H.C. Andersen besøgte en række herregårde i området: Søbysøgård, Bramstrup, Nakkebølle, Holstenshus og Egeskov. På Egeskov tegnede han i 1842 slottet i sin dagbog, kaldte haven »én af de største og skjønneste i Fyen« og citerer Den Danske Atlas: »… her er saa mange Vinduer som Dage i Aaret, saa mange Døre, som Uger, saa mange Skorstene, som Maaneder, saa mange Hjørner, som Aarstider. « H.C. Andersen havde i 1830 i Faaborg mødt købmandsdatteren Riborg Voigt, som han blev forelsket i. Hun var forlovet, desværre, og skønt der så ikke kom mere ud af det, holdt de en form for forbindelse. Han skrev digte, inspireret af hende, som »Min Tankes Tanke ene« og »To brune Øjne«, der begge er sat i musik af Edvard Grieg. Da hun døde i 1883, fandt man hans digte og fotografi samt en tørret blomsterbuket hos hende.
I Et Herregårdsliv: Brahetrolleborg (2003) har Maria Helleberg skildret 500 års liv og skæbner på herregården.
Christen Kold skrev ikke meget, børnebogen Historien om lille Mis (1865) og pamfletten Om Børneskolen (1877) må nævnes, men han åbnede bl.a. højskole i Ryslinge i 1851. Carl Nielsen, der blev født i Sortelung ved Nørre Lyndelse, skildrer opvækst og udgangspunkter i Min fynske Barndom (1927).
Digteren Pia Tafdrup boede i en årrække i landsbyen Rudme og arbejdede på Midtfyns Gymnasium i Ringe, da hun debuterede med Når der går hul på en engel (1981). Naturrummet er midtfynsk, måske, i hvert fald stort og sanseligt: »rid ud og sæt din hest et sted/hvor græsset gror højt/og de sene blomster/får dig til at se alting/inde fra stænglen/og ud gennem bladene«. Laus Strandby Nielsen med digtsamlinger som Som i en drøm (1982) og senest – Og andre steder (2019) var i en årrække ligeledes ansat ved Midtfyns Gymnasium og bor i Faaborg.
Vandringen kan slutte på Horne Land med Claus Beck-Nielsens lille roman Horne land (1999), hvis handling er knyttet til et husmandssted og en ældre kvindes netværk på Horne Land.
