Faktaboks

Areal
633,6 km²
Højeste punkt
127,9 m.o.h. (Trebjerg)
Kystlinje
125 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Faaborg, Midtfyn
Antal sogne
36
Befolkningsudvikling
44.984 personer (1950), 51.105 personer (1980), 51.556 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
81 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,9 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
266.400 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

fmk.dk

Kort over Faaborg-Midtfyn Kommune.

.

Faaborg-Midtfyn Kommunes logo.

.
Faaborgs vinterbadere, Klintevikingerne, gør klar til det kolde gys. Foreningen blev stiftet i 2010 og bader enten ved badeområdet Klinten, der ligger sydøst for Faaborg, eller i Faaborg Havnebad, der blev indviet i 2014. Foreningslokalet Det Blå Støttepunkt ses i baggrunden. Havnebadet og foreningslokalet er tegnet af CREO Arkitekter, JDS Architects og KLAR Arkitekter.
.
Bindingsværkshuse og stokroser i den idylliske Adelgade i det centrale Faaborg. I baggrunden ses det fredede senmiddelalderlige klokketårn fra den nedrevne Sankt Nikolaj Kirke.
.

Faaborg-Midtfyn Kommune, der arealmæssigt er Fyns største, blev etableret i 2007 ved en sammenlægning af Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev Kommuner. Den næststørste by, Ringe, blev hjemsted for den nye kommunes rådhus. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav og helt op tæt på Odense. Dens nabokommuner på Fyn er Assens, Odense, Nyborg og Svendborg, og også med Kerteminde deles en kort kommunegrænse. Over halvdelen af kommunens befolkning (58 %) bor i byer med over 1.000 indbyggere.

Den nordlige og centrale del af kommunen ligger på en moræneslette. Mod syd findes De Fynske Alper, der er dannet som kæder af morænebakker efter påvirkning af Nordøst- og Bælthavisen. Her ligger bl.a. Svanninge Bakker og Bjerge, som de fynske landskabsmalere forevigede i årene omkring år 1900. På det tidspunkt var overdrevene allerede tilplantet og opdyrket. Kun enkelte steder undgik opdyrkningen, fx Hestebakken, hvor der findes mange plantearter. Fra 1970’erne påbegyndtes større rydninger i De Fynske Alper, og efter stormen i december 1999 undlod man at genplante arealerne og udlagde dem i stedet til græssede overdrev.

Kommunen har en 125 km lang kystlinje, hvortil også hører øer som Bjørnø, Avernakø, Lyø samt Store og Lille Svelmø. Efter sidste istid var det nuværende øhav en stor landmasse, men for ca. 2.000 år siden blev området oversvømmet af havet, så bakketoppene blev til øer og holme. På land findes flere søer, herunder kunstige søer som Inddæmningen ved Nakkebølle Fjord og Sundet ved Faaborg, der er gammel havbund, som blev inddæmmet, tørlagt og senere genskabt som lavvandede søer. Kommunen rummer skovområder bl.a. ved Nørresø og Brændegård Sø, hvor der tidligere var en omfattede skarvkoloni. Skarverne er nu tæt på at blive udmanøvreret af havørne, der har ynglet i området siden 1998.

De første spor af mennesker i området stammer fra de jægere, der indvandrede for 13.000 år siden og i ældre stenalder slog sig ned ved søer, vådområder og den daværende, nu havdækkede kyst ud for Nakkebølle Fjord og i Helnæs Bugt. I Pipstorn findes storstensgrave, der stammer fra de første bønder, og mange gravhøje fra bronzealderen. Jernalderen er ligeledes godt repræsenteret med grav- og skattefund. I 1172 anlagdes cistercienserklosteret Holme Kloster, det senere Brahetrolleborg, og en borg blev etableret omkring år 1200 ved Faaborg, der blev købstad i årene derefter. Øerne Avernakø og Lyø var kongelige jagtskove, og det var på Lyø, at kong Valdemar Sejr og sønnen Valdemar den Unge i år 1223 under en jagt blev taget til fange af den inviterede greve af Schwerin. De to Valdemarer blev bortført til Nordtyskland og sad fængslet, indtil en stor løsesum og afståelse af dansk erobrede områder i det nordtyske bragte dem hjem igen.

Faaborg blev hårdt ramt under Grevens Fejde 1534‑36, og brande og epidemier fulgte i årene efter. I 1600-tallet blev havnen i Faaborg anlagt og styrkede handelen med Slesvig og Holsten. Byen fik jernbaneforbindelse i 1882 og blev forbundet med Ringe og Nyborg og siden med Nørre Broby, Odense og Svendborg. Jernbaneforbindelserne blev nedlagt omkring midten af af 1900-tallet, da privatbilismen vandt frem. Efter industriens retræte satsede Faaborg på turisme. Den historiske bymidte med bindingsværkshuse, lystbådehavnen og den moderniserede havnefront med havnebad og caféer lokker sammen med de nærliggende Svanninge Bakker og Bjerge turisterne til. Dagligt lyder klokkespil fra Klokketårnet, der er den sidste rest af byens første kirke, Sankt Nikolaj Kirke, der blev nedrevet i forbindelse med Reformationen.

Ringe er oprindelig en oplandsby, der med anlæggelsen af jernbanelinjer blev et trafikknudepunkt i slutningen af 1800-tallet. Mange kender byen for Midtfyns Festival, der afvikledes i somrene 1976‑2004. I dag er Ringe udgangspunkt for bl.a. den nærliggende herregård Egeskov og Heartland Festival samt Ryslinge Højskole. I Ryslinge ligger også Nazarethkirken, der blev bygget af grundtvigianeren Vilhelm Birkedals menighed, da han blev afskediget som præst i Ryslinge Kirke. Menighedens reaktion på fyringen – at bygge en ny kirke til deres præst – kan ses som et skridt på vejen til loven om valgmenigheder, som blev vedtaget i 1868, hvor valgmenigheder fik lov til at vælge deres egen præst. Faaborg-Midtfyn Kommune er desuden præget af en stor friskoletradition.

Danmarks første industrielle våbenfabrik, Brobye Verk fra 1648, eksisterede kun i ti år, da fabrikken blev angrebet af svenskerne. Tæt på det nuværende Brobyværk ligger Nørre Broby, der var hovedby i den tidligere Broby Kommune. Også her er der både efterskole og friskole, ligesom byen er hjemsted for Broby Moto Cross Klub. I den nordlige del af kommunen ligger Årslev, der ligeledes tidligere var hovedby i egen kommune. Byen, der ligger tæt på Svendborgmotorvejen og har kort transporttid til Odense, har vokseværk og domineres af parcel- og rækkehuse.

Spredt i kommunen ligger hele 27 herregårde, bl.a. Arreskov, Brahetrolleborg og Hvedholm. Her findes 40 kirker, heriblandt Fyns eneste rundkirke, Horne Kirke, og også Danmarks ældst bevarede vandmølle, Kaleko Mølle. Landets store komponist, Carl Nielsen, er født i Sortelung og opvokset i Nørre Lyndelse, hvor hans barndomshjem er åbent for besøg. Og så kan malergruppen Fynboernes kunstværker opleves på Faaborg Museum, ligesom den omfattende satsning FilmFyn har administrativt sæde i kommunen. Området er også kendt for den fynske rygeost, som produceres her, og produktionen af saft fra Rynkeby Foods, ligesom Falsled Kro er et tidligt eksempel på omdannelse af en afsidesliggende kro til et gourmetspisested.

Kommunevåben

Faaborg-Midtfyn Kommunes våben.

.

Faaborg-Midtfyn Kommune viderefører købstaden Faaborgs våben, som stammer fra et segl, der kendes fra 1524, men sandsynligvis er fra 1300-tallet. Våbenet viser en korsprydet bygning inden for en bymur over bølger. Det er første gang registreret i Kommunevåbenregisteret d. 11. juni 1938 og for den nuværende kommune d. 8. januar 2007. Blasonering (beskrivelse): I sølv en kreneleret rød mur med en portåbning over tre blå bølger og under et blåt korsprydet tag.

Stednavnets betydning

Kommunenavnet Faaborg-Midtfyn blev dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Det er sammensat af bynavnet Faaborg og områdenavnet Midtfyn og sigter til, at kommunen strækker sig nogenlunde fra områderne omkring Faaborg og til Midtfyn. Midtfyn betegner et ikke nærmere defineret område omkring byen Ringe, og det betyder »midten af Fyn«. Det kendes i en kilde fra 1901, men har formentlig være brugt siden slutningen af 1800-tallet i forbindelse med det lokale erhvervs- og foreningsliv.

Natur og landskab

I det vestlige hjørne af Horne Land ligger brakvandslagunen Bøjden Nor, som gennemskæres af en vejdæmning, der fører ud til en lille færgehavn. Fra gammel tid har der været overfart til Als; indtil 1860 fra flere færgebroer ved Bøjden og 1922‑62 med jernbanefærge mellem Faaborg og Mommark. Den nuværende færgehavn ved Bøjden Nor blev indviet d. 27. maj 1967 og har siden betjent overfarten mellem Bøjden og Fynshav. I dag sejler Alslinjen på ruten med 7‑8 daglige afgange.

.

Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største kommune og strækker sig nordpå fra kysten næsten helt op til Odense. Landskabet blev dannet i sidste istid og består i den nordlige og centrale del af kommunen af en moræneslette, som i syd går over i De Fynske Alper med bl.a. Svanninge Bakker og Bjerge, hvis storslåede bakkelandskaber blev udvalgt til Danmarks Naturkanon i 2018. Bakkerne blev dannet som randmoræner i slutningen af sidste istid, formentlig under et af Nordøstisens genfremstød. Materialet, som bakkerne er opbygget af, hentede isen bl.a. fra Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø, der i dag er Fyns tre største naturlige søer.

Overordnet set er kommunen ganske sørig og omfatter også kunstige søer som Inddæmningen ved Nakkebølle Fjord og Sundet ved Faaborg samt flere nor, som marine dannelser med tiden har afsnøret fra havet. Størstedelen af kommunen afvandes til Odense Fjord af Odense Å-systemet, som har sit udspring i Arreskov Sø. Det vidtforgrenede åsystem er levested for flere sjældne arter, heriblandt tykskallet malermusling og pigsmerling, der begge fører en skjult tilværelse på og i åens bund.

Et af Fyns største skovområder ligger omkring Nørresø og Brændegård Sø og drives af godset Brahetrolleborg. Som Brahetrolleborgs skove ligger størstedelen af kommunens ganske store skovareal i det bakkede syd, mens landbrug præger det flade landskab i nord. I skovene har flere par havørne slået sig ned, og i dag har Faaborg-Midtfyn den tætteste ynglebestand af de store rovfugle. Ved Brændegård Sø har havørnene haft en dramatisk effekt på skarvkolonien, som engang var blandt Nordeuropas største, men i dag stort set ikke længere får unger på vingerne.

Havørnene kan også ses langs kommunens 125 km lange kyst, der trods enkelte større inddæmninger og afvandinger stadig har et indskåret og snirklet forløb. Dertil kommer de ubeboede øer Illum, Vigø og Horsehoved i Helnæs Bugt og de beboede øer Bjørnø, Avernakø og Lyø samt Store og Lille Svelmø syd og sydøst for Horne Land. Efter istiden var Det Sydfynske Øhav en stor landmasse, men for ca. 2.000 år siden førte en relativ landsænkning på et par meter til, at området blev oversvømmet, så kun bakketoppene ragede op over havet som øer og holme. På flere af øerne findes vidtstrakte strandenge med ynglende grønbrogede tudser og strandtudser. Avernakø huser også en bestand af den sjældne klokkefrø, mens gadekærene i Lyø By om sommeren genlyder af de grønne frøers skrattende kvækken.

Der er flere gode og populære badestrande langs kysten, ligesom der er bademulighed i sølandskabet mellem Tarup og Davinde længst mod nordøst. Er man ikke til det våde element, kan kommunens varierede landskab i stedet opleves fra de mange afmærkede vandre-, cykel- og ridestier, mens vovehalsene kan prøve kræfter med de snørklede mountainbikespor i Pipstorn og Svanninge Bakker.

Læs videre om

Historie

Østergade er Faaborgs handelsgade. Gaden løber parallelt med kysten gennem den centrale del af byen og er på det meste af sin strækning udlagt som gågade. Her kan lokale og besøgende foretage deres indkøb, tage på café og restaurant og ikke mindst beundre den gamle købstads huse og brostensbelagte gader og pladser.

.

Tidslinje over oldtiden i Faaborg-Midtfyn Kommune.

.

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Faaborg-Midtfyn Kommune.

.

Et 13.000 år gammelt slagvåben er det ældste spor af mennesker i området. De jægere, der færdedes her, efterlod også i de følgende årtusinder en lang række spor ved søer og vådområder. Mod slutningen af ældre stenalder ernærede befolkningen sig også af de rigdomme, havet bød på, og bosætningen var derfor rykket ud i den daværende kystzone, som i dag ligger under havets overflade ud for bl.a. Nakkebølle Fjord og Helnæs Bugt.

Kort efter agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f. Kr. begyndte de tidlige bønder at opføre storstensgrave, hvoraf flere endnu er bevaret i fx Pipstorn. Der kendes derimod ikke meget til periodens huse, men noget tyder på, at de har ligget i samme områder, hvor bosætningen i senere tider fandt sted. Den efterfølgende bronzealder giver sig især til kende i de talrige gravhøje ved Pipstorn og i andre dele af kommuneområdets sydlige del samt omkring Årslev. Jernalderen er anderledes velrepræsenteret af bebyggelsesspor, men også rige grav- og skattefund bidrager til at tegne et billede af forholdene på denne tid. De få spor fra vikingetiden, der er fundet i kommunen, er som regel dukket frem, når detektorførere har heldet med sig.

Ved indgangen til middelalderen var området relativt tæt befolket, og der blev fortsat etableret nye bebyggelser i middelalderen. Hovederhvervet var agerbrug med dyrkning af rug og byg; Avernakø og Lyø var udlagt som kongelige jagtskove. I 1172 blev der anlagt et cistercienserkloster ved Nørresø, Holme Kloster, det senere Brahetrolleborg. Omkring år 1200 blev der opført en borg i Faaborg, formodentlig som beskyttelse mod venderne, og byen blev købstad i årene herefter.

Området oplevede en befolkningsvækst frem til ind i 1600-tallet, hvorefter en stagnation, undertiden tilbagegang, satte ind; fra anden halvdel af 1700-tallet vendte udviklingen igen. Dette forløb ses både i købstaden og i landområdet. Landsbyerne blev udskiftet i perioden 1790‑1810. Karakteristisk for området var de mange herregårde, der lå i hele det nuværende kommuneområde. I 1648 opførtes Danmarks første industrielle våbenfabrik, Brobyværk. Dens levetid blev dog kort, da den blev angrebet af svenskerne i 1658 og ikke genopbygget.

I anden halvdel af 1800-tallet skete der en befolkningsvækst i hele området, dog især omkring Faaborg og i de byer, der efter den første jernbanes åbning i 1882 blev stationsbyer. Faaborgs havn forbandt Fyn med de omkringliggende øer, og herfra skete der også udskibning af varer fra industrivirksomhederne. Især levnedsmiddelindustri kom til at spille en rolle i byen, mens jernindustri fra 1930’erne voksede i områdetsnordlige del. Området blev i høj grad præget af den stigende privatbilisme, der i midten af 1900-tallet resulterede i nedlæggelsen af de jernbaner, der udgik fra Faaborg. Befolkningsvæksten koncentrerede sig efterhånden primært om de større byer, Faaborg og Ringe, og om den nordlige del af området, hvor der var stor pendling til især Odense. Ved slutningen af 1900-tallet var mange af de gamle industrivirksomheder i Faaborg lukket, og i stedet blev der langs kysten og på øerne satset på turisme.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Faaborg-Midtfyn Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Den gamle købstad Faaborg er kommunens største by med ca. 14 % af befolkningen, men er kun lidt større end kommunesædet Ringe. Før Strukturreformen i 2007 var Faaborg, Nørre Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev kommunesæder i hver deres kommune. I alt bor 72,5 % af Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkning i byer, heraf de 58 % i byer med over 1.000 indbyggere.

Årslev, Pederstrup, Ringe, Rudme og Kværndrup har stationer på jernbanen mellem Odense og Svendborg. De har dermed nem forbindelse til det danske intercitynet. I de sydfynske jernbaners glansperiode i første halvdel af 1900-tallet havde de forskellige baner stationer i Nørre Broby, Brobyværk, Korinth, Nørre Søby, Espe og Millinge. Herom vidner de mange bevarede stationsbygninger.

Årslev, Nørre Lyndelse og Nørre Søby ligger tæt på Odense og er en del af, hvad kommunen benævner Forstadsbåndet. Årslev med station, supercykelsti og nærhed til motorvejen er udset til at være primus motor for Forstadsbåndet med en plan om at etablere en ny bymidte og skabe en ny bæredygtig forstad til Odense.

Egnen omkring Ringe og Ryslinge er karakteriseret ved mange fri- og efterskoler, mange kulturelle events som Team Rynkeby, Team Ringe og Egeskov Marked samt musikoplevelser som fx Heartland Festival.

Faaborg er med sin velbevarede historiske bymidte og en række museer en turistby, der med sine varierede landskaber omkring Svanninge Bakker og Bjerge og Faaborg Fjord med lystbådehavn også appellerer til friluftsfolket. Enkelte industribygninger er dog bevaret og kommer fra 2021 til at huse Øhavsmuseet. Faaborgområdet indgår i Øhavsstien for vandrere og cyklister. Fra Bøjden er der færge til Fynshav på Als.

Læs videre om

Kultur

Man behøver ikke at have besøgt Faaborg- Midtfyn Kommune for alligevel at være fortrolig med området. Kunstnergruppen Fynboernes landskabsmalerier er kendt af mange og har foræret os genkendelsen af de bløde landskaber. Hovedparten af Fynboerne var født på øen og prægede dansk maleri fra 1880’erne og 30 år frem. I Grønnegade i Faaborg ligger det statsanerkendte Faaborg Museum, indviet i 1915, der udelukkende præsenterer deres kunstværker. Øhavsmuseet i Faaborg er også statsanerkendt og har fokus på landskabernes og købstadens kulturarv.

Kommunen forsøger at sikre og udvikle kunsten i fx Billedkunstrådet, der arbejder for at fremme kunsten i det offentlige rum. Projektet Den kulturelle rygsæk har siden 2017‑18 tilbudt alle skolebørn i kommunen mulighed for at opleve kunst og kultur, ligesom den selvejende institution Faaborg Børnebilledskole siden 1983 har tilbudt professionel undervisning der, hvor børnene befinder sig.

Fyn er film, og Faaborg-Midtfyn Kommune har siden 2003 sammen med otte andre fynske kommuner samarbejdet i den regionale fond FilmFyn, med administrativ adresse i Faaborg. Fonden ikke blot støtter og investerer i forskellige filmtyper, men sikrer med uddannelser, at filmkulturen forankres i Fyns ungdom.

Faaborg-Midtfyn er en stor kommune, hvor kirker, præstegårde og herregårde breder sig. Der er ikke mindre end 40 kirker, heriblandt Fyns eneste rundkirke og største landsbykirke, Horne Kirke. Bramstrup, Brahetrolleborg, Arreskov, Lundegård og Hvedholm er navne på blot nogle af de næsten 30 herregårde, der ligger i området. H.C. Andersen var en flittig gæst på flere af herregårdene. Adelens privilegier har naturligvis præget både samfundet og det kulturhistoriske landskab, ligesom udskiftningen i slutningen af 1700-tallet betød indførelse af en »mønstergård«, hvilket der kan ses eksempler på i området ved Korinth.

En af Danmarks største komponister, Carl Nielsen, blev født i Sortelung nær Nørre Lyndelse i 1865. Hans musikalske betydning er hædret i bl.a. Nørre Lyndelse, hvor hans hustru Anne Marie Carl Nielsens bronzefigur Fløjtespilleren blev opstillet i 1933. Carl Nielsens barndomshjem er i dag museum under Odense Bys Museer. Billedhuggeren Keld Moseholm, der i mange år har boet på Horne Land, har skulpturer stående flere steder i kommunen.

Musik og sang er i denne, som i nabokommunerne, et vigtigt kulturelt og socialt fundament, som mange tager del i. Her er adskillige kor, der siden 2014 i fællesskab har arbejdet for Faaborg Korfestival. Desuden er her symfoniorkester, musikskole og spillesteder, fx Foderstoffen i Rudme, med koncerter i alle genrer fra klassisk til pop, eller på Egeskov Slot, hvor musikken spiller med på Heartland Festival. På Lyø Ølejr er der hen over sommeren flere uger med musik og fællesskab. Der går færge til Lyø og Avernakø, hvis man ikke er så heldig at have lært at sejle i Faaborg Sejlklub og selv være i stand til at stævne ud efter musikken i Det Sydfynske Øhav.

Læs videre om

Samfund og erhverv

En overskyet efterårshimmel over Faaborg med færgen M/F Skjoldnæs liggende i det blåsorte vand i færgelejet. Færgen forbinder byen med Søby på Ærø og Fynshav på Als. Faaborg-Midtfyn Kommune er arealmæssigt den største fynske kommune og strækker sig fra Det Sydfynske Øhav med Lyø, Avernakø, Bjørnø samt Store og Lille Svelmø i syd til i nord at danne kommunegrænse mod Odense og Kerteminde Kommuner.

.

Faaborg-Midtfyn Kommune blev en realitet efter en vanskelig proces, der skabte den arealmæssigt største kommune på Fyn. Fusionen af kommunerne Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev med fuld ikrafttræden d. 1. januar 2007 skabte en meget sammensat kommune, der mod syd omfatter flere småøer i Det Sydfynske Øhav og mod nord er så tæt på Odense, at den i planlægningen omtales som Forstadsbåndet.

Politisk er storfusionen blevet en svingkommune, der siden sin dannelse har haft borgmestre fra såvel Venstre som Socialdemokratiet. I den gamle Faaborg Kommune var der først planer om andre sammenlægninger, men da de mislykkedes, var fusionen med de fire nordligere kommuner den eneste mulighed. Samtidig var præmissen, at rådhuset for den nye kommune kom til at ligge i Ringe.

En voksende pendling til Odense Kommune har været med til at holde erhvervsfrekvensen på samme niveau som i resten af Region Syddanmark, selv om kommunens erhvervsliv oplevede et forholdsvis stort tilbageslag under finanskrisen fra 2008.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner