Bagergade 1‑5 er fra årene 1742‑73 med de typisk sydfynske afvalmede karnapper i to etager og det rige bindingsværk med halvranker i hjørnerne, korte og tæt placerede dokker imellem den øverste løsholt, dvs. de langsgående bjælker, og tagremmen. Dette kaldes en dokkefrise, der var almindelig for 1700‑tallets bindingsværksbyggeri. Alle bygningerne er fredede.
.

Møllergade er byens gamle hovedstrøg på toppen af bybakken. Her lå de største købmandsgårde, firlængede med dybe grunde ned til vandet, og flere af dem er bevaret, fx nr. 35 (Ebenezer, 1756). De mindre håndværkergårde lå i Gerritsgade, Skattergade og Bagergade. Af baggadernes småhuse for fattigfolk er bl.a. bevaret rækken Kyseborgstræde 2‑6 og 20. I årene 1770‑1850 voksede bebyggelsen ud ad de mange tilkørselsveje, og flere købmandsgårde blev opført, fx Baagøes Gård på Vestergade 2A‑D (1839 ff.). Et andet eksempel er Baagøe og Ribers pakhuskompleks med egen havn (Kullinggade 29, 1821 ff.), der med nyere hovedbygning, pladskontor, tømmerlader mv. udgør et særligt kulturmiljø.

Som følge af brande, især storbranden i 1789, er der bevaret meget lidt ældre bindingsværk; fornemst er Anne Hvides Gård i Fruestræde 3 med renæssancebindingsværk fra ca. 1557‑60, som i 1913 blev forkortet og rekonstrueret af Mogens Clemmensen. Kullinggade 6 er et lille gavlhus med rod i 1600‑tallet. Fra årene 1770‑1814 er bevaret en del bindingsværk i facader, udlænger og pakhuse, fx Krøyers Pakhus ved banegården fra ca. år 1800.

Fra ca. 1830 opførtes en del huse i klassicistisk stil, bl.a. Bagergade 40 (1832), Korsgade 14 (1841) samt havnefogedboligen på Havnepladsen 7 (1837). Ved havnen blev Det gule pakhus med hovedbygning i nyrenæssance opført ved egen kaj 1858‑60, men især anlægget af banegården 1874‑76 med tilhørende veje og kajgade (Jessens Mole) samlede en lang række funktioner, hvis bygninger er bevaret: pakhus ved færgelejet (1873/1913), vejerbod af Thorvald Half‑ dan Hoffmann, toldkammer (1901 af Vilhelm Petersen), cikoriefabrik (1866, siden 1886 katolsk kirke) samt Svendborg Skibsværft fra 1916 på Frederiksø. Rester af gamle industrimiljøer er også Lange & Co.s jernstøberi i Vestergade og Svendborg Bryghus på Johannes Jørgensens Vej.

Johannes Magdahl Nielsens bygninger er værd at fremhæve med Ida Holsts Skole (1894), Sct. Nikolai Apotek og præstegård (1897) og portalen til kirkegården fra 1903. Af øvrig arkitektur fra omkring århundredskiftet skal nævnes det gamle råd‑ og tinghus i nygotisk stil af Carl Lendorf fra 1881 ved Tinghusgade, det gamle Løveapotek på Torvet af H.B. Storck fra 1897 og det forhenværende julemærkehjem nord for byen af Andreas Clemmensen fra 1914.

I perioden 1890‑1900 opstod et nyt centrum ved banegården, hvor Klosterstræde blev omskabt til en nationalromantisk helhed med den forhenværende Landbosparekasse (Andreas Jensen og Frits Jørgensen, 1914‑15). Svendborgs store arkitekt efter 1914, Frits Jørgensen, var en af Danmarks fremtrædende nyklassicister. Han har bl.a. tegnet rådhusudvidelsen i moderat art deco fra 1936, Zoologisk Museum fra 1935, renæssancepastichen Wiggers Gård på Torvet (1939) og mange villaer inkl. eget hus Niels Juels Vej 3 fra 1930. En anden klassicist var Andreas Jensen, som bl.a. tegnede bibliotek (1935‑36) og handelshøjskole (1944) ved den nye gade Viebæltet, hvor man også finder den forhenværende statsskole (nu VUC Svendborg, af Knud Lehn Petersen, 1932).

Af markant arkitektur fra nyere tid kan nævnes Hotel Christiansminde af Ole Martinussen fra 1977‑81, udvidelsen af rådhuset i 1992 af Jan W. Hansen i regional nyklassicisme, det forhenværende AMU‑center på Ryttervej fra 1995 af C&W Arkitekter, Forskerparken Svendborg i det gamle gasværk ved havnen af C&W Arkitekter (2006) samt Kraftvarmeværket ved Odensevej (1999 af Boje Lundgaard, Lene Tranberg og landskabsarkitekt Torben Schønherr). Af arkitekter bag private byggerier kan nævnes Lars Mindedal, som i 1960’erne opførte en del tidstypiske huse med fladt tag samt handelsskole (1975‑79) og Halbergs hovedbygning i Møllergade (nu FOA, 1972‑73).

I 2004 blev Svendborg Zoo udvidet med bygningen Naturama af Arkitema. Facaden er beklædt med kobber og har vinduer i mahogni.

Parker og anlæg

Svendborg er velforsynet med parker og skovområder. Forskønnelsesforeningen af 1868 etablerede spadserestier i og omkring byen, bl.a. til den tidligere galgebakke Ovinehøj – Belvedere, der ligger 52 m.o.h. og har udsigt over byen og Svendborg Sund.

Christiansminde, opkaldt efter Christian 8., har siden 1800‑tallet været udflugtsmål med lystskov og strandpark. Caroline Amalielund, også fra 1800‑tallet, ligger nær voldstedet Ørkild. Skt. Jørgens Park var indtil 1948 præstegårdshave og ligger smukt ved Svend‑ borgsundbroen, Sankt Jørgens Kirke og kirkegård. Georg Boye indrettede parken 1946‑47. Krøyers Have, som i 1800‑tallet var en stor privathave, har fra 1931 været bypark.

Centralt i en villabebyggelse ligger Brydegårdsparken fra 1947, tegnet af landskabsarkitekt Georg Boye med skulptur af Ejgil Vedel. Denne lille lokalpark har plæner, solitære træer og et cirkulært bassin omgivet af stynede pil, tidligere et karakteristisk træ i fynske markskel.

Midt i Svendborg ligger Centrumpladsen, tegnet i 1992 af landskabsarkitektfirmaet Ginman, Harboe og Borup, med en muromkranset parkeringsplads og cirkulær stammehæk af plataner. Plads og gader omkring Sankt Nicolaj Kirke blev i 1995 omlagt med traditionelle belægninger som marksten, brosten og chaussésten efter tegninger af landskabsarkitekt Arne S. Lindholdt.

På et skrånende terræn ligger den trelængede Viebæltegård fra 1872 med kapel på den fjerde side. Den var tidligere fattiggård og huser i dag Danmarks Forsorgsmuseum. Havedelen mod nord er opdelt i terrasser, der rummede fattiglemmernes nyttehaver. Havedelen mod øst var inspektørens prydhave med plæne, store træer og grotte.

Videre læsning

Læs mere om Svendborg

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur