Gaasetorvet i Rudkøbing
Gaasetorvet i Rudkøbing. Af . Begrænset anvendelse

Rudkøbing

Det centrale Rudkøbing, 2020. Midt i kortet ses Rudkøbings ældste kvarter. Brogade og Østergade forbinder flere små pladser med Torvet og udgør hovedstrøget. Langeland har intet storcenter, og dagligvarehandelen foregår lige nord for Østergade og trækker kunder ind til bymidtens service- og kulturudbud. Kirkegården oppe på bakken Rue er omgivet af et ældre villakvarter, mens Vejlen i syd med festivalpladsen ligger under havets overflade og må drænes. I et hjørne af H.C. Ørstedsparken ligger Ørstedspavillonen fra 1908, Langelands nyrenoverede kultur- og festhus.
.

Rudkøbings købstadsvåben er kendt fra et segl fra 1535 og viser tre fisk, i nutiden opfattet som makreller. Fiskene henviser til byens historiske hovederhverv. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 19. februar 1949. Blasonering (beskrivelse): I sølv tre pælvis stillede blå makreller.

.

Artikelstart

Rudkøbing har en befolkning på 4.565 og et areal på 3,1 km2. Byen ligger omtrent midt på Langelands vestkyst og 15 km sydøst for Svendborg. I det lavvandede stræde mellem byen og Tåsinge løber en sejlrende tæt forbi rækken af havnebassiner, der i takt med søfartens fremvækst er vokset mod nordøst. Herfra er der færgeforbindelse til Marstal på Ærø og til Strynø, og det rummelige, til dels opfyldte havneareal omkring en høj kornsilo er endnu præget af maritim virksomhed, men ferie- og helårsboliger har vundet stort indpas. Bykernen består mest af krogede gader kantet af pittoreske toetagers husrækker fra 1800-tallet. Udenom strækker sig 1900-tallets parcelhusbyggeri med indslag af rækkehuse.

Rådhuset ligger øst for den gamle by i et nedlagt hospital, og i sydøst bag den store Ørstedskole fra 2010 er udlagt et parcelhuskvarter, som sammen med skole og idrætsfaciliteter udgør bydelen Ørstedbyen. Langs den østre omfartsvej ligger et større erhvervskvarter. Nord om byen løber hovedvejen, der siden 1962 har forbundet Langeland med Tåsinge via Siø ad broer. På havnen minder den imposante jernbanestation om den nedlagte Langelandsbane.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Rudkøbing er fra *1287, hvor formen Rudkiøbing optræder. I senere belæg findes former som Rutkiøbing (*1355) og Rudekøpning (1460). Lokalt kan udtalen være [rutkjøwi] eller bare [kjøwi]. Navnet er sandsynligvis sammensat af et ældre navn på stedet, gammeldansk *Rutha, som er identisk med det gammeldanske substantiv rutha, der betyder »rydning«. Efterleddet er substantivet købing, som betyder »handelsplads«. Navnet betyder således »handelspladsen ved Rutha«.

Mere om stednavne i kommune

Rudkøbings vestvendte havneanlæg ligger med direkte adgang til Det Sydfynske Øhav. Havnen inkluderer en erhvervs-, en lystbåde- og en trafikhavn med forbindelser til Marstal på Ærø og Strynø. I baggrunden ses Langelandsbroen, der forbinder Langeland til Siø og derfra videre forbindelse til Tåsinge og Fyn.

.

Videre læsning

Læs mere om byer i Langeland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer