Det Fynske Kunstakademi har til huse i Jernbanegade i Fyns Kunstmuseum, opført i klassicistisk stil i 1883-85, men som en historicistisk gendigtning. Efter at kunstinstitutionerne fusionerede i 2013, flyttede museet til Brandts Klædefabrik (der fik navnet Kunstmuseum Brandts), og kunstakademiet flyttede ind. Den nyrestaurerede store sal bruges bl.a. til afgangsudstillinger som The Drama i 2018.

.

Havhesten af Hugo Liisberg opstillet 1939 er en af 16 skulpturer, der er inspireret af H.C. Andersens eventyr og præger bybilledet i Odense. Den fnysende havhest med en havfrue på ryggen er inspireret af »Agnetes Vuggevise« og står i vandet i Odense Å i Munke Mose.

.

På Flakhaven foran Odense Rådhus ligger Svend Wiig Hansens store bronzeskulptur, Oceania, opstillet i 1992, fire år efter Robert Jacobsens konstruktivistiske skulptur Flakhaven fra 1988. Begge skulpturer har givet anledning til mange diskussioner i byen.

.

I Havnebadet på Gamle Havnekaj 3 har kunstnerduoen AVPD ved Aslak Vibæk og Peter Døssing i 2016 opstillet den 8 m høje Light Sphere. Den er både et visuelt symbol og en kinetisk skulptur, der bevæger sig efter vinden og oplyser stedet. De fire halvcirkler kan bevæge sig 360 grader, om dagen i skiftende gråtoner og om natten med LED-lys.

.

Svend Saabye har sat sit præg på Odense, hvor flere af hans malerier også findes på byens rådhus. I det privatejede oliemaleri Myggedans (1961) ses et landskab med gule siv i forgrunden, en å eller sø med grønne træer bagved samt blå himmel med skyer. Det hele er reduceret til geometriske former og malet med grove penselstrøg og spartel.

.

Udstillingen med Katharina Grosse i 2004 markerede åbningen af Kunsthallen Brandts Klædefabriks nye højloftede rum. Siden indvielsen af kunsthallen i 1987 havde kunsten udviklet et behov for lokaler, der kunne vise større og mere spektakulære kunstinstallationer. Installationen Double Floor Painting (akrylmaling, lærreder, bogreoler) er ikke alene 11 m langt, det breder sig også ud i rummet som et tredimensionelt maleri.

.

Det var ikke mange malerier, Wilhelm Bendz fik produceret i sit korte liv. Bendz blev kun 28 år, og Vinterlandskab i Fyen fra 1831 er et af de sidste fra fødebyen Odense, inden han rejste til Italien, hvor han døde i 1832, formentlig af tyfus. Det er et usædvanlig dystert billede med den mørkegrå himmel og sneen, der ligger tykt over landskabet.

.

Kunst i Odense Kommune er meget mere end Fynboerne omkring år 1900, og historien går længere tilbage. Fra Jens Juel i slutningen af 1700-tallet og senere Wilhelm Bendz, der begge blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, til at malere kunne lære malerhåndværket og at tegne på Odense Tekniske Skole i 1800-tallet, men ikke at arbejde med maleriet som kunstart. I dag favner Odense Kommune hele uddannelsesspektret fra kulturskoler til Det Fynske Kunstakademi. Også kunstinstitutionerne har udviklet sig. I 1885 blev Fyns Stiftsmuseum oprettet og i 2013 Kunstmuseum Brandts. Sidstnævnte er det eneste museum i landet, der både udstiller og samler på kunst og visuel kultur. Det gamle kunstmuseum og Kunsthallen Brandts Klædefabrik, der oprettedes 1987, blev senere hovedbestanddele i en fusion af kunstinstitutionerne i Odense. Parallelt hermed findes en bred underskov af mindre udstillingssteder og private gallerier samt flere kunstnerdrevne institutioner, bl.a. Hollufgård med kunstnerværksteder fra 1982. Odense Kommune har satset meget på kunst i det offentlige rum med væsentlige værker af danske kunstnere og ikke mindst en række skulpturer i Odense, der er inspireret af H.C. Andersens eventyr.

Kunstinstitutioner

Odenses største kunstinstitution er Kunstmuseum Brandts, der fordeler sig over fem etager i Brandts Klædefabrik. I 2013 fusionerede to museer og kunsthallen til det, der i dag hedder Brandts. Både Fyns Kunstmuseum og Museet for Fotokunst indgik i den nye vision med deres omfattende samlinger og kunsthallen med dens omfattende skiftende udstillinger af samtidskunst.

Den Fynske Forårsudstilling er en sammenslutning af billedkunstnere fra Odense og Fyn, der blev dannet i 1929. Det er den ældste kunstnersammenslutning i provinsen, og den har løbende ca. 20 medlemmer, der udstiller hvert år ved påsketid. De første mange år kom de fleste fra Odense Tekniske Skole med et fælles afsæt i naturalismen. Naturalismen står stadig stærkt, men breder sig ind i det ekspressive og abstrakte. Som gæster har man haft internationalt kendte billedkunstnere som Emil Nolde, Käthe Kollwitz og Pablo Picasso. Blandt udstillerne i dag ses Sys Hindsbo, Keld Moseholm, P.O. Hansen og Jens Bohr. Den Fynske Forårsudstillings gamle bygning blev i 1994 erstattet af en ny, tegnet af Hanne Kjærholm, og i 2014 udvidet af Erik Brandt Dam. Den ligger lige ned til Odense Å og Munke Mose og hedder i dag Filosoffen. Mod betaling er den åben for alle, der ønsker at vise deres kunst, kunsthåndværk og design.

Fyns Grafiske Værksted er et fælles kunstnerdrevet værksted med mere end 300 medlemmer fra 20 forskellige lande. Her vises skiftende udstillinger, og medlemmerne kan bruge værkstedets faciliteter efter behov. Kulturmaskinen, der ligger ved Brandts-komplekset, huser byens åbne værksteder og det lille museum Tidens Samling, der rummer tidstypisk tøj og objekter fra 1900-tallet.

Der er to kunstnerdrevne gallerier i Odense Kommune. Det ene, M100, er oprettet i 2018 af to tidligere elever fra Det Fynske Kunstakademi, Tine Oksbjerg Jensen og Mikkel Larris, og viser den nyeste samtidskunst. Det andet galleri er Kunsthallen ULYS som en forening af billedkunstnere, forfattere og musikere står bag. Siden 2015 har foreningen afholdt udstillinger, koncerter og performances i en af Odense Havns tomme siloer.

I den sydlige udkant af Odense har Skulpturpark Hollufgård siden 1982 kunnet vise skiftende udstillinger af skulpturer. Desuden tilbydes arbejds- og udstillingsfaciliteter samt ophold til kunstnere udefra og til lokale kunstnere. I Ny Vestergade findes flere gallerier, bl.a. Galleri Rasmus. I Næsby ligger Galleri Galschiøt, der rummer billedhuggeren Jens Galschiøtsværksted og udstillingshal.

Kunstnere

Var man født i Odense Kommune i 1800-tallet og var et ungt menneske med kunstnerdrømme, kunne man rejse til København og gå på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvis økonomien var til det. Men man kunne også blive i Odense og gå i almindelig malerlære eller søge ind på den tekniske skole og lære praktiske malerfærdigheder, tegning og dekoration. Odense Tekniske Skole holdt sin første undervisning i to små værelser på 2. etage i ejendommen Nørregade 53 i Odense. Senere stillede kommunen en stor byggegrund i Munke Mose til rådighed, hvortil Niels Jacobsen tegnede en skole, der blev indviet i 1899. Undervisningen her, under tegnelærer A.C. Tersløse, kom til at præge flere generationer af odenseanske og fynske billedkunstnere.

Maleren Wilhelm Bendz var født i Odense i 1804 som søn af byens borgmester, og han var en af dem, der rejste til København for at uddanne sig. Bendz malede kun få billeder fra Odense. Johan Hanck kom til Odense i 1802 og var ansat ved Odense Katedralskole til sin død i 1840. 1827-36 redigerede han sin svigerfars avis, Fyens Avis, også kendt som Iversens Avis. Hanck skabte gode topografiske billeder af Odense og omegns bygninger. Aksel Hansen blev født i Odense i 1853. Han skabte mange skulpturer, gravrelieffer og statuer til byen. De tidligste var fra 1883, Magten, Retfærdigheden og Visdommen, tre klassiske allegoriske figurer, der er placeret på facaden af Odense Rådhus ud mod Flakhaven. I 1885 fulgte hans høje figur Athene til facaden af Fyns Stiftsmuseum, og i 1912 blev hans Rytterstatue af Christian IX indviet ved indgangen til Kongens Have. Den var realiseret ved indsamling blandt byens borgere.

En værdsat maler, man kan forbinde med Odense fra sidste del af 1800-tallet, er H.A. Brendekilde. Han kom fra landsbyen Brændekilde ved Odense og tog navn efter den. Brendekilde har malet gribende socialrealistiske billeder af livet på landet blandt husmænd og landarbejdere som Udslidt fra 1889. Også de idylliske bondehaver og den anemonefyldte skov er blandt hans motiver, og i samlingen ses hans store maleri af Odenses bedre borgerskab på udflugt, Skovtur ved Odense Aa fra 1897-98.

Maleren Svend Saabye har også sat sit præg på Odense. Hans motiver var landskaber, fugle og fisk. Saabye modtog undervisning af Tersløse, men var en af de første i sin generation af fynske malere, der brød med den naturalistiske tradition i 1940’erne. Mange af hans billeder findes på offentlige institutioner, fx Odense Rådhus.

En lidt senere kunstner, som hele livet var tæt knyttet til Odense, er billedhuggeren Robert Lund-Jensen, der er kendt for sine mange dyreskulpturer, solide kvindefigurer og mindesmærket Besættelsestidens Ofre fra 1950 i Ansgar Anlæg. For den odenseanske billedhugger Eiler Madsen var menneskefigurer og portrætbuster det centrale fra midten af 1970’erne. Han arbejdede ekspressivt med sine fingres aftryk i leret, hvilket støbningen gengiver.

To lidt yngre odenseanere, der har markeret sig, er Poul Weile og Peter Martensen. Weile er kendt for sine performative værker og dramatiske skulpturer som Paulus’ Omvendelse, opstillet ved Fredens Kirke i 1996. Maleren Peter Martensen udmærker sig ved sine næsten monokrome figurative malerier med samlinger af anonyme hvidskjortede mænd, der er optaget af noget, som man aldrig kan være helt sikker på.

Kunst i det offentlige rum

Odense Kommune ejer en stor samling af skulpturer i det offentlige rum; der findes over 500. De fordeler sig over ældre bronzestatuer og buster, en lang række stenskulpturer af kvinder og børn, minimalistiske jernskulpturer og større lysværker fra 2010’erne.

Af Fynboerne finder man enkelte værker og udsmykninger i Odense. Fritz Syberg har 1930‑33 udsmykket Forhallen i det gamle H.C. Andersen Museum med stærke scener fra Historien om en Moder, og Johannes Larsen udsmykkede 1935‑36 festsalen i Odense Rådhus med fynske motiver.

Et af byens markante historiske værker er Einar Utzon-Franks Knud den Hellige fra 1953. Det er en monumental klassisk figur, der kendes fra et segl fra 1200-tallet. I 1930 havde byrådet besluttet, at kong Knud den Hellige, der bærer rigsæblet og et banner med en lilje, skulle være byvåben. Skulpturen står ved rådhuset mod Albani Torv, hvor den kirke lå, hvori Knud den Hellige i 1086 blev dræbt. På soklen står: »Myrdet modtog han martyrkronen, Knud den Hellige.«

I den indre by findes værker af både anerkendte ældre lokale billedhuggere som Aksel Hansen og af store danske modernister som Robert Jacobsen og Svend Wiig Hansen. Alle tre har værker på Flakhaven foran rådhuset. Dagen før Odenses 1.000-årsdag i 1988 blev Jacobsens 5 m høje konstruktive jernskulptur Flakhaven sat op, betalt af private fonde. Wiig Hansens skulptur, en stor liggende kvindefigur, Oceania fra 1992, har været til stor glæde for byens gående, i særlig grad børn, der har brugt den som glidebane. Flere værker er placeret, så de mere ydmygt er integrerede i bybilledet, fx Lone Høyer Hansens Uudgrundelig fra 1990 på Filosofgangen og Eva Kochs lydværk i Kongens Have NineNow fra 1993, hvor ni bronzetoppe siger »nu« på ni sprog fra japansk til swahili.

Syddansk Universitet i Odense rummer en stor samling af malerier og skulpturer fra 1970’erne til i dag. De fleste værker tilhører universitetet og er offentligt tilgængelige i åbningstiden, fx Sophia Kalkaus udsmykning fra 2015 Kosmos og Atomos på Det Tekniske Fakultet, der tager udgangspunkt i Niels Bohrs forskning. I 2020 fik den engelske billedkunstner Simon Starling til opgave at udsmykke Vidensaksen, en bygning, der forbinder SDU og Odense Universitetshospital. Hans værk Floral Medicine omfatter planter inde og ude, der henviser til plantemedicin.

I byggeriet Byens Bro, der rejser sig over banelegemet fra bymidten til havneområdet, har Anita Jørgensen i 2014 skabt det monumentale lysværk Auroraholes. Henrik Plenge Jakobsen har på Koncerthuset ODEONs ydre væg monteret et musik- og lysværk, Automaton Clock fra 2017. Det er en moderne udgave af et klokkespil, der hver dag kl. 12 og 18 drejerrundt med figurer, der repræsenterer ODEONs tilbud inden for teater, dans, film, musik og poesi. De to kunstnere, der udgør AVPD, Aslak Vibæk og Peter Døssing, har udsmykket et nyt havnebad med lysskulpturen Light Sphere fra 2016. Skulpturen er en 8 m høj stålkonstruktion, i hvis top er monteret fire bevægelige vind-, vejr- og lysfølsomme vinger.

I Odense Kunstråd sidder syv kunstfaglige personer og tre politisk valgte, der rådgiver kommunen ved valg af kunstnere til kunstindkøb og i byggesager, hvor 1 % af byggesummen skal gå til billedkunstnerisk udsmykning. Odense Kunstråd råder over et årligt beløb på ca. 300.000 kr.

Skulpturer inspireret af H.C. Andersen

I Odense er opstillet en del skulpturer med inspiration fra H.C. Andersens eventyr. Der er registreret 16 skulpturer i bymidten. Skulpturerne er skabt af både ældre og yngre billedhuggere, enkelte af dem fra Odense. Den seneste, Treenigheden – Skyggen, Rejsekammeraten og Improvisatoren, er skabt af Bjørn Nørgaard i 2005 i anledning af H.C. Andersens 200- års fødselsdag og er placeret lige over for Odense Banegård Center. Skulpturen er 8 m høj og lavet af materialer som granit, bronze, keramik og aluminium. Den tredelte kompleksitet i skulpturen og dens overdrevne fysiognomi fortæller om digterens sammensatte personlighed.

I det gamle H.C. Andersen-kvarter foran hotel Comwell H.C. Andersen sidder digteren i rejsekappe på en bænk. Bronzeskulpturen H.C. Andersen: At rejse er at leve fra 2005 er lavet af Jens Galschiøt. Længere henne på Sortebrødre Torv står Tommelise. Hun dukker frem af en blomsterkrone i en kæmpe urtepotte og er skabt af Lotte Olsen i 1991. Mod centrum ad Overgade er Den standhaftige Tinsoldat opstillet. Han står etbenet og med en skrøbelig råhed i figuren på en lille legetøjsvogn. Det er den odenseanske billedhugger Eiler Madsen, der skabte figuren i 1996.

I Eventyrhaven er den gamle bronzestatue H.C. Andersen fra 1880 af Louis Hasselriis opstillet. Det var odenseanerne, der samlede ind til købet. Haven var anlagt i 1876 af Læseforeningen. Den var for de rige borgere, men i 1942 købte Odense Kommune haven, anlagde den på ny og åbnede den for alle. Ude i Odense Å, der slynger sig gennem haven, ligger Erik Heides zinkskulptur Papirbåd fra 1984. Den refererer til eventyret om Tinsoldaten, der bliver sejlet ned ad en rendesten i en båd af papir.

Mod vest i parken Munke Mose ligger Eventyrlegepladsen. Her er Hans Pauli Olsens skulptur Havfruen fra 1998, der svæver på en høj granitsokkel. Monumental er skulpturen De Vilde Svaner fra 1955 af Hugo Liisberg om prinsessen og hendes 11 brødre, der er forvandlet til 11 svaner. Nede i Odense Å, ved sluserne, ses endnu en skulptur af Liisberg, Havhesten. Bronzeskulpturen med springvand blev opstillet i 1939. Havhesten er inspireret af H.C. Andersens digt »Agnetes Vuggevise« (1834): »Paa den vilde Havhest skal du ride, Under Bølgen dejligst Engen gror«.

Går man ad Ny Vestergade og videre til Brandts Passage, finder man Kejserens Nye Klæder, skabt af Keld Moseholm i 1988. Værket er placeret på et hævet fundament af sten, og på væggen ses et stort blankpoleret spejl. Tre figurer står foran spejlet. Den ene holder et spejl op, så den lille runde nøgne figur med kronen kan se sit nye tøj. Samtidig spejles alle, der ser på skulpturen, på væggen bag kejseren. En tur ned ad Kongensgade fører til Hanne Varmings bronzeskulptur Konen med Æggene fra 1997 og Hyrdinden og Skorstensfejeren fra 1995 af Pontus Kjerrman. Længere henne ad Vestergade mod rådhuset er opstillet Frede Troelsens associative høje granitskulptur Stoppenålen. I Jernbanegade slutter turen ved Den Flyvende Kuffert fra 1991 af Jens-Flemming Sørensen. Det er en stor sammensat skulptur med springvand, skabt af granit og høje bronzekiler, der løfter kufferten op i vejret.

Kunsthåndværk og Design

Odense var i mange år kendt for sit store Odense Glasværk. Det blev oprettet i 1873, og i årene frem til lukningen i 1990 indgik det i mange fusioner og var til sidst en del af Royal Copenhagen. I 2017 genåbnede Odense Glasværk, men kun af navn, i området ved havnen og med nogle af den gamle fabriks udlærte glasmagere. Der produceres glas, vaser og skåle i serier såvel som unika.

I Vestergade i Odense ligger Værkstedsbutikken, der blev oprettet i 1979 som en sammenslutning af kunsthåndværkere, hvis produktion foregår på egne værksteder. Her sælges bl.a. strik, keramik, tekstil og smykker. I 2005 åbnede Dina Vejling en butik med dansk kunsthåndværk i Brandts Passage. Hun rejser selv rundt til landets værksteder, og butikken tilbyder produkter fra omkring 70 kunsthåndværkere. I forbindelse med butikken ligger galleriet Rummet, der har løbende udstillinger af enkelte kunsthåndværkere.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Odense Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst