Vollsmose

Vollsmose er opført som en ny bydel isoleret fra det øvrige Odense, og det er omkranset af de fire veje Ejbygade, Åsumvej, Vollsmose Allé og Kertemindevej. Inde i firkanten opførtes de seks boligafdelinger Granparken, Lærkeparken, Fyrreparken og Egeparken, Bøgeparken og Birkeparken.

Boligafdelingerne langs Åsumvej blev opført i slutningen af 1960’erne som blokke i tre etager plus stueetage, og projektet fik til at begynde med megen positiv omtale. Da byggeafsnittet stod færdigt omkring 1970, havde der imidlertid indfundet sig en begyndende kritik af byggeriet, som bl.a. omhandlede blokkenes ensartede udseende og selve idéen om den planlagte by – en kritik, man også hørte andre steder i landet i forhold til lignende byggerier. En af konsekvenserne blev, at andet byggeafsnit langs den nyanlagte Vollsmose Allé fik et anderledes udtryk med bygninger i varierende længde og højde med hhv. fire og otte etager, et højhus i 13 etager samt et antal blokke med rækkehuse i to etager med individuelle haver.

Da man i slutningen af 1970’erne skulle tage fat på det sidste byggeafsnit, havde idealerne forandret sig så meget, at de sidste boliger langs Kertemindevej blev opført som rækkehuse i form af »haverne« Tjørnehaven, Hybenhaven og Slåenhaven.

Samtidig med boligafdelingerne udbyggedes bydelen med en række velfærdsinstitutioner, der bidrog til at gøre Vollsmose til et selvstændigt beboelsesområde. Ud over et meget stort grønt område bestod Vollsmose i 2020 bl.a. af de to folkeskoler H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen, som lægges sammen og i august 2021 åbner under navnet Odinskolen, gymnasiet Mulernes Legatskole, en kirke, børnehuse, et ungdomscenter, et ældrecenter, et bibliotek, en sundhedsklinik, en svømmehal samt indkøbscenteret Vollsmose Torv med butikker, legeland, spisesteder m.m. Fodboldklubben B1909 har også til huse her.

Vollsmose var tænkt som en moderne bydel for arbejderklassefamilier, men den generelle velfærdsfremgang fra 1960’erne gjorde dem i stor udstrækning til en del af den middelklasse, som fik mulighed for at købe egen bolig. Derfor blev denne gruppe aldrig i større stil en del af beboerne. Til gengæld kom der en stor andel af enlige forsørgere og pensionister, og i 1974 var knap 5 % af beboerne »gæstearbejdere«, bl.a. indvandrere fra Tyrkiet og det daværende Jugoslavien, der var beskæftigede i industrien.

Fra 1980’erne og årtierne frem steg andelen af beboere af udenlandsk herkomst betydeligt som følge af en stor tilstrømning af flygtninge og familiesammenførte til Danmark. I Odense blev denne gruppe i stort omfang anvist boliger i Vollsmose, hvilket påvirkede beboersammensætningen: I 2018 var 74,2 % af indbyggerne indvandrere eller efterkommere, og heraf var 68,9 % fra ikke-vestlige lande.

Beboerudviklingen har betydet, at Vollsmose siden 2010 har været på regeringens såkaldte ghettoliste og betegnes som en hård ghetto, idet den opfylder alle ghettokriterierne. Blandt andet er 49,5 % af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og andelen af folk på offentlig forsørgelse er næsten tre gange højere end i det øvrige Odense (2019).

Som følge af de senere års politiske bekymring for udviklingen af parallelsamfund i Danmark og Folketingets lovgivning herom iværksatte Odense byråd i september 2018 en omfattende transformationsplan for Vollsmose. Med inddragelse af boligorganisationerne Civica og FAB samt den nationale lovgivning skal Vollsmose gennemgå en omdannelse med fokus på 1) fysiske rammer, 2) vækst, job og integration samt 3) mønsterbrud og parallelsamfund.

Den fysiske transformation vil blive et brud med den oprindelige idé om at skabe en moderne afgrænset by for arbejderklassen. Andelen af almennyttige familieboliger i Vollsmose skal nedbringes til maksimalt 40 % af den samlede boligmasse, og for at opnå den målsætning skal der nedrives ca. 1.000 boliger i de seks boligafdelinger og opføres ca. 1.600 nye private boliger og erhvervsarealer samt anlægges nye veje og stier. Vollsmose vil blive fundamentalt forandret og knyttet fysisk sammen med det øvrige Odense.

Den fysiske omdannelse af Vollsmose skal danne grundlag for den socioøkonomiske transformation, hvor målsætningen bl.a. er at skabe en blandet beboersammensætning i økonomisk, social og etnisk henseende. Transformationen – som også er afhængig af private investorer og politisk opbakning – skal efter planen være gennemført i 2030.

Læs mere om Odense

Læs mere om byer i Odense Kommune

Læs også om

• Odenses historie
• Odenses arkitektur
• Odenses parker og anlæg

Se alle artikler om Bydele og byområder