerede navne, mens det nye, kreative miljø på Frederiksøen i Svendborg Havn har skabt en levende undergrundskultur.

Kommunevåben

Svendborg Kommunes våben.

.

Svendborgs købstadsvåben er kendt fra et segl fra 1362, og tårnene over bølger skal symbolisere den borg, som byen har navn efter. Himmeltegnene ses ofte i købstadsvåbener. Ved den nuværende kommunes antagelse af våbenet valgte man andre farver end den tidligere Svendborg Kommunes våben. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 2. juli 2008.

Blasonering (beskrivelse): I sølv tre forneden forbundne blå tårne over blå bølger og foroven ledsaget af en sekstakket blå stjerne og en tiltagende blå måne.

Natur og landskab

Det sydfynske Øhav

.

Svendborg Kommune ligger i Fyns sydøstlige hjørne og fortsætter sydpå i form af øerne Tåsinge og Thurø samt en række småøer og holme i Det Sydfynske Øhav. Landskabet er overvejende dannet af is og smeltevand under sidste istid og rummer såvel randmoræner som tunneldale og åse. Ved Stenstrup kan man også finde aflejringer fra den tidligere Stenstrup Issø, der var Danmarks næststørste smeltevandssø. Søaflejringerne fortæller om klimaudviklingen i området og har siden middelalderen været indvundet til teglproduktion.

Skovarealet ligger en smule over landsgennemsnittet med store skovområder som Hvidkildeskovene nord for Svendborg og Nørreskov på Tåsinge. Langt størstedelen af skovene er privatejede og drives som produktionsskove. I 2020 vedtog kommunen en ny strategi, som inden udgangen af 2025 skal øge andelen af bl.a. urørt skov i de kommunale skove. Trods den stedvis intensive drift har skovene også store naturværdier, ikke mindst i form af hasselmusen, som har været genstand for en del kontroverser siden etableringen af den faunabro, der i 2008 blev opført over Svendborgmotorvejen for bl.a. at sikre spredningsmulighederne for den sjældne gnaver.

Andelen af landbrug og gartneri er stor og udgør 64 % af kommunens areal, hvilket ikke levner megen plads til naturen. Hist og her findes der dog stadig betydelige åbne naturarealer. I Hvidkildeskovene ligger fx moser som Skovholm Mose og Ravnebjerg Mose, der ud over et særegent planteliv også er levested for bl.a. forårsferejen og den på Fyn meget sjældne moseperlemorsommerfugl. Også på de gamle, græssede overdrev i Svinehaverne ved Rødme findes et bemærkelsesværdigt planteliv, mens de for længst afviklede kalkgrave ved Klintholm huser en af Østfyns største bestande af klokkefrø.

En betydelig andel af naturarealerne ligger dog ved kysten og på de mange øer, som udgør Det Sydfynske Øhav. Det lavvandede havområde er et druknet istidslandskab, hvis bakketoppe rager op over havet som øer og holme. Øerne beskytter hinanden mod bølger, hvilket har muliggjort dannelsen af strandeng, som her er den dominerende naturtype. Det største strandengsområde i Øhavet er MonnetTåsinge, der har flere afsnørede strandsøer og et rigt planteliv med typiske strandengsplanter som strandasters, tætblomstret hindebæger og strandengelskgræs. Det Sydfynske Øhav er et af landets vigtigste overvintringsområder for vandfugle, ligesom de ubeboede småøer og holme er ynglepladser for en række forskellige fuglearter, heriblandt den store rovterne, der slog sig ned som ynglefugl i Øhavet i 2012.

Ikke bare naturen, men også en stor del af friluftslivet knytter sig til den lange kystlinje. Her er gode muligheder for både sejlads og roning, og trænger man til et dyp i havet, findes der flere gode badestrande. For lystfiskere byder kysterne også på chancen for fx at få en havørred på krogen. Både langs kysten og længere inde i land findes flere vandre­ og cykelruter, der krydser naturområderne, og ønsker man at overnatte i det fri undervejs, er der en række forskellige sheltere at vælge imellem.

Læs videre om

Historie

Pottemagerkunsten nåede et teknisk højdepunkt i yngre romersk jernalder, da dette tohankede drikkebæger blev lagt i en jordfæstegrav på Brudagergravpladsen ca. år 350.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Svendborg Kommune.

.

Tidslinje over oldtiden i Svendborg Kommune.

.

De ældst kendte spor af oldtidens befolkning i Svendborg Kommune er to slagvåben af rensdyrgevir efterladt af de første jægere, der indvandrede ved slutningen af sidste istid for ca. 13.000 år siden. Der er kun kendskab til få fund fra de følgende årtusinder, og først fra slutningen af ældre stenalder er der gjort et større antal fund langs den nuværende kystzone og under havets overflade. For ca. 6.000 år siden begyndte de første bønder at dyrke jorden i området, og få århundreder senere anlagde de også de storstensgrave, som stadig ses i området. Gravhøjene er det mest synlige bevis efter bronzealderen, men offerfund fra perioden er også fundet flere steder. Jernalderen er derimod særdeles velrepræsenteret med bl.a. en række velundersøgte gravpladser, fx Brudager Mark, bebyggelsesspor ved Brudager og Tved samt den enorme landsby med stormands- eller kongesæde ved Gudme. Vikingetiden er mindre synlig, hvilket kan hænge sammen med, at det kystnære område var udsat for angreb fra søsiden og derfor var forholdsvis affolket.

Ved indgangen til middelalderen skete der en kraftig befolkningsvækst, som resulterede i, at der opstod en lang række nye bebyggelser i området; en udvikling, der fortsatte gennem perioden. Kun i kystområder synes koloniseringen at være sket lidt senere, formodentlig af frygt for angreb af vendere. I 1100-tallet rejstes stenkirker i de nye landsogne. Her kom der også i langt de fleste til at ligge en herregård. I midten af 1100-tallet opstod Svendborg, som i løbet af middelalderen blev den næststørste købstad på Fyn med omfattende handel og sildefiskeri.

Efter at have oplevet befolkningsvækst indtil midten af 1600-tallet ramtes området af tilbagegang, og først i løbet af første halvdel af 1700-tallet kom der igen fremgang, om end periodevis med tilbageslag, fx blev Svendborg hærget af pest, siden kopper. Men ellers havde købstaden gunstige forhold med en god havn og rig handel. Fra slutningen af 1700-tallet fik skibsbyggeri og søfart stadigt stigende betydning. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted omkring år 1800; ofte forblev gårdene inde i selve landsbyen.

I anden halvdel af 1800-tallet blev ældre erhverv som teglværkerne ved Stenstrup industrialiseret, og helt nye industrivirksomheder blev anlagt. Dette skete især i Svendborg, hvor havnen betød gode muligheder for eksport og værftsindustri. Faste dampskibsforbindelser blev etableret til både ind- og udland, mens transporten over land blev effektiviseret med anlæggelsen af områdets første jernbane i 1876. Ved stationerne udviklede stationsbyerne sig, og områdets befolkning søgte i stigende grad mod byerne. Frugtavl forblev et vigtigt erhverv, og også gartnerivirksomheder udviklede sig igennem 1900-tallet. Værftsindustrien i Svendborg havde svært ved at følge med tiderne efter 1. Verdenskrig. Efter Besættelsen åbnede en række nye, mindre værfter, der byggede lystfartøjer. Mange af områdets industrier lukkede i 1980’erne eller flyttede produktionen til nyetablerede erhvervsområder. Turisme fik i stigende grad betydning, både i selve området og i form af forbindelse med færger og broer til de omkringliggende øer.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Svendborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Svendborg Kommune har 22 byer med mindst 200 indbyggere. De tre jernbanelinjer, der blev anlagt i hhv. 1876, 1897 og 1916 til Odense, Nyborg og Faaborg og indtil 1954 mødtes i Svendborg, har begunstiget væksten i halvdelen af byerne uden dog at skaffe dem varig vækst. Af kommunens større byer har kun Vester Skerninge, Ollerup og Skårup på Fynssiden samt TroenseTåsinge haft nogen befolkningsfremgang fra 2010 til 2020. De ligger alle nær kommunens hovedby, Svendborg, som ikke selv voksede, men som med 46 % af kommunens befolkning dominerer arbejdsmarkedet.

I de øvrige 21 byer bor 36 % af befolkningen, og i landdistrikterne ca. 17 %. Kommunens samlede folketal var vigende i tiåret, hvilket især mærkedes i byerne længere væk fra Svendborg, men også i Thurø By.

Byrådet ønsker tilflytning, og her skal hovedbyen, Svendborg, være trækplasteret. Bymidten og havneområdet skal gøres mere attraktive og forbindes bedre, og flere boliger skal stilles til rådighed, både ved fortætning i Svendborg centrum og især gennem det store og langsigtede projekt Tankefuld vest for bygrænsen.

Læs videre om

Kultur

Bronzeskulpturen Sanselig lille pige af Kai Nielsen blev opstillet ved Sankt Nikolaj Kirke i Svendborg i 1930 til minde om kunstneren, som døde i 1924. Forarbejdet til skulpturen blev udført i gips i 1916 med titlen Siddende kvinde. Motivet med den unge, nøgne kvinde arbejdede Kai Nielsen på i flere skulpturer, og den blufærdige gestus, der ses i dette tilfælde, er en variation af motivet.

.

Vandet, musikken, teatrene, højskolerne og idrætten er væsentlige træk i Svendborg Kommunes kulturliv, hvor det kunstneriske miljø går hånd i hånd med det folkelige, fx i kommunens 20 forsamlingshuse, der sikrer forskelligartede aktiviteter i lokalsamfundet. Det samme kan siges om højskolerne og deres betydning for idrættens og gymnastikkens traditioner. Flere af kommunens sportsklubber er mere end 100 år gamle, og med ikke færre end syv lystbådehavne står vandsporten stærkt. Det gør også håndboldklubben GOG Sport, hvor både damer og herrer har vundet danske mesterskaber.

En anden mester var den internationalt anerkendte balletdanser og -underviser Nini Theilade, der slog sig ned på Thurø og i en periode etablerede balletskole der. Senere underviste hun bl.a. på Oure Højskole. Ingen dans uden musik, og kommunen rummer spillesteder, øvelokaler, musikskole og andre uddannelsessteder, der danner grundlag for et musikliv med mange koncerter og en jazzfestival. Svendborg Teater, der blev indviet i 1897, har lige siden været flittigt brugt. To andre scener er Rottefælden, hvor man fra 1887 har kunnet se årets revy, og BaggårdTeatret, som i 2007 blev egnsteater i Svendborg.

Svendborg Kommune har også tiltrukket forfattere, fx Karin Michaëlis og Tom Kristensen, der begge slog sig ned på Thurø. Også nutidige forfattere har bosat sig i kommunen, bl.a. Josefine Ottesen. Digteren Ambrosius Stub var derimod på træk i midten af 1700-tallet, hvor han i en periode var ansat på Valdemars Slot. Dette barokslot er en af kommunens i alt 17 herregårde. Slottet, som det kendes i dag, er fra perioden 1749-54 og ikke mindst pga. beliggenheden en af områdets store attraktioner. Længere nordpå ligger Hesselagergård, der blev påbegyndt i 1538 og derfor anses for at være landets første renæssanceherregård. Selv om der findes flere end 25 voldsteder i kommunen, syner de ikke af meget, men nordøst for Svendborg ligger Ørkild, der med ca. 26.000 m2 er Fyns største voldsted.

Arkæologien varetages af det statsanerkendte Svendborg Museum, der også har fokus på lokalhistorie, søfart og forsorgshistorie. Det naturhistoriske museum Naturama har rødder tilbage til 1934, da det åbnede som Svendborg Zoologiske Museum. I dag kan man stadig se de gamle skeletsamlinger samt moderne formidling af naturen.

En mere kunstnerisk udgave af naturen ses foran Gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor Stig Brøggers over 9 m høje betonskulptur er opstillet. Øverst står to omorikagraner i bronze, deraf skulpturens navn Omorica. Svendborgs mest kendte kunstner er billedhuggeren Kai Nielsen, født i Svendborg i 1882, som med sine udtryksfulde skulpturer blev en fornyer af billedhuggertraditionen. SAK Kunstbygning har en stor samling af hans værker.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Da den nye Svendborg Kommune d. 1. januar 2007 blev en realitet, var det en stor bykommune, der fusionerede med oplandets to nabokommuner, Gudme og Egebjerg. Politisk blev det en svingkommune, hvor både Socialdemokratiet og Venstre i flere perioder har haft borgmesterposten. Kommunen satser på at bygge videre på Svendborgs stærke maritime traditioner på erhvervs- og uddannelsesområdet.

I 2010’erne voksede pendlingen fra Svendborg til andre kommuner, således at knap 40 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen i 2019 pendlede på arbejde i andre kommuner – og Odense var den primære destination. Erhvervsstrukturen er præget af en stor offentlig sektor med Svendborg Sygehus som den største enkelte arbejdsplads.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner