Kalkmalerier i Hesselager Kirke
Våbenskjolde med initialer og bomærker samt datering 1635.
Fakta
Malerierne er placeret i hovedskib, sakristi og våbenhus. Malerierne er dateret til 1487-1636 (1475-1550 Sengotik, 1550-1630 Renæssance og 1620-1750 Barok). Malerierne er malet af Gudmeværkstedet (o. 1480-1490) og et ukendt værksted.
Kalkmalerierne
Tre våbenskjolde for slægten Friis henholdsvis Johan, Jesper og Henrik Friis.
Ornamental udsmykning på ribber, langs bue samt i kapperne.
Kalkmalerierne i Hesselager Kirke forestiller indskrifter, våbenskjolde, dyr, bomærker, labyrinter, og moraliteter, fabler og talemåder. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, andre ornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter og rankeslyngornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne krabbeblad, passerroset, ranke og blad, bånd, sparre, stjerne, træ og busk, blomst (naturalistisk) og vase og buket.
Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. I kirken findes fire forskellige udsmykninger. Den ældste, der er dateret til 1487, er malet i to af skibets hvælv. Her ses blandt andet en labyrint og en illustration til Æsop fabler. I skibet over buen til nordkapellet ses våbenskjolde for slægten Friis, ejerne af Hesselbækgaard. Våbenhusets monokrome våbenskjolde med initialer, bomærker og dateringer giver vigtige personhistoriske oplysninger. I sakristi er bevaret rester efter en enkel udsmykning omkring døren.
Kalkmalerierne er vurderet som mulig behandlingskrævende. Malerierne i hvælvene i skibets 2. og 3. fag er meget tilsmudsede. I skibets 2. fags sydvestre hjørne forekommer skader foranlediget af fugt og salte. Kalkmaleriet i sakristiet har skader i farve- og kalklag, hvilket formodentlig skyldes maleriets placering. Desuden forekommer angreb af lyserøde bakterier. På våbenhuset nordvæg er en ledningsføring monteret på kalkmaleriet mod øst, hvilket har forårsaget nu skjulte skader i maleriet.
Kirken
Hesselager Kirke blev i romansk tid bygget med kor og skib i kampesten på skråkantsokkel af granit og med anvendelse af frådsten ved vinduerne. Det nuværende langhuskor i munkesten erstattede i sen middelalder det romanske kor. O. 1550 tilbyggedes mod nord en korsarm i munkesten og o. 1598 en korsarm mod syd. Koret har et og skibet tre ottedelte hvælv fra sen middelalder. Skibets korsarme har hver to ottedelte hvælv, hvoraf i hvert fald den sydlige korsarms to hvælv formentlig er samtidige. Det lave vesttårn er i sen middelalder bygget overvejende i kampesten, men med den øverste del i munkesten. Tårnet har trappehus mod syd og et senere indsat krydshvælv. Et nordvendt sakristi er fra o. 1550, mens et våbenhus på tårnets vestside er fra o. 1630. Kirken står hvidkalket.
-
Kirken set fra nordøst. -
Kirken set fra sydøst. -
Kirken set fra nordvest.
