Bebyggelsesmønsteret var meget varieret i området med såvel en stor, mellemstore og små landsbyer. Udskiftningen af landsbyerne skete allerede fra 1773, og som oftest forblev gårdene inde i landsbyerne. I 1650 blev fæstningsbyen Fredericia anlagt, hvilket bl.a. resulterede i nedlæggelse af nogle landsbyer. I byen opstod i 1700-tallet en industriel produktion af tobak og klæde.
Kort over Fredericia udarbejdet til Peder Hansen Resens Atlas Danicus fra 1677. Af Det Kgl. Bibliotek.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Fredericia Kommune
Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Fredericia Kommune.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde og landsbyer oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Kort over Fredericia udarbejdet til Peder Hansen Resens Atla Danicus fra 1677. Det moderne forsvarsanlæg med fremskudte bastioner til artilleriet fulgte datidens ideal om, at by og forsvarsanlæg skulle være en samlet enhed. Fredericia opstod således som en af de meget få regulære fæstningsbyer i Danmark. På kortet ses den planlagte by med gadenet udlagt som skakbræt samt et ikke realiseret kanalsystem, der ville have tilladt troppe- og forsyningsskibe at sejle helt ind i byen.
Administrativ inddeling
Indtil amtsreformen i 1662 lå den nuværende Fredericia Kommune i Koldinghus Len, derefter i Koldinghus Amt. I 1796 blev området placeret i Vejle Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på en købstadskommune, Fredericia, og syv sognekommuner: Herslev- Viuf, Pjedsted-Gårslev, Taulov, Bredstrup, Erritsø, Vejlby og Fredericia Landsogn.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Landbefolkningen i den nuværende Fredericia Kommune forsvandt næsten helt under krigen mod svenskerne 1657‑59. Herefter voksede befolkningstallet, men det tog lang tid, før det nåede op på niveauet for 1500-tallet. Befolkningstallet i købstaden Fredericia varierede kraftigt som følge af de skiftende militære belægninger, og de mange til- og fraflytninger spillede også ind på indbyggertallet.
Ved folketællingen i 1787 var der 6.194 indbyggere i den nuværende Fredericia Kommune, heraf 3.066 i Fredericia. I 1850 var tallet steget til 9.679 indbyggere, heraf 4.326 i Fredericia.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Ved matrikuleringen 1683 var bebyggelsen i det område, der i dag udgør Fredericia Kommune, meget blandet. Der var både en meget stor landsby, Erritsø, med hele 40 gårde, mellemstore landsbyer som Pjedsted med 19, små landsbyer og enestegårde. Der var derimod ingen herregårde. Bebyggelsen lå gennemgående på kanten af lermoræneområdet, som dominerede jordbunden. Den koncentrerede sig således om områderne ved åløbene, dvs. ved Spang Å og dens tilløb samt Ullerup Bæk og Erritsø Bæk. Før 1651 var der yderligere tre landsbyer, Ullerup, Hyby og Hannerup, som blev nedlagt i forbindelse med anlæggelsen af Fredericia. Der var i 1683 knap halvt så mange huse som gårde, så godt som alle med jord. De forholdsvis mange husmænd kan skyldes fiskeri, færgefart og beliggenheden tæt ved købstaden.
I den store landsby Erritsø foregik udskiftningen tidligt, nemlig i 1773, og blev måske derfor mere konservativ end de fleste. Man bibeholdt den 2 km lange bygade og lod næsten alle gårde blive liggende; kun et par gårde og nogle huse flyttede ud. Hver gård fik en lille toftelod, nogle agerlodder samt lodder med eng og mose. Endnu i 1821 var der ikke sket ændringer, men efterhånden flyttede flere gårde deres bygninger uden for byen. I den halvt så store Pjedsted blev nogle gårde flyttet ud ved udskiftningen. Ellers er det karakteristisk, at gårdene blev liggende inde i landsbyen. Nogle steder, som i Trelde, lå gårdene i et par langstrakte rækker, så her kunne der skabes en del større – ganske vist aflange – agerlodder i tilknytning til bygningerne.
Der skete i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet en vækst i antallet af gårde. Dette skete ved deling af eksisterende gårde, og som et resultat af dette kom mange gårde til at have et tilliggende på 1‑2 tønder hartkorn, altså tæt på 1 tønde, som var den nederste grænse for en gård. Husenes antal steg endnu kraftigere, men der var stor geografisk forskel. I Erritsø Sogn var en stor vækst, særligt i tiårene omkring år 1800. Vejlby Sogn oplevede også en stor vækst, men den kom særligt efter 1820. At væksten i antallet af huse skete på forskellige tidspunkter, hang sammen med, at overgangen til selveje skete på forskellige tidspunkter. Der var langt større incitamenter for en selvejer end for en godsejer til at udstykke lodder fra ejendommen.
Der var i Fredericia én vindmølle; den blev i slutningen af 1700-tallet flyttet fra Mølleengen ind på volden. I det nuværende kommuneområde var der omkring år 1800 tre vandmøller: Erritsø Vandmølle lå ved Erritsø Bæk, Follerup Mølle og Gammelby Mølle tæt ved hinanden ved Mølleå.
Bebyggelse og erhverv i byen
Fredericia fik sine første købstadsprivilegier i 1650. De var ret omfattende, og flere kom til; toldfrihed, færgefart til Fyn, stabelstad (frihavn) og asylret var de vigtigste. Fra 1674 kunne folk, som ikke var lutheranere, tage ophold i byen. Samme år tildeltes Fredericia asylret, og folk, som gik fallit, kunne rejse hertil. Men det hjalp ikke meget. Fredericia havde et meget lille opland og var klemt inde mellem Vejle og Kolding. Den alvorligste hindring var dog, at strømmen i Lillebælt var så stærk, at det var nødvendigt med en havn, og den kom først i 1808. Herefter blomstrede byen op.
Med de reformertes ankomst i 1719 introduceredes tobaksdyrkning og tobaksindustri. Lidt senere udviklede sig en væsentlig klædeindustri, der dog blev hæmmet af mangel på rent vand.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Militæranlæg
Nord for Fredericia findes resterne af fire af oprindelig fem skanser anlagt i tiden mellem de slesvigske krige 1848‑51 og 1864. Skanserne, benævnt Skanse 1‑5, er femsidede jordværker med åben bagside og en foranliggende spidsgrav. Den nordøstligst beliggende skanse, Skanse 1, blev gennemgribende restaureret i 1990’erne. Skanserne har været udstyret med ammunitionsmagasiner, og en rektangulær jordvold markerer, hvor blokhuset har været placeret. Anlægget kaldtes »Den Befæstede Lejr«, og dets primære formål var at beskytte forbindelsen til Fyn. I flere af skanserne ses rester fra de betonbyggede ammunitionsmagasiner, der var noget af den tidligste militære brug af beton overhovedet. De bortsprængtes af østrigerne i 1864. Skanse 4 ved Kaltoftevej blev bygget delvis på den ældre Treldeskanse, der var en af slesvig-holstenernes belejringsskanser fra 1849. Belejringsskanserne blev sløjfet kort efter 1. Slesvigske Krig, men deres placering er i dag markeret med ti »skansesten« af granit.
Vejrmose Batteri vest for den gamle Lillebæltsbro blev bygget 1807‑08 for sammen med Vasnæs Batteri på Fyn at forsvare Lillebælt mod den engelske flåde. Batteriets jordværker er i dag noget udjævnede, og siden mod Lillebælt er borteroderet, men et 2‑4 m højt plateau er stadig bevaret. Batteriet blev antagelig anlagt oven på et ældre forsvarsanlæg fra svenskekrigene. Under 2. Verdenskrig anlagde tyskerne en antiluftskytsstilling på batteriet.
Videre læsning
Læs mere om historie i Fredericia Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Fredericia Kommune
- Middelalderen i Fredericia Kommune
- 1850-1920 i Fredericia Kommune
- 1920-1970 i Fredericia Kommune
- 1970-2007 i Fredericia Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
