Sankt Hans Kirkes bygningsfredede præstegård med udhus og hegnsmure i blank munkestensmur ud til Nørregade i Odense udgør en harmonisk helhed med Sankt Hans Kirke og fastholder i den stærkt fornyede bymidte et præg fra dengang, Odense var landets næststørste by og til tider kongelig residens. Sankt Hans Præstegård er opført ca. 1450 som hospital for johanniterklosteret. Det er det eneste af johanniterordenens hospitaler, der er bevaret. Fra 1541 blev det ved kongelig befaling omdannet til præstebolig ved kirken, der er forbundet med klosteret, som allerede Frederik 2. indrettede til kongeligt slot, og Frederik 4. fornyede 1721‑23.
Sankt Hans Præstegård
Sankt Hans Præstegård er fra midten af 1400-tallet. Oprindelig var præstegården kun i en etage over kælderen, men den blev forhøjet til to etager i 1636. Præstegården var desuden stråtækt frem til begyndelsen af 1800-tallet, da bygningen både ude og inde fik sit nuværende udseende. Præstegården blev gennemgribende restaureret i 1906. Læg mærke til gavlen mod Nørregade med den karakteristiske spidsbuede højblænding, der korresponderer med kirkens korgavl. Ligeledes kan den oprindelige murkrone og talrige ændringer spores i murværket.
