Faktaboks

Areal
133,6 km²
Højeste punkt
65,5 m.o.h.
Kystlinje
47 km
Region
Syddanmark
Stift
Haderslev
Provsti
Fredericia
Antal sogne
11
Befolkningsudvikling
32.508 personer (1950), 45.820 personer (1980), 51.427 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
385 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
42,9 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
284.875 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

fredericia.dk

Kort over Fredericia Kommune

.

Fredericia Kommunes logo

.

Med god vind i sejlene har en lystbåd netop passeret den gamle Lillebæltsbro og bevæger sig i fuld fart ned mod Skærbæk længere inde i Lillebælt.

.
Der var ingen tid at spilde for de ca. 400 triatleter, der en søndag i september 2017 hoppede i en af Fredericias nyanlagte kanaler for at svømme sig til sejren i en halv ironman. Konkurrencen var arrangeret af Fredericia Triatlon Team.
.

Den sydligste del af Fredericia, bydelen Snoghøj, ligger ud til Lillebælt indrammet af de to broer, der forbinder Fyn og Jylland. Den gamle Lillebæltsbro, hvorfra dette foto er taget, åbnede i 1935. Den nye Lillebæltsbro, der ses til højre i fotoet, åbnede i 1970.

.

Da mange danske kommuner blev lagt sammen ved Strukturreformen i 2007, forblev Fredericia Kommune uændret med et indbyggertal på ca. 50.000. Kommunen er geografisk centralt placeret ved Lillebælt og har Middelfart Kommune som genbo på den fynske side af bæltet og omkranses derudover af de jyske nabokommuner Vejle og Kolding. Kommunen er tæt befolket, og lidt over 80 % af befolkningen bor i hovedbyen Fredericia, mens ca. 10 % bor i de mellemstore byer Taulov og Skærbæk.

Kommunens historie går langt tilbage. Der er spor efter mennesker i Fredericia Kommune helt tilbage til ældre stenalder med talrige levn efter Maglemose- og Ertebøllekulturerne. Fredericia blev grundlagt i 1650 som en strategisk placeret fæstningsby af Frederik 3. i et forsøg på at modstå yderligere angreb på landet sydfra. Samme år fik byen købstadsrettigheder. Fredericia udgjorde primært et landforsvar opbygget som et nederlandsk fæstningssystem med lige gader, høje volde, bastioner og en bred demarkationslinje.

Fæstningsbyen har tre gange været involveret i krig. Første gang under svenskekrigene i 1657 og sidste gang i 1864. I 1849, under 1. Slesvigske Krig, lykkedes det den danske hær at jage de belejrende slesvig-holstenere på flugt. Slaget ved Fredericia, som begivenheden kaldes, markeres i byen hvert år d. 5.-6. juli under navnet 6. Juli-Dagene med bl.a. kransenedlæggelser og kanonsalutering, ligesom kampen og mindet herom er beskrevet af bl.a. B.S. Ingemann og H.C. Andersen. I 1858 rejstes bronzestatuen Landsoldaten, der er udført af H.W. Bissen. Den står ved Prinsens Port og viser en menig, ukendt soldat med et gevær i den ene hånd og en fredelig bøgegren i den anden.

Med den nye landegrænse i 1864 mistede fæstningen sin betydning, og den blev nedlagt i 1909, hvorefter byen kunne udvikle sig uden for voldene. I dag er der anlagt ca. 16 km stier på voldene, der udgør en af landets største byparker. Ved en arkitektkonkurrence i 2017 er der skabt en helhedsplan for voldene.

For at tiltrække købmænd og håndværkere til den nye by gav Christian 5. i 1674 særlige økonomiske og retslige privilegier og ikke mindst religionsfrihed til borgere, der ville bo, virke og leve i Fredericia. Katolikker, jøder og reformerte franske flygtninge fra Brandenburg tog imod invitationen, og senere, i 1745, fik også baptister adgang til at udøve deres tro i den religiøse fristad. De katolske og reformerte menigheder er stadig aktive i kommunen med hhv. 331 og knap 200 medlemmer i 2020.

Allerede fra middelalderen voksede færdslen mellem Fyn og Jylland gradvis som følge af den korte afstand over Lillebælt syd for Erritsø. Landsdelene blev fast forbundet med den første Lillebæltsbro i 1935, og i 1970 udvidedes kapaciteten med en sekssporet motorvejsbro.

Erhvervsmæssigt er kommunen præget af den centrale placering midt i den danske infrastruktur og som en del af Trekantområdet, der knytter erhvervsmæssige bånd med Kolding og Vejle og flere omgivende kommuner. Kommunen gennemkrydses af flere nationale trafikale hovedårer med østvest- og nord-syd-gående motorveje og jernbaner, og ved Taulov ligger et af landets vigtigste transportcentre. Placeringen, der giver let adgang til store dele af Danmark og Europa, har medført oplagte erhvervsmuligheder inden for stordrift, forarbejdning og logistik. Kommunen har ligeledes qua sin placering fået en særlig rolle i det danske energisystem med Skærbækværket, der ligger ud til Lillebælt, og et stort olieraffinaderi nord for Fredericia, der kom til i 1960’erne. Danmarks største energiselskab, Ørsted A/S, har hovedsæde i kommunen, ligesom det statsejede selskab Energinet, der ejer landets overordnede el- og gasnet, opererer herfra. Endelig er der Carlsberg, som siden 1970’erne har haft sin bryggerivirksomhed i Fredericia og stadig er en af kommunens store arbejdspladser.

I 1990’erne opstod et musicalperformancemiljø omkring Fredericia Teater, og i år 2000 indviedes Musicalakademiet som led i en kommunal satsning på denne kunstart. Også på Højskolen Snoghøj undervises i teater, musical og scenografi. En konkursmelding fra Fredericia Teater i 2020 har kastet det ud i en usikker fremtid. Håndbolden ligger i sikre hænder hos både kvinder og mænd med placering i hhv. 1. division og Håndboldligaen, ligesom fodbold og triatlon sammen med Museerne i Fredericia fylder i fritids- og kulturlivet. Kommunen har 11 kirker, hvor en af de nyeste er Christianskirken med bronzeportalen Alfa og Omega og alterudsmykning af Bjørn Nørgaard. Ny kunst findes også langs motorvejen ved Taulov, hvor 40 m høje bemalede elmaster udgør Nils Erik Gjerdeviks værk I midten af Trekantsområdet fra 2011.

Et stort antal vandre- og cykelstier gør det muligt at opleve kommunens særlige natur og landskab på tæt hold. Den 15 km lange tunneldal Elbo Dal blev skabt i sidste istid og rummer Spang Å og Rands Fjord, der efter en inddæmning i 1866 nu er en sø, og som siden 2014 har været hjemsted for et havørnepar i søens sydvestlige ende. Populære badestrande findes på den nordlige del af halvøen, der adskiller Vejle Fjord og Lillebælt. På halvøens sydside ligger Treldeskovene, der som et ud af 15 natursteder i landet er udvalgt til Danmarks Naturkanon af Miljøministeriet i 2018. Skovene ender ved stejle klinter og et dramatisk kystlandskab forårsaget af skred i det plastiske Lillebælt Ler. Geologien kan også fornemmes langs kommunens sydlige kyst, hvor klinterne ved Hagenør og Sønderskov viser kystaflejringer fra Tidlig Miocæn – millioner af år før Frederik 3. overhovedet tænkte på at anlægge Fredericia.

Kommunevåben

Fredericia Kommunes våben

.

I 1655 fik Frederiksodde, det senere Fredericia, et signet med en løve holdende et sværd og en laurbærgren. Løven med sværd og sejrens laurbær henviser til Fredericia som fæstningsby. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 14. april 1997 og er tegnet af Friedrich Britze. Våbenets blasonering (beskrivelse): I guld en guldkronet rød løve holdende en sølv krumsabel i højre forpote og en grøn laurbærgren i venstre forpote.

Natur og Landskab

Foran det smalle bånd af rørskov, der kanter skoven ned til bredden af Rands Fjord, har to kajakroere søgt ly for vinden. Det er forbudt at sejle med motor på den 140 ha store sø, og kano- og kajakroere har derfor søen i fred. Af hensyn til de ynglende havørne er det dog ikke tilladt at sejle på den sydvestlige del af Rands Fjord i perioden d. 1. januar til d. 30. august.

.

Som en del af Trekantområdet er Fredericia Kommune især kendt som trafikknudepunkt og industrielt vækstområde, men rummer også et bemærkelsesværdigt landskab med tunneldalen Elbo Dal, gamle kiselgurgrave og stejle kystklinter samt naturområder som Treldeskovene og Rands Fjord.

Kommunens landskab består af en jævn moræneflade, som fra nordøst til sydvest gennemskæres af den 15 km lange Elbo Dal. Dalen strækker sig fra Rands Fjord i nord til Søholme i syd og er en tunneldal, der ligesom morænefladen blev skabt i sidste istid. Spang Å gennemløber det meste af dalen, som også rummer Rands Fjord, der er kommunens største sø. Som navnet antyder, var den oprindelig en fjord, men blev i 1866 inddæmmet ved Høl og har efterfølgende været en ferskvandssø. I dag er Rands Fjord især af betydning for fuglelivet, og siden 2014 har et havørnepar ynglet ved søens sydvestlige ende.

Nord for Fredericia strækker en halvø sig mod nordøst og adskiller Vejle Fjord fra Lillebælt. Langs sydsiden af halvøen strækker Treldeskovene sig op langs kysten, som præges af stejle klinter. Her har det plastiske Lillebælt Ler dannet skred, så ler og træer er flydt ned på kysten, og kløfter har skåret sig ind i klinterne. Det har skabt et dramatisk kystlandskab, som suppleres på fineste vis af de biologisk mangfoldige skove, der bl.a. rummer en stor rigdom af orkidéer. Langs nordsiden af halvøen findes flere gode badestrande, hvorimod den sydlige del af kommunen præges af tilgroningskyster som ved Studsdal Vig og Gudsø Vig. Her møder man et landskab, som veksler mellem strandeng, mose og fersk eng med et stedvis meget rigt plante- og fugleliv.

Mellem Fredericia og Gudsø Vig ligger de smalleste dele af Lillebælt, som har et begrænset frit stræk og dermed en lav bølgeenergi, men samtidig kan præstere en kraftig strøm, der skyldes stuvningen af vand i Lillebælt. Området indgår i den 37.000 ha store Naturpark Lillebælt og kan ud over stor landskabelig skønhed også bryste sig af en af landets største bestande af marsvin.

Den lange kyststrækning og de mange naturområder gennemskæres af vandre- eller cykelstier, som giver god mulighed for at nyde naturen på tæt hold. Og er man mere til det våde element, kan man tage en dukkert fra en af de populære badestrande, snorkle ved Trelde-Østerby eller tage en dykkertur langs det gamle bolværk i Ammoniakhavnen.

Læs videre om

Historie

Tidslinjen over oldtiden i Fredericia Kommune

.

Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Fredericia Kommune.

.

Kort over Fredericia udarbejdet til Peder Hansen Resens Atla Danicus fra 1677. Det moderne forsvarsanlæg med fremskudte bastioner til artilleriet fulgte datidens ideal om, at by og forsvarsanlæg skulle være en samlet enhed. Fredericia opstod således som en af de meget få regulære fæstningsbyer i Danmark. På kortet ses den planlagte by med gadenet udlagt som skakbræt samt et ikke realiseret kanalsystem, der ville have tilladt troppe- og forsyningsskibe at sejle helt ind i byen.

.

Der er fundet spor efter menneskelig aktivitet i Fredericia Kommune helt tilbage fra ældre stenalder. Kystlandskabet gav gode livsbetingelser for jæger-samler-befolkningen, og der er talrige levn efter Maglemose- og Ertebøllekulturens mennesker. Fra yngre stenalders agerdyrkere er der fundet dysser og andre levn knyttet til tragtbæger- og enkeltgravskulturen samt koncentrationer af keramik og flintredskaber. Herudover kendes også bebyggelsesspor og grave fra bronzealderen, mens der er fundet gårdklynger samt bl.a. en stor gravplads med et antal krigergrave fra jernalderen. Ved Erritsø lå en befæstet stormandsgård, som i vikingetiden blev udstyret med en stor hal. Fundene samt flere lokale stednavne antyder, at området havde betydning for tidens magtelite.

I middelalderen fik området stor betydning for færdslen mellem Fyn og Jylland, idet afstanden over Lillebælt syd for Erritsø er meget kort, og anløbspladsen og færgedriften ved Snoghøj udviklede sig frem til år 1500 til at blive betydelig. Der etableredes ingen købstæder i middelalderen, men nye landsbyer, som i løbet af 1100-tallet fik stenkirker, afspejler en befolkningstilvækst. Økonomien var i middelalderen afhængig af landbrug, skovbrug og fiskeri, ikke mindst sildefiskeri i Lillebælt.

Fredericia blev grundlagt som fæstningsby i 1650; samme år fik byen købstadsprivilegier. Landbefolkningen forsvandt næsten helt under krigen mod svenskerne 1657‑59, og det tog lang tid, før den blev genoprettet. Fra 1674 kunne folk, som ikke var lutheranere, slå sig ned i Fredericia. Nogle af tilflytterne etablerede tobaks- og klædeindustrier i byen.

Omkring år 1800 foregik der en vækst i antallet af gårde i landsognene. Fredericia fik havn i 1808, hvorefter udviklingen begyndte at tage fart. Byen blev angrebet under de slesvigske krige i hhv. 1849 og 1864. I 1866 blev Fredericia knudepunkt for den danske togtrafik nord-syd og øst-vest, og befolkningstallet i byen begyndte at stige kraftigt. I løbet af anden halvdel af 1800-tallet udviklede Fredericia sig til en industriby. Fæstningen blev nedlagt i 1909, hvorefter byen kunne udvide sig uden for voldene.

Den første Lillebæltsbro åbnede i 1935 med forbindelse til Fyn ved Snoghøj, hvilket øgede områdets betydning som infrastrukturelt knudepunkt. Derudover åbnede en motorvejsbro i 1970. Elværket Skærbækværket ved Kolding Fjord åbnede i 1951, og i 1960’erne blev der anlagt et olieraffinaderi nord for Fredericia. Fra slutningen af 1900-tallet og ind i 00’erne lukkede flere af industrivirksomhederne, mens ikke mindst transporterhvervene nød fremgang, da de kunne drage fordel af motorvejs- og jernbaneknudepunkterne i kommunen.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Fredericia Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Kanalbyen i Fredericia er en ny bydel etableret mellem Fredericias historiske centrum og Lillebælt. Den nye bydel består af en blanding af ejer- og lejeboliger, og kanalerne er tænkt som både klimatilpasningsprojekt og rekreativt område for hele byen.

.

Fredericia Kommune er lille af areal og tætbefolket. Bosætningen er helt domineret af hovedbyen Fredericia, som rummer lidt over 80 % af kommunens indbyggere. I de to mellemstore byer Taulov og Skærbæk bor ca. 10 % af befolkningen. Resten bor spredt i landdistrikterne eller i de øvrige seks byer, Egeskov, Trelde-Østerby, Pjedsted, Bredstrup, Herslev og Bøgeskov. De ligger alle mod nord eller vest i kommunen og har ca. 300‑650 indbyggere. Den oprindelige struktur med mange små landsbyer blev stærkt omdannet ved anlæggelsen af fæstningsbyen Fredericia i midten af 1600-tallet, men også fordi området med sin centrale beliggenhed er præget af overordnet infrastruktur ved passagen af Lillebælt. Dette forhold har også betydning for kommunens erhvervsstruktur, hvor stordriftsmæssig forarbejdning og logistik spiller en væsentlig rolle.

Det er kommunens mål at øge især den erhvervsaktive befolkning, først og fremmest ved udvikling af fæstningsbyens sydlige del, som skal være et attraktivt bolig- og oplevelsesområde med tættere tilknytning til bymidten.

Læs videre om

Kultur

Traditionen tro blev der d. 6. juli 2019 på Prins Georgs Bastion i Fredericia affyret 27 kanonskud med et minuts mellemrum. Bevæbnet med paraplyer så tilskuerne røgsløret fra kanonen lægge sig. Salutten er en af mange begivenheder, hvorved man hvert år mindes Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849.

.

Fredericias militærstrategiske placering har en stor betydning for kommunens selvforståelse. Især den afgørende militære sejr, Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849, er gennem generationer blevet mindet og genfortalt. Billedkunstens, litteraturens og musikkens mange tolkninger af slaget har ikke kun sat deres spor i byen i fx fællesgraven for de ca. 512 faldne soldater på Trinitatis Kirkegård, men har også formet opfattelsen af det, fx gennem B.S. Ingemanns og H.C. Andersens beskrivelser af kampen og mindet herom. Historierne formidles også af kommunens kulturhistoriske museer, som er samlet i Museerne i Fredericia. Museets udstillinger formidler desuden de forskellige kulturelle spor, Fredericias tidlige status som religiøs fristad har sat på byen. Mens synagogen er revet ned, og der kun findes få spor fra den jødiske menighed, fx den jødiske begravelsesplads, har den reformerte og den katolske menighed i byen formået at videregive tro og traditioner i generationer.

Der er i kommunen 11 kirker, og medlemskabet af folkekirken ligger med 79,8 % noget over landsgennemsnittet. Traditionelt har Indre Mission stået stærkt i området, men også de grundtvigianske tanker har haft en stærk tradition, bl.a. med Højskolen Snoghøj, der blev indviet i 1925. Siden 2016 er der på højskolen blevet undervist i bl.a. teater, musical og scenografi, hvilket supplerer skolen for musicalperformance, Musicalakademiet i Fredericia. Skolens indvielse i år 2000 var kulminationen på et stort kommunalt arbejde, som havde til formål at gøre Fredericia til et center for musicalkunst. Drømmen herom kom fra det musicalperformancemiljø, der i 1990’erne opstod omkring Fredericia Teater. Siden har teateret opsat en lang række musicals, men med en konkursbegæring i 2020 går det en usikker fremtid i møde.

Også inden for håndbold har Fredericia udmærket sig, og fodboldholdet FC Fredericia har siden sæsonen 2001/02 ligget fast i 1. division. Ved Monjasa Park, hvor fodboldholdet har hjemmebane, byder mosaikskulpturen Stadionløven kamp efter kamp gæsterne velkommen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Siden det 70 ha store Shell-raffinaderi i udkanten af Fredericia blev indviet i august 1966, har det kørt i døgndrift, og årligt flyder der 15 mio. tons råolie gennem terminalen.

.

Fredericia Kommune fortsatte uændret, da Strukturreformen fra 2007 ændrede store dele af det kommunale Danmarkskort. Med sine dengang næsten 50.000 indbyggere var der intet krav om sammenlægninger. Erhvervsmæssigt er kommunen præget af sin meget centrale placering midt i den danske infrastruktur. Motorveje går til nord mod Vejle og Aarhus og mod syd til Kolding og grænsen. Mod vest går de direkte til Esbjerg og i østlig retning til Odense og Storebæltsbroen. Tilsvarende ligger Fredericia med gode togforbindelser til store dele af landet. Placeringen har yderligere ført til en nøgleposition i det danske energisystem i form af Skærbækværket ud til Lillebælt i den sydlige del af kommunen og det store olieraffinaderi nord for hovedbyen Fredericia. I udkanten af byen har Carlsberg placeret Danmarks største øl- og sodavandsbryggeri.

Kommunen er en del af erhvervs og kultursamarbejdet Trekantområdet Danmark og ligger i et område med en omfattende pendling. Den går ikke kun til andre jyske kommuner, men også til Middelfart, som på mange områder er en tæt samarbejdspartner. Den daglige trafik over Lillebæltsbroen var i 2019 på ca. 80.000 køretøjer, hvilket er over dobbelt så mange, som passerede Storebæltsbroen. Hertil kommer de omkring 10.000 køretøjer, der dagligt kørte over den gamle Lillebæltsbro. Den største offentlige arbejdsplads er Ryes Kaserne i den nordlige del af byen Fredericia.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner