Nord for Svendborg, omkring byen Stenstrup, ligger resterne af den tidligere Stenstrup Issø, som var Danmarks næststørste smeltevandssø. I dag fremstår issøens bund som et stort, fladt område dækket af smeltevandsler.
Den store sø opstod, da smeltevand blev opdæmmet mellem et dødisområde nord og vest for Stenstrup og Bælthavisens randmoræner mod syd og øst. Smeltevand fra dødisen og den aktive Bælthavis løb ud i søen og aflejrede ler på bunden. Da dødisen efterhånden smeltede, bredte issøen sig over et større, lavereliggende område, hvor der også blev aflejret ler på søbunden. Da isen smeltede, blev søen tømt for vand gennem Hundstrup Ådal til den nuværende Nakkebølle Fjord.
Spor efter den tidligere søbred kan ses som klinter ved foden af Egebjerg Bakker. I fugtige lavninger på den tidligere søbund er der efterfølgende aflejret tørv, som sammen med selve søaflejringerne viser, hvordan klimaet har udviklet sig fra slutningen af sidste istid og frem til i dag.
