Arealanvendelsen i procent i Fredericia Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Fredericia Kommune i hhv. 1780 og 2019 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Særlig tydelig er stigningen i bebyggelse og infrastruktur. Omkring år 1800 dækkede købstaden Fredericia således kun en enkelt procent af arealet, mens det samlede bebyggede areal i kommunen udgjorde ca. 29 % i 2019. Udviklingenhar dog især været drevet af den betydelige vækst i Fredericia. Væksten i bebyggelse og infrastruktur er overvejende sket på bekostning af agerjord m.m., der i tiden lige efter 2. Verdenskrig udgjorde knap tre fjerdedele af arealet. I den nordøstlige del af kommunen ses Rands Fjord som en fjordarm i 1780, men er blevet en sø på kortet fra 2019. Bemærk, at landsbyerne ikke vises på kortet fra 1780.
.

Som resten af Trekantområdet er også Fredericia Kommune tæt bebygget med en betydelig industriudvikling omkring havnen i Fredericia, ligesom den danner et trafikalt knudepunkt mellem Øst- og Vestdanmark. Kommunen rummer dog også vidtstrakte, kystnære skove, enge og moser samt store partier med frugtbar landbrugsjord.

I dag dækker landbrug og gartneri 47 % af arealet og præges især af kornavl, men også med en ganske stor andel af raps og andet industrifrø. Husdyrholdet domineres af svin, mens andelen af kvæg og andre drøvtyggere er forholdsvis lav.

Kulturlandskabets udvikling

I stenalderen var området præget af bebyggelse tæt på kysten og langs Elbo Dal. Det billede ændrede sig i jernalderen, hvor den gode agerjord blev afgørende for placeringen af bebyggelserne. Fundene fra perioden er derfor også gjort længere inde i kommunen.

Ved middelalderens begyndelse blev der etableret en halv snes sogne. De var forholdsvis små med arealer, som lå under landsgennemsnittet. Bortset fra de kystnære, skovrige sogne, der henregnes til skovbygden, hørte området til agerbygden og bestod overvejende af små, tætliggende landsbyer med enkelte store landsbyer indimellem. Fra ca. 1550 tilhørte gårdene kronen og blev forvaltet fra først Hønborg Slot og siden Koldinghus, der fra omkring 1680 og frem til frasalget 1765-67 var centrum for ryttergodset.

I forbindelse med grundlæggelsen af købstaden Fredericia i 1650 blev tre landsbyer og kirken i Ullerup nedlagt. Som følge af krigene mod svenskerne blev også Kongsted Kirke nedlagt i 1661. I 1683 havde alle områdets landsbyer tovangsbrug med to vange, der var sået til i fire år og derefter hvilede i fire år. En tredjedel af landskabet var under plov, og omkring år 1800 dækkede skovene en femtedel af arealet.

Efter landboreformerne blev landbrugsudnyttelsen intensiveret, og i 1866 blev Rands Fjord inddæmmet. I 1881 var tre fjerdedele af jorden under dyrkning, mens skovarealet kun udgjorde en tiendedel af landskabet. Billedet forblev stort set uændret frem til 1950. Blandt de mest markante anlægsarbejder på denne tid var anlæggelsen af elværket Skærbækværket 1946‑51 ved kysten ud for landsbyen Skærbæk.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag er Fredericia Kommune især kendetegnet ved en høj andel af bebyggelse og infrastruktur, som dækker ca. 29 % af arealet mod et landsgennemsnit på ca. 13 %. Industriudviklingen understøttes af den dybe erhvervshavn med tilknyttet olieraffinaderi. Tidligere var der også en betydelig aktivitet omkring værftet, gødningsfabrikken osv., men i dag er det i høj grad trafikken med tog og lastbil, der præger kommunen. Med sine to broer mod øst samt gode jernbane- og motorvejsforbindelser er Fredericia Kommune således blevet et af landets store trafikale knudepunkter, centreret i området mellem Taulov og Fredericia og med videre forbindelse til nabobyerne Kolding og Vejle.

Det er dog stadig landbruget, som dominerer landskabet. Tilsammen dækker landbrug og gartneri 47 % af kommunens areal, hvor Bredstrup, Herslev og Pjedsted Sogne er særlig landbrugstunge med opdyrkningsgrader på hhv. 74, 68 og 65 %. Dertil kommer skovene, som med en andel på ca. 16 % af arealet ligger på landsgennemsnittet. Ferske vådområder udgør godt 6 % af arealet og er koncentreret i Elbo Dal.

Landbrugets omfang skyldes ikke mindst de frugtbare lerjorder og sandblandede lerjorder, der ligger ud mod Lillebælt og i århundreder har været præget af en intensiv kornavl. I dag udgør kornavlen ca. 65 % af landbrugsarealet mod ca. 55 % på landsplan. Også arealet med raps og andet industrifrø ligger med en andel på ca. 11 % betydeligt over landsgennemsnittet på 6 %, mens arealandelen med grøntfoderafgrøder er mindre end i landet som helhed. Sidstnævnte skyldes en forholdsvis lav andel af kvæg og andre drøvtyggende husdyr, der udgør under 30 % af dyreenhederne mod ca. 40 % på landsplan. Hvor antallet af kvæg er mere end halveret i løbet af den seneste generation, er antallet af svin steget betydeligt, og i dag har Fredericia Kommune en forholdsvis høj andel af både svin og fjerkræ.

Den generelle strukturudvikling mod færre og større bedrifter er i øvrigt forløbet næsten lige så stærkt i Fredericia Kommune som i det øvrige land.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Fredericia Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber