Der skete en kraftig byudvikling i perioden, hvor både købstaden Svendborg, landsbyerne og stationsbyerne langs den nye jernbane voksede. Havnen i Svendborg var fortsat vigtig for transport af både personer og gods, og der blev oprettet flere nye forbindelser til både ind‑ og udland. Der blev endvidere anlagt flere jernbaner i perioden, hvilket havde stor betydning for industriudviklingen nær banerne.
Modelværkstedet på Langes Jernstøberi i Svendborg, ca. 1890-1900. Af Johan Peter August Hermann/Svendborg Byhistoriske Arkiv.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Svendborg Kommune
Klædefabrikken Brødrene Wiggers på Torvet 7 i Svendborg ca. 1920. Den familiedrevne virksomhed udviklede sig fra to brødres farveri- og uldspinderivirksomheder til at være en stor industrivirksomhed, der omfattede alt inden for klædefabrikation fra fremstilling af klæde til færdig konfektion. Som mange andre erhverv i Svendborg kom Wiggers også til at profitere på søfarten med Søtøjsfabrikken Neptun, der fra 1930’erne fremstillede gummitøj samt gummistøvler med træbund.
Modelværkstedet på Langes Jernstøberi i Svendborg ca. 1890‑1900. Jernstøberiet, der var etableret i 1850, var ved slutningen af århundredet blevet en af Svendborgs største ar‑ bejdspladser. Et af støberiets vigtigste produkter var kakkelovne, som i perioden omkring år 1900 i tråd med tiden blev designet i samarbejde med kunstnere.
Administrativ inddeling
De 18 kommuner, som området langt overvejende fordelte sig på i 1850, lå alle i Svendborg Amt. Den meget beskedne bid af Vester Åby‑Åstrup Sognekommune sydøst for Vester Åby overgik i 1869 til Vester Skerninge‑Ulbølle Sognekommune. I hhv. 1908 og 1911 blev Stenstrup‑Lunde og Øster Skerninge‑Hundstrup Sognekommuner delt i to.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Kommunens indbyggertal voksede kraftigt igennem perioden, fra 25.995 indbyggere i 1850 til 41.908 i 1916. Væksten var størst i Svendborg, hvor der i 1850 boede 4.556 personer og ved slutningen af perioden mere end 17.000. Dette var inklusive de nye forstadskvarterer, der voksede op uden for den gamle bykerne.
Uden for Svendborg skete tilvæksten både i de gamle landsbyer og i stationsbyerne.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Landevejen mellem Svendborg og Odense var den nyeste og mindst trafikerede af landevejene til Svendborg. Der var langt mere trafik på Svendborg‑Faaborg‑ og Svendborg‑Nyborg‑vejene, der løb igennem kommunens store landsbyer. Svendborg var længe den største by i Danmark uden jernbane. Derimod var havnen vigtig, og herfra var der fast dampskibsforbindelse til Rudkøbing-Marstal (1865), til Rudkøbing-Nyborg (1868) og til Ærø (1875); siden til København, Lübeck, Newcastle-upon-Tyne foruden en lang række havnebyer ved Østersøen. Fra 1875 fik Troense, Christiansminde og en række mindre anløbssteder i den østlige del af Svendborg Sund fast dampskibsforbindelse med Svendborg med flere daglige afgange. Fra 1905 blev sundfarten og forbindelsen til de mindre øer i Ø havet drevet af Det Sydfyenske Dampskibsselskab. Tåsingeoverfarten fik i 1873 sin første dampfærge. Til Thurø etableredes forbindelse med en trækfærge i 1908.
Jernbaneforbindelsen til Odense, Svendborgbanen, åbnede i 1876. I 1897 åbnede en jernbane til Nyborg, og i 1916 en bane til Faaborg. Banerne blev alle drevet af Det Sydfyenske Jernbaneselskab. I Svendborg kom der tidligt gasværk (1856), telegrafforbindelse (1857) og moderne vandværk (1867).
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Den voksende befolkning i Svendborg etablerede sig typisk i nye kvarterer rundt om byens centrum. Flere af områdets landsbyer voksede, og ved de nyetablerede jernbaner voksede flere byer grundet deres nærhed til en station, fx Stenstrup, Hesselager og Skårup. De nye jernbaner gav gode forhold for eksport af varer, både for de nye virksomheder, der blev anlagt ved Svendborg Havn i slutningen af 1800-tallet, og for de mindre virksomheder i landområderne. Blandt andet havde jernbanen stor betydning for teglværksdriften i Stenstrup, der især udviklede sig efter åbningen af Odense-Svendborg- banen, og omkring år 1900 var der syv teglværker i drift. Skovbruget var i kraft af områdets mange godsskove også betydeligt.
Den frugtbare jord omkring Svendborg og på øerne havde en af landets højeste opdyrkningsprocenter, og landbrug var gennem hele perioden langt det vigtigste erhverv uden for Svendborg, hvor især frugtavl spillede en betydelig rolle. Avl af frugt og bær samt dyrkning af grøntsager fik med de forbedrede muligheder for eksport større betydning, og ved periodens slutning havde næsten alle mindre ejendomme et stykke med frugttræer eller bær.
Allerede før Svendborg Havns udbygning 1876-1901 konkurrerede Svendborg med Fanø og Marstal om at være den vigtigste søfartsby i provinsen. Da dampskibsfarten begyndte at spille en hovedrolle omkring år 1900, tabte Svendborg sin position målt i samlet skibstonnage, men var stadig blandt de førende søfartsbyer, når det angik skibsbygning, rederi- og mæglervirksomhed, maritim forsikring, service og uddannelse.
Hovedparten af Svendborgs ca. 50 rederier var organiseret som anpartsrederiet, hvor skibsbygger og kaptajn typisk havde en væsentlig del af anparterne, og resten var bredt fordelt i Svendborg og på det øvrige Sydfyn. Fra omkring år 1900 etableredes også enkelte rederier som aktieselskaber. Det gjaldt bl.a. for A/S Dampskibsselskabet Svendborg, det senere A.P. Møller – Mærsk, grundlagt i 1904. I 1907 grundlagdes Ring Andersen Staalskibsværft, der med etableringen af A/S Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri i 1916 indgik i dette.
Søfartens betydning påvirkede byens erhvervsfordeling med mange søfolk, lodser, toldere og mange søfartsrelaterede håndværk. Derudover var der i 1850 mange garvere og pelsberedere i Svendborg, men ellers fandt man det traditionelle udbud af købstadshåndværk.
Igennem perioden blev Svendborg industrialiseret. Der var en betydelig klædeproduktion i Svendborg med to damp- og tre maskinvæverier omkring år 1900, og byen havde tre maskinfabrikker, hvor Langes Jernstøberi var den største. En række mindre bryggerier blev samlet i Svendborg Bryghus (etableret 1899). Der var flere tobaksfabrikker, hvor Halbergs Tobaksfabrik (etableret i 1826 som Svend Bønne lycke Cigar & Tobaksfabrik) i løbet af perioden udviklede sig til at være omtrent enerådende. Blandt havnens mange virksomheder kan nævnes tre dampmøller, Svendborg Andels-Svineslagteri og Svendborg Tagpap- og Cementvarefabrik.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Selv om Svendborgs styre var præget af konservative kræfter, var de folkevalgte folketingsmedlemmer i Svendborgkredsen igennem perioden næsten alle Venstremænd, især valgt ind af vælgere uden for købstaden. Efter 1918 tog Socialdemokratiets kandidat kredsen.
Den for området mest markante åndelige strømning skete i landsognene, hvor grundtvigianismen fik et kraftig tag i befolkningen med anlæggelse af en lang række friskoler, hvor Vejstrup fra 1856, Brudager Kile fra 1860 og Egebjerg fra 1863 var de første. Siden fulgte foredrags- og sangforeninger, forsamlingshuse og højskolerne i hhv. Vejstrup fra 1867 og Vester Skerninge fra 1868. Sidstnævnte blev 1882 til Ollerup Folkehøjskole, der i 1920 fik en aflægger på nabogrunden i form af Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Mere om politik og religion i kommunen
Social- og sundhedsforhold
Allerede i 1839 var der i Svendborg opført et asyl, Børnely, for byens udsatte børn, hvor op til 60 børn kunne blive passet, mens deres – som oftest enlige – mødre gik på arbejde. Et tilsvarende Kvindely med fribolig for enligtstillede kvinder åbnede i 1898. Den generelle offentlige forsorg fik et løft i 1872 med opførelsen af Svendborg Kjøbstads Fattig og Arbejdsanstalt. Der var plads til 70 lemmer i det firfløjede anlæg, og på sydfløjens loft indrettedes et fattigsygehus med plads til syv indlagte. Bygningskomplekset og den daglige drift var inspireret af samtidens fængselsvæsen, hvor de omtrent samtidigt opførte fattiggårde i landsognene tilbød noget friere forhold. I 1874 åbnede der i Svendborg et sygehus med en særskilt bygning til epidemipatienter, og i 1891 åbnede det nye og større Svendborg Sygehus.
Mere om social- og sundhedsforhold, skole og uddannelse i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Svendborg Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Svendborg Kommune
- Middelalder i Svendborg Kommune
- 1536-1850 i Svendborg Kommune
- 1920-1970 i Svendborg Kommune
- 1970-2007 i Svendborg Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
