Middelfart har en befolkning på 15.922 og et areal på 10,7 km2. Byen ligger 43 km vest for Odense ved Snævringen, den smalle del af Lillebælt, og over for Kolding og Fredericia. Den er anlagt på nordsiden af Hindsgavlhalvøen og har bredt sig til dens sydside ved Fænø Sund og mod øst ind i landet. Nær havnen er terrænet lavt, men det stiger især ud på halvøen, som indrammes af skovklædte skrænter. Havneområdet ligger i læ, men stærk strøm og stor vanddybde har vanskeliggjort besejling og havnebygning. Turismen er tydelig i bybilledet med bl.a. en ferieby, campingpladser, marinaer og en golfbane. Infrastrukturens udvikling har spillet en særlig rolle for Middelfart. Fra stationen syd for bycenteret følges jernbanen og Brovejen ad mod vest til den gamle Lillebæltsbro fra 1935, mens Fynske Motorvej løber nord om byen og dens store erhvervskvarter til den nye bro fra 1970.
Algade i det centrale Middelfart. Af Jens Nørgaard Larsen / Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Middelfart
KulturØen i NyHavn i Middelfart er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og indviet i 2005. I baggrunden ses Middelfart Sparekasses hovedsæde, der er tegnet af 3XN og indviet i 2010.
Befolkning og areal i Middelfart Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Gelsted er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger i både Middelfart og Assens Kommuner.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/BY1 OG DANSKE STEDNAVNE (SDFE).
Licens:
Begrænset anvendelse
Befolkningsudviklingen i Middelfart 1787-2020.
Det centrale Middelfart, 2020. Kortet viser Middelfarts ældste del med Algade, der som gågade forbinder Torvet med Nytorv. Bycenteret var førhen området ved den gamle havn og kirken, men er rykket østpå, markeret af bl.a. rådhusbygningen og KulturØen, begge med både offentlig og privat service. Syd for jernbanen og Brovejen, mellem Teglgårdsvej og Vestre Hougvej, lå den store Sindssygeanstalt ved Middelfart. Efter lukningen i 1999 tjener de mange bygninger forskellige formål.
Middelfarts byvåben.
Algade i det centrale Middelfart løber parallelt med kysten til Lillebælt. Sammen med området omkring Gammel Havn umiddelbart nordvest for Algade udgør det byens ældste del. Det er i Algade og de tilstødende gader, at byens butiks- og restaurantliv udfolder sig.
Byvåben
Købstaden Middelfart førte som andre kystbyer et skib i sit segl, der kendes fra 1535. I 1989 blev våbenet nytegnet af Aage Wulff, og ud over ændrede farver blev der også tilføjet et marsvin, så våbenet på markant vis kunne adskille sig fra andre skibsvåbener. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 19. februar 1992. Blasonering (beskrivelse): I blåt et tremastet guld skib med rebede sølv sejl og en dannebrogsvimpel på forreste mast, i en bølget sølv skjoldfod et sort marsvin.
