Bellige Kirke blev i 1496 udsmykket med kalkmalerier, der bl.a. viser scener fra Bibelen. Et af billederne viser Den sidste nadver, der her er fremstillet som et sandt festmåltid, som det kan have fundet sted omkring år 1500. Jesus og hans disciple er samlet om et veldækket bord med fornem dug. På bordet ses kander og drikkebægre, og på fade ligger kødet klar. Der er også to slags brød, de rombeformede vegger og de trekantede skonrogger. Af bestik ses kun knive – gafler kom først i brug langt senere.
.
Alter- og processionskrucifiks fra Bellinge Kirke fra ca. 1250‑75. Den lidende Kristus hænger på et kors formet som et frodigt livstræ med gennembrudt bladornamentik og lilje- og kløverblade siddende på stilke i et rankeslyngmønster. Dette usædvanlig fornemme arbejde menes at stamme fra England.
.
Iver Vind og Helvig Skinkels arkitektonisk opbyggede epitafium fra før 1658 i Dalum Kirke. Med forgyldt frakturskrift i storfeltet oplyses, at Iver Vind var godsejer, ridder, rigsråd og befalingsmand, havde et kanonikat i Aarhus, var kantor i Viborg og sekretær for Christian 4. Hans hustrus navn nævnes også.
.
Fraugde Kirke set fra sydøst.
.
Fredens Kirkes monumentale vestfacade, hvis lighed med Grundtvigs Kirke i København er slående. Kirken, der blev opført i 1920 i det tidligere Sankt Hans Landsogn, fik sit navn for at markere freden efter 1. Verdenskrig.
.
Døren mellem våbenhuset og skibet i Næsbyhoved- Broby Kirke. Den er beslået med vandrette gaffelformede jernbånd, mens områderne imellem disse er forsynet med spinkle forgrenede jernornamenter. Med minuskler står på døren »help ih(esu)s/ anno d(omi)ni mdxii« (Hjælp Jesus, det Herrens år 1512).
.
.
Ved den arkæologiske udgravning 1980- 81 af de spedalskes Sankt Jørgensgård i Odense blev fundamenterne af den tilknyttede stenkirke fundet, og hele 1.122 grave undersøgt. Sankt Jørgensgården blev nedlagt i 1542, men kirkegården fortsatte i flere hundrede år som fattigkirkegård.
.
Udsigt over Odense Midtby set mod vest fra området omkring H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde. Forrest ses Odenses domkirke, Sankt Knuds Kirke, og bag denne Sankt Albani Kirkes spidse tårn. Til venstre for domkirken ligger Odense Rådhus. Skråt bag dette ses højhuset ved Fisketorvet og til venstre, lidt længere væk, TBT Tower.
.
Vollsmose Kirke set fra sydvest.
.

Odense Kommune rummer ud over domkirken i alt 37 kirker, hvoraf 16 er bygget mellem 1876 og 1994, mens de resterende er middelalderlige. Den gotiske periode er usædvanlig dominerende. Ti kirker indeholder bygningsdele fra romansk tid, men er kraftigt ombygget i gotisk tid, og dertil kommer 11 rent gotiske kirkebygninger.

Kirker med romansk oprindelse

Fraugde og Sanderum Kirker har begge skib, kor og apsis af granitkvadre, og samme materiale indgår i det ældste murværk i Odense Vor Frue. Et mindre parti med kvadre indgår i skibets sydmur på den gotiske Paarup Kirke. Rå og kløvet kamp er byggematerialet i Stenløse Kirkes skib, kor og apsis, i Davinde Kirke, hvor kun skibet er bevaret, og i Lumby Kirke, hvor en del af skibet blev genbrugt som kor ved en total gotisk ombygning. Fangel og Korup Kirker har skib og kor af rå og kløvet kamp, men med islæt af tegl.

Rene teglstenskirker er klosterkirken i Dalum samt Næsbyhoved-Broby, hvor kun skib og korets østmur er bevaret. Vor Frue Kirke i Odense fik ca. 1250 en korforlængelse med sakristi, bygget af tegl. Noget romansk teglmur anes nederst i tårnet på den i øvrigt helt gotiske Bellinge Kirke. Dalum Kirke, der blev opført i tiden ca. 1250-75, er beriget med flere fine detaljer i sin romanske teglstensarkitektur. I nordre korsarm står en profileret murpille med forsænkede søjleskafter, som har en parallel i korsskæringspillerne i Odense Vor Frue fra omkring 1250. Nordre korsarm har også en sidealterniche, hvis vindue har kløverbladslysåbning. Kirkeskibet har haft et pulpitur, hvorfra nonnerne deltog i messen, og de har gennem rundbuede åbninger øverst i skibets østmur kunnet se ned i koret. Kirkens vestgavl fra ca. 1275 har haft en fornem udsmykning med syv trekløverformede blændinger, der i dag kun ses fra tårnet. Omkring Sanderum Kirkes apsisvindue er rester af et relief med Sankt Michael som dragedræber og en vindrueklase.

I flere kirker findes interessante romanske kalkmalerier. Fraugde rummer en storslået udsmykning fra omkring år 1200. Samme værksted har udført de knap så velbevarede malerier i Sanderum Kirkes apsis og kor. Dalum Kirkes nordre korsarm har i sit hvælv en sjælden, malet håndværkersignatur: KANUTVS FECIT HOC OPUS (Knud lavede dette arbejde).

Af de romanske granitdøbefonte kan fremhæves Davindes, som er hugget i en stor sten, hvis kumme har form som en korsprydet kapitæl og foden som en søjlebase. Døbefonten i Næsbyhoved-Broby har relieffer af Kristus, en løve og menneskehoveder, mens der er løverelieffer på Åsums døbefont. I Dalum Kirke er kummen på døbefonten helt glat, men viser spor af en oprindelig, malet udsmykning.

Kirkerne i den gotiske periode

De romanske kirker blev alle ændret i gotikken ved indbygning af hvælv og opførelse af våbenhus og tårn. Fraugde fik tilføjet korsarme, hvis murværk blev stribet i tegl og genbrugte kvadre fra den romanske kirke. Også Sanderum fik korsarme. Vor Frue Kirke i Odense blev sidst i 1300-tallet forlænget mod vest og fik omkring år 1500 korsarme mod nord og syd. I Davinde og Lumby Kirker overlevede kun det romanske skib som element i en ny, gotisk storkirke.

Blandt de gotiske nybygninger i kommunen skiller domkirken Sankt Knuds Kirke i Odense sig ud. Kirken, som påbegyndtes af biskop Gisico i slutningen af 1200-tallet, er et af de vigtigste bygningsværker i det nuværende Danmark. Ældst blandt de nybyggede gotiske landsbykirker er nok Allerup, som af afladsbreve kan dateres til omkring 1307‑08. Fra samme tid er de ældste dele af Allesø. De øvrige gotiske teglstenskirker er Agedrup, Bellinge, Brændekilde, Højby, Paarup, Sankt Hans i Odense, Seden, Ubberud og Åsum. Et særlig imponerende anlæg ses ved Sankt Hans Kirke, der tjente som klosterkirke for Odenses johanniterkloster. Munkene skabte i 1400-tallet et mere end 50 m langt anlæg med sideskibe mod nord og syd og et tårn i vest, hvor en forbindelsesbygning knyttede den fritliggende kirke til selve klosteret. En usædvanlig detalje på Sankt Hans Kirke er en udvendig prædikestol indbygget i en støttepille ved søndre sideskib. Midt på østgavlen af både Brændekilde og Fangel står underdelen af et muret messeklokkespir.

Bellinge Kirke er fyldt med en kalkmalet udsmykning på skibets vægge og hvælv, der ikke alene er præcist dateret til 1496, men usædvanligt nok også er signeret, nemlig af malerne Ebbe Olsen og Simon Petersen. Motiverne bygger på bloktryk med billeder, bl.a. »Biblia pauperum« (latin »De fattiges Bibel«), der lader scener fra Det Gamle Testamente pege frem mod Det Nye Testamentes skildring af Kristi liv, lidelse og død. Sanderums kalkmalerier fra omkring 1525 viser scener af Jesu lidelseshistorie i koret, og i skibets første fag skildres Dommedag og Den hellige familie. I korbuen er malet dels kirkens rustningsklædte værnehelgen Sankt Michael, der stikker sit spyd i en drage, dels Sankt Kristoffer. Dalum fik ca. 1520 en ornamental hvælvdekoration samt et figurmaleri af en onanerende mand, et uventet motiv i en nonneklosterkirke.

Sengotiske fløjaltertavler ses i Bellinge, Brændekilde og Næsbyhoved-Broby Kirker, hvortil kommer Claus Bergs rigt udskårne firfløjede tavle i Sanderum. Ubberud har en Johannes Døberen-tavle, mens en Sankt Annatavle fra Vor Frue nu er i Odense Bys Museer.

Fra Bellinge stammer et fornemt alter- og processionskrucifiks, der er støbt, smedet og graveret af bronze og kobber med forgyldning omkring 1250‑75, formentlig i England. Det er nu udstillet på Nationalmuseet. Unggotiske korbuekrucifikser findes i Dalum, Lumby og Ubberud, mens sengotiske krucifikser hænger i Fangel, Seden og Sankt Hans Kirker. En sengotisk krucifiksgruppe tjener som alterprydelse i Korup. Vor Frue Kirke har et stort sengotisk skab, mens der er jernbeslåede dørfløje i Stenløse fra 1489 og i Næsbyhoved-Broby fra 1512.

Kirkerne i den efterreformatoriske tid

Reformationen ændrede ikke kirkernes ydre. Højby Kirke blev dog i ca. 1728 moderniseret med svungne barokgavle, et gravkapel på nordsiden og trætøndehvælv i kirkerummet. Kirkerne blev her som overalt i Danmark i de første 50‑80 år efter Reformationen udstyret med et tidssvarende inventar.

Prædikestole i ungrenæssancestil ses i Højby i 1578, Seden i 1580 og Stenløse i 1584, sidstnævnte med rigt udskårne relieffer. Fra ca. år 1600 stammer en tidligere lektorieprædikestol i Davinde og Sedens baldakinaltertavle. I 1639 leverede billedskæreren Anders Mortensen fra Odense prædikestol til Vor Frue Kirke og i 1647 altertavle og prædikestol til Dalum. Paarups bruskbarokke altertavle er fra 1656, mens Sankt Hans har en rigt skåret prædikestol fra de sidste årtier af 1600-tallet og en barok altertavle med frifigurer af Moses og Aron, skåret af Michael Tuisch i 1717. Et stoleværk med renæssancegavle fra 1637 ses i Fraugde Kirke. En jernbeslået pengekiste i Stenløse Kirke blev foræret i 1601 af Elsebeth Skram, hvis giverbrev sidder fastklæbet på lågets inderside. I Fangels våbenhus hænger en udskåret og bemalet ligbåre fra 1719.

Flere af kirkerne rummer markante gravminder. Særlig rigt udstyret er Sankt Hans med otte epitafier samt 47 gravsten og gravfliser. I Dalum ses et rigt stenepitafium over Iver Vind og Helvig Skinkel fra før 1658 og et gravgitter af træ, som fremviser en drastisk skildring af Døden, der høster mennesker med sin le, skåret omkring 1647 af Anders Mortensen. I Fraugde er der et sandstensepitafium over Peder Marsvin fra 1620, samt et epitafium over Birgitte Balslevs far med portrætrelieffer af hende selv og ægtefællen, biskop og salmedigter Thomas Kingo, udført af Thomas Quellinus i 1702.

I 1800-tallet fik flere kirker delvis fornyet inventaret. Som eksempler på tidens moderne kirkekunst kan nævnes Christen Dalsgaards altermaleri fra 1875 i Graabrødre Klosterkirke, Carl Blochs fra 1879 i Sankt Hans Kirke samt A. Dorphs fra 1894 i Fangel.

Det første nye kirkebyggeri var L.A. Winstrups indretning i 1876 af Graabrødre Klosterkirke i Odenseklosterets gamle østfløj. Nye store spidsbuede vinduer gav lys til det rektangulære rum med panelloft og nygotisk alterparti. Odense Valgmenighedskirke fra 1886 var tegnet af N.P. Nielsen som en nyromansk kirke af røde tegl med skib, lille kor og vesttårn. Altermaleriet fra 1887 er af Peter Møller. Til kirken er i 1991 føjet et par krumme indgangsbygninger, tegnet af Kristian Isager.

I 1887 fik Stige en kirke af røde tegl i romanske stilformer, tegnet af H.A.W. Haugsted. Altermaleriet af A. Dorph, Jesus vandrer på søen, var velvalgt til det gamle skippersamfund. Ravnebjerg Kirke fra 1902 af Vilhelm Petersen er ligeledes en klassisk teglstenskirke i nyromansk stil med kor, skib og vesttårn. Mere usædvanlig er den jævnaldrende Ansgars Kirke tegnet af Niels Jacobsen, der har form som en nyromansk korskirke med et forhøjet midtparti, der udvendig er kvadratisk, men indvendig har en cirkulær kuppel. I vest er et klokketårn.

Vor Frelsers Kirke fra 1909 er en traditionel, nyromansk kirke med hvidkalket kor, skib og tårn, tegnet af Vilhelm Petersen. Et dristigt formsprog findes til gengæld i Fredens Kirke fra 1920, hvor P.V. Jensen-Klint udfoldede en gotisk inspireret stil med blændingsprydede trappegavle på kirkens tvedelte tårnparti og omkring indgangen i tårnets gavl, som en slægtning til samme arkitekts Grundtvigs Kirke i København. Thomas Kingos Kirke i Odense fra 1924 er tegnet af Vilhelm Petersen som en gotisk kirke, hvis vestparti med en blændingsrig gavl synes inspireret af de middelalderlige bykirker i Helsingør.

Hans Tausens Kirke begyndte sit liv i 1930 som en kirkesal i renæssancestil, tegnet af Knud Lehn Petersen, men fik i 1954 af Bente og Erik Lehn Petersen tilbygget en tårnagtig tilføjelse, der nu rummer selve kirken. Næsby Kirke fra 1942 er tegnet af Knud Brücker med kor, skib og tårn i en gotisk stil med kamtakker over rektangulære blændinger og en korgavl med et meget bredt mangefalset østvindue.

Med Bolbro Kirke fra 1961 fik Odense sin første modernistiske kirke, hvor to skiferklædte pyramidetage hæver sig over en lav rødstensunderbygning. Arkitekter var brødrene Erik og Ebbe Lehn Petersen, som samtidig arbejdede på Munkebjerg Kirke, der fik et stejlt saddeltag over en sekskantet plan og kunne indvies i 1961. Vollsmose Kirke af Jørgen Stærmose fra 1975 er et betonbyggeri med flade tage. Kirken har en kvartcirkulær plan og aftrappet loft, og selv inventaret er støbt i beton.

Hjallese Kirke af Ebbe Lehn Petersen stod fuldført i 1983 som en rødstensbygning med et kløvet tag sammensat af to halvtage og et fritstående klokketårn. Dyrup Kirke fra 1986 af Holger Jensen har en lav gul underdel under to kraftige, zinkklædte halvtage og et ligeledes zinkklædt klokketårn. Tornbjerg Kirke, der er bygget i 1994 af Fogh & Følner, har hvide mure, der dækkes af krumme og over kirkerummet bølgende, zinkklædte tagflader.

Af væsentlige kirkeudsmykninger fra perioden 1900‑75 kan nævnes Niels Skovgaards fresker i Ansgars Kirke fra 1936, Anna E. Munchs altermaleri fra 1937 i Højby, Georg Poulsens glasmaleri af Kristi komme i Næsby fra 1951, Niels Lindbergs altermaleri i Seden fra 1952, Albert Elmstedts krucifiks og døbefont fra 1961 i Bolbro samt i Odense Valgmenighedskirke glasmalerier af Johan Th. Skovgaard fra 1963 og en stendøbefont af Hansa Ploug fra 1973. Knud Lollesgaards glasmalede alterbillede i Munkebjerg er fra 1983.

En række nye udsmykninger er kommet til efter årtusindskiftet. I Tornbjerg ses et glasmaleri af Tróndur Patursson fra år 2000, mens Thomas Kingos Kirke i 2003 fik en keramikdøbefont af Peter Brandes og Ansgars Kirke samme år et krucifiks af Niels Helledie. I 2006 skabte Agnete Brittasius et stentøjsrelief til Hjallese Kirke, hvortil hun også i 2003 havde leveret et vægkors af keramik. Hans Kjær lavede i 2008 et krucifiks til Fredens Kirke, mens Vor Frelsers Kirke i 2009 fik et altermaleri af Arne Haugen Sørensen. I Sankt Hans Kirke hænger et maleri af Agnete KofoedPetersen fra 2010. Jes Fomsgaard har til østvæggen ved alteret i Bolbro Kirke leveret to glasraderinger i hhv. 1995 og 2012. I 2013 fik orgelpulpituret i Dalum et relief af Markan Christensen med påskemotiver, og i 2015 udførte Kirsten Lockenwitz til Stenløse Kirke et granitalterbord under et svævende gyldent kors.

Ødekirker

Inden for kommunens område er der kendskab til i alt 11 middelalderlige ødekirker. I den gamle købstad eller i direkte tilknytning hertil lå en sognekirke, et kapel, to hospitalskirker og fire klosterkirker. Uden for Odense lå tre kapeller.

Det var i Sankt Albani Kirke, at kong Knud den Hellige blev dræbt i 1086. Næsten samtidige skriftlige kilder omtaler kirken i tæt sammenhæng med kongsgården i byen, men kirken var også bispesæde, indtil det i 1095 flyttedes til den nyopførte Sankt Knuds Kirke. En bispegrav fra 1000-tallet, der blev udgravet i kirketomten i 2015, bekræfter oplysningen. Sankt Albani Kirke omtales som en trækirke, og det beskrives, at kirken brændte i forbindelse med kampen ved og i kirken, da Knud den Hellige blev myrdet. Både oplysningen om trækirken og branden har kunnet bekræftes ved arkæologiske udgravninger. Der blev fundet spor af to trækirker, der begge blev ødelagt ved brand, samt en stenkirke, der mod midten af 1100-tallet afløste den yngre trækirke. Kirken fortsatte middelalderen ud som sognekirke. I forbindelse med Reformationen blev der i 1534 under en folkelig opstand skudt fra kirken (formentlig tårnet) mod bispegården. Kirken blev nedlagt kort tid efter, og i 1542 var det meste af den revet ned.

Sankt Gertruds Kapel omtales kun én gang i de skriftlige kilder, da dronning Christine i 1505 gav et offer til kapellet. Kapellet er ikke lokaliseret, men kilden nævner dog, at det lå uden for Odense. Måske lå det på Gertrudsholm sydvest for byen. Som helgenkapel antages det nedlagt kort efter Reformationen i 1536.

Sankt Jørgensgårdens Kirke omtales første gang i 1291 som beliggende ved landevejen lige øst for byen. Ved en omfattende arkæologisk udgravning 1980‑81 blev tomterne af kirken samt bolig- og værkstedsbygninger afdækket. Herudover undersøgtes 1.122 grave; mange med en afvigende orientering, der indikerer en ældre kirke, formentlig bygget i træ. I 1542 blev Sankt Jørgensgårdens Kirke nedlagt, og hospitalet lagt under det almindelige Nye Hospital. I 1437 omtales endnu et hospital, Helligåndshuset, med kirke og kirkegård, som nyoprettet. Det er endnu ikke lykkedes arkæologisk at påvise sikre spor af kirken eller kirkegård. Helligåndshuset blev i 1540 også lagt ind under Nye Hospital, og kirken nedlagt, men den blev ikke nedrevet. I 1593 beskrives den dog som ruineret.

Sydvest for den gamle købstad lå et Hellig Kors Kapel på Heden. Det omtales en enkelt gang i 1506. Det er ikke præcist lokaliseret. Som vejkapel må det være nedlagt kort efter Reformationen. Det er ikke angivet på Braunius’ prospekt fra 1593. Et Hellig Trefoldigheds Kapel nordvest for købstaden var et meget besøgt valfartskapel, der bl.a. modtog pengegaver fra dronning Christine ca. år 1500. Heller ikke dette kapel er blevet lokaliseret og undersøgt. I dag må tomten af det formodes at være forsvundet i forbindelse med et stort fabriksbyggeri. Kapellet blev nedlagt i 1545. Næsbyhoved Slot har haft et kapel, hvor det vides, at der på dronning Christines tid omkring år 1500 blev afholdt gudstjenester. Slotsruinerne er blevet delvis undersøgt, men et kapel er endnu ikke fundet. Slottet og dermed også kapellet blev ødelagt og opgivet i 1534 i forbindelse med Grevens Fejde.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Odense Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker