Det er svært ikke at blive grebet af historiens vingesus ved indgangen til Fredericias bymidte, hvor den over 400 år gamle vold i dag ligger som en grøn bypark omkring byen. I midten ses Danmarks Port fra 1924, tegnet af Oscar Gundlach-Pedersen. Imellem portene er den tidligere vagtbygning, der senere også tjente som sygehus og arrest.
.
Den sydligste del af Fredericia, bydelen Snoghøj, ligger ud til Lillebælt indrammet af de to broer, der forbinder Fyn og Jylland. Den gamle Lillebæltsbro, hvorfra dette foto er taget, åbnede i 1935 og er en 1.178 m lang kombineret jernbane- og vejbro med en tosporet vej og en cykel- og gangsti. Den nye Lillebæltsbro, der ses til højre i fotoet, åbnede i 1970 og er en 1.700 m lang sekssporet motorvejsbro.
.
Befolkning og areal i Fredericia Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).
.
Befolkningsudviklingen i Fredericia 1787‑2019.
.
Det centrale Fredericia, 2019. Kortet viser den befæstede by og dens rektangulære net af ret brede gader med retning nord-syd og østvest i regelmæssige afstande. Bymidten ligger omkring krydset Jyllandsgade-Gothersgade med gågader, rådhuset og det store Axeltorv. Mellem dette og Trinitatis Kirke er opført etageboliger. Terrænet falder fra nord og vest ned mod havneområdet i syd, og samme vej er byvæksten foregået ned til et nyt boligområde, Kanalbyen, der anlægges mellem Vendersgade i vest og Kongensgade i øst og mellem Oldenborggade i nord og Esplanaden i syd. I kortets østlige kant løber volden langs Østerstrands sand.
.
Et særkende i Fredericia er lyssignalerne, der i stedet for den vanlige stiliserende mand har en ventende landsoldat som "rød mand".
.
Hvert år bliver der ved fejringen d. 6. juli lagt kranse ved statuen, som H.W. Bissen selv kaldte "Den Danske Landsoldat efter Sejren".
.
Det omfattende grønne voldanlæg er her fotograferet fra Det Hvide Vandtårn på Prins Georgs Bastion og set mod nordvest.
.

Fredericia har en befolkning på 41.108 og et areal på 27,1 km2. Byen ligger ved Lillebælt, hvor det indsnævres til et smalt sund mellem Jylland og Fyn. Fæstningsbyen er anlagt på Bersodde, et trekantet næs, som afskæres skarpt af den velbevarede volds bue, og som ender i Skanseodde. I forhold til de lidt større nabobyer Kolding og Vejle, hhv. ca. 19 km mod sydvest og 21 km mod nordvest, har Fredericia et mindre opland og en mere perifer beliggenhed i vejnettet; men Fredericia Station blev fra begyndelsen et knudepunkt i det nationale jernbanenet, og den dybe og overvejende isfrie havn er nu en af landets vigtigste godsterminaler og modtager adskillige krydstogtanløb.

Mod nord løber jernbanen gennem Ullerup Dal, en bred grøn kile, der adskiller de nordlige og vestlige forstæder. Disse betjenes af en indre og en ydre ringvej, og mellem disse ligger et stort erhvervskvarter med bl.a. et Shell-olieraffinaderi med rørledning fra Nordsøen og videre til oliehavnen, et bryggeri med banebetjening og et messecenter. Her, og langs den vestgående udfaldsvej Vejlevej, foregår pladskrævende detailhandel. Her ligger også en gruppe punkthuse i kontrast til fæstningsbyens lave karréer. I øvrigt domineres boligkvartererne uden for volden af parcelhuse, isprængt stokhusbyggeri med almene boliger.

Langs kysten mod syd ligger bydelene Sanddal, Erritsø og Snoghøj. Fredericia optager nu et ca. 9 km langt og op til 5 km bredt bælte langs Lillebælt, opdelt af grønne kiler, erhvervsområder og infrastruktur.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til byens oprindelige navn Frederiksodde er fra 1651, hvor formen Friderichs odde optræder. Navnet er sammensat af mandsnavnet Frederik efter byens grundlægger, Frederik 3., og substantivet odde, efter næsset Bersodde, hvorpå byen er anlagt. Allerede i 1664 bestemtes det, at navnet skulle ændres til den nuværende latiniserede form, som i 1683 skrives både Fridericia og Fredericia. Siden slutningen af 1800-tallet synes stavemåden Fredericia at være enerådende.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Fredericia Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer