Legenden om kong Knud den Hellige har fortsat stor fortællekraft i Odense. En afbildning af ham er fundet på et af byens seglaftryk fra 1460. Fra omkring samme tid blev der hvert år på Knud den Helliges dødsdag d. 10. juli afholdt et stort Sankt Knuds Marked, kaldet Knudsmarked, som fandt sted helt frem til midten af 1900-tallet. På en mark ved Assenbølle ligger en sten, hvor det siges, at Knud hvilede sig på flugt fra oprørerne, og som endnu skulle bære aftryk heraf. Når folk drog til Knudsmarked, kastede de for lykkens skyld små sten efter den.
I belægningen foran Odense Domkirke, Sankt Knuds Kirke, er bevaret en sten med et lille hul, hvortil et sagn om en ung jomfru er knyttet. Sagnet fortæller, at hun blev forfulgt op i kirketårnet af svenske soldater, og for at redde sin dyd kastede hun sig ud herfra. Mærket i stenen siges at være aftrykket fra hendes fod.
Den nordfynske sagnfigur Palle Jæger er en videreudvikling af den nordiske sagnhelt fra Fyn, Palnatoke. Palnatoke skulle ifølge fortællingerne, som var udbredt på Fyn i 1800-tallet, være begravet i gravhøjen Palles Høj ved landsbyen Åsum nær Vollsmose. Højen er dog for længst pløjet væk.
Odense kongelig privilegerede borgerlige Skyttelaug, stiftet med inspiration fra København i 1704, står bag en af Odenses ældste traditioner: skyttelaugsfesten i juni med eksercits foran rådhuset, optog til skydebanen i Ansgar Anlæg og fest på rådhuset. Arrangementet samler typisk hvert tredje år ca. 500 af Odenses virksomhedsejere, erhvervsledere, journalister, politikere og byens borgmester.
Gartnerierne i Stige har været med til at gøre mors dag til en stor fest i Odense. I 1950’erne og -60’erne blev dagen fejret med store blomsterinstallationer på gartnerier, bl.a. for at lokke kunder til. Siden 1999 har gartnerierhvervet og erhvervsskolerne i området samt kommunen med støtte fra bl.a. Odenses mange blomsterforretninger arrangeret Odense Blomsterfestival, hvor et utal af store og små blomsterdekorationer opsættes i Odense.
Julen fejres i kommunen med en lang række traditioner. I 1925 opstillede Frelsens Hær i Odense det første juletræ med elektrisk lys på Flakhaven med det formål at indsamle penge og tøj. Frelsens Hær afholdt juletræstændingen indtil 1970’erne med støtte fra andre filantroper. Derefter overtog kommunen og handelsforeningerne (senere samlet i City Odense) traditionen. Løbeklubben Korup Motion grundlagde i ca. 2010 en tradition, hvor løbere fra Odense og omegn løber ind til Flakhaven for at danse om juletræet. I 1942 blev det første luciaoptog i Odense afholdt af Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling. Fra 1944 blev optoget arrangeret af den lokale afdeling af Foreningen Norden i Odense, der var stiftet i 1939 og i 1946 fik en venskabsforening i den svenske by Norrköping. Foreningen Norden og luciaoptog oplevede massiv popularitet i Danmark under og efter Besættelsen, særligt i Odense. Efter Befrielsen blev det en skik, at den lokalt kårede luciabrud og terner fra hhv. Odense og Norrköping deltog i hinandens optog, og at borgmesteren tændte lysene i luciabrudenes kranse. Op til jul har Odense Marcipan siden 1970’erne fremstillet marcipanbrødet Dronningebrød, som i begyndelsen blev leveret specielt til dronning Ingrid og siden til Margrethe 2.
