Af kommunens mange vandreruter er Øhavsstien en af de længste. På sin vej fra Lundeborg til Faldsled i Faaborg-Midtfyn Kommune passerer man bl.a. naturområder som Vejstrup Ådal, Hvidkildeskovene, Svinehaverne og Syltemade Ådal. Mellem Svendborg og Rudkøbing krydser en sidegren af Øhavsstien Svendborgsundbroen og fortsætter over Tåsinge, gennem først Bregninge Skov og derfra videre til Valdemars Slot og ned langs kysten ved Nørreskov.

Derefter følger stien kysten langs Lunkebugten for at fortsætte gennem Tvede Skov og videre over Siødæmningen og Langelandsbroen til Rudkøbing. For dem, som ønsker at overnatte i det fri, er der bl.a. opført sheltere i skovbrynet ved Thurø Rev og langs Øhavsstien ved Vejstrup, Rantzausminde og i Egebjerg Bakker.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Svendborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster