1920-1970 i Fredericia Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1920 var den nuværende Fredericia Kommune fordelt på otte kommuner; de lå alle i Vejle Amt. Områdets eneste købstadskommune, Fredericia, blev udvidet i 1966, da Fredericia Landsogn og Vejlby Sognekommune blev indlemmet i købstadskommunen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 var der 23.232 indbyggere i det nuværende kommuneområde; befolkningstallet steg igennem hele perioden, og i 1965 var der 40.270 indbyggere. I Erritsø og Taulov Sognekommuner steg indbyggertallet kraftigt, især i løbet af 1960’erne, mens de øvrige sognekommuners indbyggertal var stabile.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1935 åbnede den første Lillebæltsbro efter ti års arbejde, med forbindelse til Fyn ved Snoghøj. Broen var en kombineret bil- og jernbanebro. De gamle færgelejer, der både transporterede gående, bilister og tog over Lillebælt, blev efterhånden lukket ned. Samtidig indviedes en ny, stor banegård i Fredericia. Den øgede trafik kom i høj grad til at præge udviklingen i hele den nuværende Fredericia Kommune, som blev et knudepunkt for såvel jernbane- som biltrafikken. Lillebæltsbroen begyndte fra 1950’erne at virke som en flaskehals for den stigende biltrafik, og i 1962 blev det besluttet at opføre en motorvejsbro over Lillebælt øst for den gamle bro. Den blev anlagt som hængebro med seks vognbaner og stod færdig i 1970.

I flere af sognekommunerne omkring Fredericia blev der opført vandværker, fx Kongsted Vandværk fra 1930 i Bredstrup Sogn. I 1951 åbnede elværket Skærbækværket.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Både i sognekommunerne og i selve Fredericia kom der i løbet af perioden mere industri. I Fredericia blev havnen udvidet i slutningen af 1930’erne, og 1963‑66 opførte Dansk Shell A/S et raffinaderi nord for Fredericia. Der blev desuden bygget anlægsværker med stor vanddybde ved havnen.

I sognekommunerne opstod også industri, hvor bl.a. kiselgurproduktionen ved Rands Fjord i Vejlby Sognekommune fra 1920’erne førte til oprettelsen af fire kiselgurværker. Landbruget var dog fortsat det mest markante erhverv i landsognene, og ved kysten fandt fiskeri sted, bl.a. ved Skærbæk, hvor der omkring 1920 blev anlagt en fiskerihavn. Sommerhusbebyggelser begyndte at skyde op langs kysten, fx ved Trelde fra 1930’erne, og efter Besættelsen blev mange byer udbygget med parcelhuskvarterer.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Jernbanenettet gjorde Fredericia til et vigtigt strategisk punkt, og besættelsesmagten var derfor massivt til stede i byen. Da havnen blev taget i brug til udskibning af tropper til Østfronten, betød det, at et stort antal soldater blev transporteret igennem den nuværende kommune.

Fra 1943 var der flere episoder med opstande mod værnemagten. Arbejderne på Ernst Voss Fabrik nedlagde fx arbejdet d. 23. august i protest mod, at fabrikken beskæftigede kvinder, der havde forhold til tyske soldater. Fra 1944 fandt der omfattende jernbanesabotage sted, og besættelsesmagten gjorde gengæld med flere store schalburgtage-aktioner mod bl.a. Hotel Landsoldaten, Restings Isenkramforretning og Fredericia Teater.

Mod slutningen af 2. Verdenskrig intensiverede besættelsesmagten indsatsen mod modstandsgrupperne i Fredericia, og de sidste henrettelser i Ryvangen i København d. 19. april 1945 var ni mænd fra Fredericia og Taulov.

Politik, skole og uddannelse

I 1921 vandt Socialdemokratiet magten ved kommunalvalget i Fredericia, hvor partiet fik 10 mandater ud af 19. Dermed fik Socialdemokratiet også deres første borgmester i Fredericia; partiet bevarede borgmesterposten igennem hele resten af perioden. Det stigende befolkningstal betød et stigende behov for flere og større skoler. I Fredericia blev en ombygget fabriksbygning taget i brug til Slesvigsgades Skole, mens der i de nye boligkvarterer vest og syd for byen blev bygget nye folkeskoler, fx Egumvejens Skole fra 1938, Treldevejens Skole fra 1952, Skjoldborgvejens Skole fra 1954 og Skansevejens Skole fra 1962. I Taulov blev der opført en centralskole i 1954, Erritsø fik centralskole i 1958, Herslev og Bredstrup i 1960. Fredericia Gymnasium kunne i 1940 tage nye bygninger i brug på 6. Julivej.

Social- og sundhedsforhold

By- og Amtssygehuset ved Øster Voldgade, der var blevet opført 1918-20, blev udvidet 1959‑64. Det erstattede i slutningen af 1960’erne efterhånden det gamle sygehus i Sjællandsgade og epidemisygehuset i Dronningensgade. Sankt Josephs Hospital blev under Besættelsen beslaglagt af værnemagten. Efter krigen fungerede det igen som hospital, men blev solgt til Fredericia Kommune i 1949. Der blev åbnet et alderdomshjem i Fredericia i 1925, og 1937‑38 blev der opført en række folke- og invalidepensionistboliger i byen, som blev fulgt af flere byggerier i 1950’erne og 1960’erne.

I sognekommunerne blev der efterhånden opført nye sociale institutioner, som erstatning for fattiggårdene. I Taulov blev der opført et nyt alderdomshjem i 1951, og i Erritsø blev der i 1957 oprettet et børnehjem.

Mere om politik, religion, uddannelse og social- og sundhedsforhold i kommunen