Med et areal på 317 ha er Arreskov Sø den største sø på Fyn. Søen ligger i det bakkede landskab nord for Korinth og er opstået i et dødishul, der blev dannet, da begravet dødis fra sidste istids vigende gletsjere smeltede bort. Samtidig har søen fungeret som inderlavning, da Nordøstisen skabte De Fynske Alper.
I dag fremstår den som en lavvandet sø med en middeldybde på 1,85 m og en størstedybde på 3,7 m. Søen har et samlet opland på 2.490 ha og får tilløb fra bl.a. Gedebæk i nord og Rislebæk i sydvest, mens den i nordøst har udløb via Odense Å, som har sit udspring her. Den største del af Arreskov Sø ejes af herregården Arreskov, som ligger ned til søen i nordøst.
Under 1. Verdenskrig opstod der et ønske om at sænke søens vandspejl. Ved hjælp af stemmeværket ved Arreskov Mølle blev vandstanden sænket 75 cm i perioden 1924‑25 og yderligere 25 cm i 1966. Sænkningen førte til dannelsen af den lille Mågeø og blotlagde dele af søbunden, hvorpå der siden er opstået en række artsrige kær.
Frem til 1983 modtog Arreskov Sø fosforholdigt spildevand fra Korinth. Det medførte en kraftig opblomstring af planktonalger, og i sommeren 1989 lå sigtdybden på blot 27 cm. Siden er udledningen af spildevand ophørt, men en stor fosforpulje i søbunden betyder, at næringsbelastningen stadig er høj.
Fiskebestanden domineres af fredfisk som skalle og brasen, mens rovfisk som gedde, aborre og sandart er fåtallige. Opfiskning af fredfisk og udsætning af geddeyngel 1989‑97 samt en periode med dårlige iltforhold 1991‑92 betød, at søens bestand af fredfisk gik betydeligt tilbage. Det førte til en pludselig stigning i mængden af dyreplankton, som græssede så kraftigt på planktonalgerne, at vandet blev klart, og vandplanterne begyndte at brede sig. Den gode tilstand varede dog kun få år, og i dag er Arreskov Sø i ringe økologisk tilstand.
Tilstanden til trods har Arreskov Sø et meget rigt fugleliv. Ynglefuglene tæller bl.a. toppet lappedykker, lille lappedykker, knarand, skeand og vandrikse, og i 2020 blev også den meget sjældne plettet rørvagtel hørt i området. Dertil kommer havørn og rørhøg, som begge yngler i nærheden og derfor ofte kan ses fouragere ved søen. Såvel søen som de omgivende moser er desuden levested for odderen.
Siden 1985 har den nordlige halvdel af Arreskov Sø været udlagt som vildtreservat. Derudover blev søen og dens nære omgivelser fredet i 1995 og er desuden udpeget som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde.
