En af de nye indflydelsesrige slægter var Reventlow, hvis medlemmer fik betydelige embeder i det enevældige statsapparat. Blandt slægtens besiddelser var Brahetrolleborg. Brahetrolleborg, der havde været et cistercienserkloster i middelalderen, kom i slægten Reventlows besiddelse i 1722. Ludvig Reventlow, der i 1775 arvede Brahetrolleborg, hørte sammen med sin ældre bror Christian Ditlev F. Reventlow til den førende personkreds bag periodens landboreformer. På Brahetrolleborg udskiftede han bøndergodset og indførte arvefæste. Siden er han især blevet fremhævet for sine tiltag på skoleområdet, der bl.a. indebar oprettelsen af skoler på egne godser, hvori der skulle undervises efter nye undervisningsmetoder præget af oplysningstidens tanker.
Hovedbygningen består af en nordlig kirkefløj og dertil tre sammenbyggede beboelsesfløje. Mens alle fløje har murværk og kældre fra klostertiden, er hele anlægget især præget af byggeaktivitet fra sidste halvdel af 1500-tallet. Østfløjen blev hertil forhøjet med en etage omkring 1620, og samtidig opførtes fløjens portgennemkørsel samt det ottekantede trappetårn i gården og hjørnetårnet ved østfløjens sydgavl. Hovedbygningen undergik i både det indre og det ydre ombygninger i 1700-tallet under familien Reventlow, og igen i perioden 1868‑71 blev foretaget tilføjelser, herunder efter tidens smag en belægning af cementpuds. Denne er dog atter fjernet ved senere restaurering. Reventlowfamilien ejer fortsat Brahetrolleborg, som siden 2009 har været drevet af Catharina Reventlow-Mourier.
