Landbygningerne i Odense Kommune er præget af Odenses bymæssige udvikling efter år 1900, hvor bebyggelser enten er blevet helt nedlagt eller omsluttet af bymæssig bebyggelse. Landsbyer i kommunens periferi har bibeholdt landsbypræget med firlængede gårde. Gode eksempler ses i Allerup, Åsum, Lumby Torp og Killerup. Gårdene nær Odense hørte i 1800-tallet til de største på Fyn, da nærheden til Odense gav gode muligheder for afsætning af varer. Byggeskikken var som i andre egne af Fyn bindingsværk og stråtag. Gårdene havde som i Vestdanmark to ildsteder: et bryggersildsted med gruekedel og bageovn og et køkkenildsted til madlavning. Der er ca. 50 firlængede bevaringsværdige gårde i kommunen. Flere gode eksempler på bindingsværksgårde ses på Ryttervejen i Åsum, i Allerup og gården Lille Pederstrup, der har bygningsdele tilbage til ca. år 1600. Små husmandssteder enten bygget i vinkel eller, som det er almindeligt på Fyn, i tre længer ses bevaret rundtom i kommunen, men de fleste i ombygget form.
Stuehuse i grundmur vandt tidligt indpas, da økonomien var særlig god allerede i midten af 1800-tallet. Eksempler på de store gårde ses stadig som fx på Højbjerggård i Ubberud. I 1900-tallet blev de nye gårde bygget helt i grundmur enten af gule eller røde mursten. Den firlængede gård var stadig dominerende helt frem til 1950’erne. De første stuehuse i grundmur havde længe bindingsværksgårdens proportioner, men efterhånden ændrede stuehusene karakter, og flere fik høje kældre, hvor der var køkken, bryggers og forrådsrum. Flere stuehuse fik i denne periode karakter af større villaer og blev bygget i den såkaldte schweizerstil med udskåret træværk. Som en modreaktion mod de meget pyntede bygninger kom Bedre Byggeskik fra 1915. Ofte fik en gård et nyt stuehus eller nye udlænger, mens resten af gården blev stående, så byggeriet fremstod i forskellige materialer og fra forskellige perioder. Kun sjældent blev gårde bygget på én gang, som det er tilfældet med en fredet gård i Korup, hvor alle gårdens bygninger blev opført samtidig efter en brand i år 1900.
Omegnen af Odense er præget af store gartnerier. Mange af disse begyndte som små handelsgartnerier, hvor bygningerne var de samme som ved almindelige husmandssteder. Efterhånden kom der væksthuse på gartnerierne, og i dag findes der meget store industrielle væksthusanlæg i bl.a. Seden og Bellinge.
