Kirker i Svendborg Kommune

Næsten alle landsbykirkerne er bygget af rå kamp, men med brug af andre supplerende materialer. Kun Gudbjerg Kirke er opført af granitkvadre. Skårup Kirke, der delvis er bygget af frådsten, har på skibets sydside bevaret dele af den oprindelige facadedekoration bestående af rundbuede blændingsfelter. Kirkerne bestod oprindelig af kor og skib, ofte med apsis. De fleste kirker er dog siden blevet kraftig udbygget.

Området er ikke rigt på stenhuggerkunst, men i Landet Kirke findes på døren et par fornemme eksempler på romansk stenskulptur. Karmstenene prydes således af relieffer af en løve og en kentaur, mens tympanon viser den tronende Kristus. Kentauren var i en periode aftegnet på den danske 50-kroneseddel.

Købstadskirkerne, Vor Frue og Sankt Nikolaj i Svendborg, er i deres kerne senromanske teglstenskirker inspireret af kirkearkitekturen i det nordtyske område. Sankt Nikolaj, der blev påbegyndt ca. 1200-25, fik forlænget sit kor mod øst omkring 1225-75. På koret er bevaret en rig senromansk udsmykning bestående af tandsnitsfriser, rudefriser, spærstikfriser og krydsende rundbuefriser. I Vor Frue Kirke er de ældste dele opført i 1200-tallets første halvdel. Af denne kirke er kun dele af skibets mure bevaret, men undersøgelser har vist, at kirken havde en usædvanlig, toskibet grundplan.

Gotikkens kirkebyggeri er som andre steder kendetegnet ved en kontinuerlig udbygning af de romanske landsbykirker. Oftest blev bygningerne ved øst- og vestforlængelser omdannet til langhuse, hvorefter et tårn blev rejst ved vestenden og måske et våbenhus ved nord- eller sydsiden. Typiske eksempler på den udvikling er kirkerne i Øster og Vester Skerninge, Ollerup, Landet og Egense, mens Kirkeby Kirke og Stenstrup Kirke har bevaret omridset af det romanske kor.

Store byggearbejder blev også udført på Vor Frue Kirke, der fik langhuskor, korsarme, våbenhus og tårn, mens Sankt Nikolaj fik tårn og sakristi. Drejøs lille kampestenskirke blev som den sidste middelalderlige kirkebygning i Danmark opført i 1535, hvor øens 13 gårdmænd gik sammen om at opføre et kapel, der senere blev udvidet med langhuskor, tårn og våbenhus.

En række kvalitetsprægede snitværker fra senmiddelalderen er bevaret i Thurø Kirke i 1600-tallet. Altertavlen fra ca. år 1500 og korbuekrucifikset fra ca. 1525-30 stammer fra den nedrevne Gråbrødre Klosterkirke i Svendborg. Også prædikestolen er fra perioden, og alt formodes udført i Claus Bergs værksted i Odense. Altertavlen viser centralt en figurrig Golgatascene, der omgives af scener fra lidelseshistorien, mens krucifikset med sin 185 cm høje Kristusfigur er et imponerende skue. Desuden opbevares på Nationalmuseet den såkaldte Thurøtavle fra ca. 1490, der viser en i Danmark usædvanlig pietàfremstilling, udført med udtryksfuld patos. Denne tavle, der bærer Christian 1.s og dronning Dorotheas våbenskjolde, er tilskrevet den nordtyske mesterbilledskærer Bernt Notke.

Kirkeudbygningerne var ikke forbi med middelalderens slutning. Hesselager Kirke blev ca. 1550 udvidet med et sakristi på nordsiden, en nordre korsarm og dertil prægtige renæssancegavle på flere af tilbygningerne. Dette var bekostet af kongens kansler, Johan Friis til Hesselagergård, der er begravet i kirken. I 1598 stod den søndre korsarm færdig, og kort herefter våbenhuset vest for tårnet.

I Tved Kirke blev i 1700‑tallets første årtier i søndre korsarm indrettet det prægtige Erik Skeels Kapel, der er afskærmet fra skibet ved et fornemt udført smedejernsgitter. Ved sydvæggen er opstillet et epitafium over Anna Beate Valkendorf og hendes to ægtemænd, Knud Urne Sivertsen og Erik Skeel. Epitafiet af egetræ er i al væsentlighed en gentagelse af marmor-epitafiet i Ahlefeldts kapel i Odense Domkirke, udført af den berømte billedhugger Thomas Quellinus.sved

Kommunens yngste kirke er Fredens Kirke fra 1932, opført under navnet Østre Kapel efter tegning af Andreas Jensen. Kirken er bygget af gule mursten over en traditionel grundplan bestående af et langhus med smallere kor mod nord. Det fritstående klokketårn er fra 1995.

Der kendes tre ødekirker i kommunen: gråbrødrenes nedlagte klosterkirke i Svendborg, Viebæltegård Kapel samt et Sankt Olufs Kapel på Tåsinge. Fattigården Viebæltegård i Svendborg havde fra 1872 et kapel i en af sine fire fløje. Det fungerede frem til 1974, og siden 2002 har Danmarks Forsorgsmuseum Viebæltegård haft til huse i bygningerne.

Læs mere om kultur i Svendborg Kommune

Læs videre om

• Sankt Jørgens Kirke
• Sankt Olufs Kapel
• Thurø Kirke

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Svendborg Kommune
• Religion og trossamfund i Svendborg Kommune
• Vester Skerninge Præstegård
• Kirkegårde i Svendborg Kommune
• Herregårde og voldsteder i Svendborg Kommune
• Svendborg Franciskanerkloster

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker