Trelde Næs
Trelde Næs. Af . Begrænset anvendelse

Fredericia Kommunes landskaber

Selv om Lillebælt Leret i Trelde Klint er ret fossilfattig, sørger de mange skred for, at nye fossiler hele tiden dukker frem. Blandt de mange danekræ, som er fundet i leret, er dette ca. 50 mio. år gamle kranium fra en torskefisk. Den talrigeste fisk i leret er murænen Eomuraena, men også rester af rokker, hajer, havslanger, skildpadder og krebsdyr som søknælere og eremitkrebs optræder jævnligt blandt fossilerne.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Kort over de overfladenære jordarter i Fredericia Kommune. Store dele af kommunen er dækket af moræneaflejringer fra sidste istid, Weichsel. I vest gennemskæres kommunen af tunneldalen Elbo Dal, der blev dannet i sidste istid inde under Nordøstisen. Dalen gennemstrømmes i dag af Spang Å og er derfor dækket af ferskvandsaflejringer. De marine aflejringer nordøst for Rands Fjord vidner om, at søen tidligere var en fjord. Flere steder langs de sydøstvendte kyster ligger aflejringer fra før istiderne.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Ud mod Lillebælt fører træerne på Trelde Næs en usikker tilværelse, for det plastiske ler, som præger jordbunden, kommer jævnligt i skred og vælter de store træer ud over skrænterne. Det får kysten til at ligne et klassisk spil i mikado med et virvar af unge og gamle stammer, der gør den i forvejen vanskeligt tilgængelige kyst nærmest umulig at forcere. Treldeskovenes landskabelige skønhed samt store biologiske og geologiske værdier betød, at de var et af de blot 15 natursteder, som Miljøministeriet i 2018 udvalgte til Danmarks Naturkanon.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Landskabet i Fredericia Kommune består hovedsagelig af en jævn moræneflade fra sidste istid. De højestliggende dele af landskabet findes mod vest, hvor de ved Follerup på grænsen til Vejle Kommune kulminerer i kommunens højeste punkt 66 m.o.h. Det jævne morænelandskab gennemskæres af den 15 km lange og 20‑30 m dybe Elbo Dal, der strækker sig fra Rands Fjord i nord til Søholme i syd. Dalen udgør den sydlige del af et større dalsystem, der fra Elbo Dal og Vejle Fjord fortsætter i nordøstlig retning gennem Hedensted Kommune og videre til Norsminde Fjord syd for Aarhus. Dermed står Elbo Dal og den øvrige del af dalsystemet nærmest vinkelret på de øvrige store dale i den centrale del af Østjylland. Elbo Dal har stejle sider, der fures af talrige kløfter, hvoraf Mølleådalen er den største og kan følges vestpå gennem landskabet forbi Herslev til Smidstrup i Vejle Kommune. Ved Pjedsted løber en dal nordpå fra Elbo Dal som en dyb fure i det ellers jævne morænelandskab forbi Børkop i Vejle Kommune. Nord for Taulov i den sydvestlige del af Elbo Dal findes bakker, der rager op over dalens bund og næsten når samme niveau som det omliggende landskab. Ved Taulov skæres dalen af et bueformet bakkeparti, som strækker sig ind i Kolding Kommune. Mellem Fredericia og Erritsø i den sydlige del af kommunen løber en kort, bred dal østpå fra Brovad til Lillebælt.

Kyststrækningen ud mod Lillebælt består ved Østerskov og Vesterskov af op til 30 m høje, stejle klinter, som er furet af korte kløfter. Flere steder ses der udskridninger i flager af plastisk ler, som isen har presset op. På Trelde Næs, som strækker sig ud mellem Lillebælt og Vejle Fjord, kantes istidslandskabet af en smal stribe marint forland mellem den gamle kystklint fra Littorinahavets (Stenalderhavets) tid og den nutidige kyst. Trelde Næs ender i Kasser Odde, der fortsætter østpå i Kasser Odde Flak. Derudover kan man se marint forland ved Elbo Dals udmunding i Vejle Fjord samt langs nordkysten af Trelde Næs, hvor det optræder som et flyvesandspræget område, Trelde Sande.

Landskabets dannelse

Under Elbo Dals jævne bund af tørvelag findes en ujævn dalbund med bassiner, som ligger adskilt af højereliggeninde under isen. Bakkerne i dalen er erosionsrester, idet bakker og dalsider har samme geologiske opbygning. Elbo Dal er formentlig dannet under Nordøstisen, da dalen og isfremstødet følger samme retning.

Efterfølgende bevægede Den Ungbaltiske Is sig ind over det østlige Jylland fra en østlig og sydøstlig retning, og for 19.000 år siden stod den med sin rand ved Den Østjyske Israndslinje øst for Kolding. Smeltevandet, der løb i tunneler under isen, gravede sig dybt ned i underlaget og dannede derved de to tunneldale, der i dag gennemstrømmes af hhv. Vejle Å og Kolding Å. Det materiale af ler, sand, grus og sten, som isen slæbte med, blev aflejret som kompakt moræneler inde under isen. Da isens rand gradvis smeltede tilbage mod øst og sydøst, kom et landskab til syne, der var formet inde under isen. Dette bundmorænelandskab ses i dag som det jævne, sammenhængende landskab, der præger området mellem Taulov, de tærskler. Det viser, at Elbo Dal er en tunneldal, som er gravet ud af en smeltevandsflod, der strømmede Fredericia og Bredstrup. Inden Den Ungbaltiske Is slap sit tag i området, havde den et genfremstød, som dannede det bueformede strøg af randmorænebakker, der kendes som Taulovbuen. Lavningen med Gudsø Vig er sandsynligvis det sted, hvorfra isen hentede det materiale, som randmorænebakkerne blev opbygget af.

I Atlantisk tid steg havniveauet, og Littorinahavet oversvømmede dalene, der i dag rummer Vejle Fjord og Kolding Fjord. Det samme skete med de lavtliggende områder i den nordøstlige del af Elbo Dal, der blev forvandlet til en fjord, som strakte sig ind til Pjedsted. Efter at være presset ned af istidens enorme ismasser begyndte jordskorpen atter at rette sig ud, og landet hævede sig. I Fredericia Kommune ligger den relative landhævning på ca. 0,5 m, hvilket sammen med brændingsbølgerne har skabt kystklinterne og det marine forland, som senere kom til at strække sig op langs kysterne.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Fredericia Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber