Der skulle en længere proces og en del folkeafstemninger til, før den nuværende Vejle Kommune blev dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007, hvor Vejle også blev hovedsæde i Region Syddanmark. De tidligere Vejle, Give, Jelling, Børkop og Egtved Kommuner sluttede sig sammen i det, der arealmæssigt blev landets ottendestørste kommune, og som i 2019 havde hele 114.830 indbyggere. Den nye kommune er ikke blot stor i areal og befolkningstal, den rummer også en rig historie og et meget varieret landskab.
Kommunen er placeret centralt i landet og grænser op til hele seks andre kommuner: Hedensted, Ikast-Brande, Billund, Vejen, Kolding og Fredericia. Hærvejen krydser den nordvestlige del af kommunen på sin vej fra Viborg mod Tyskland, og nede fra undergrunden stiger en kraft, der ligeledes spreder sig ud over kommunens grænser. Det er nemlig her ved Det Store Vandskel, at både Gudenå og Skjern Å har deres udspring og løber hhv. øst- og vestpå.
Cirka midt mellem Horsens og Fredericia ved den jyske østkyst ligger hovedbyen Vejle i et morænelandskab dannet under sidste istid. Byen er placeret i bunden af Vejle Fjord, der sammen med Vejle Ådal udgør Vejle Å-tunneldal, som er en af de mest markante dale langs den jyske østkyst. Den 40 km lange tunneldal strækker sig fra Vejle Fjords munding og stort set ind til Hovedstilstandslinjen mod vest. Her afløses morænelandskabet af et fladt slettelandskab, der blev dannet af smeltevand ude foran isen i sidste istid. Smeltevandssletten har været præget af sandflugt, og på store områder blev der derfor anlagt plantager af nåletræer for at holde på sandet. Randbøl Hede blev aldrig tilplantet og er i dag med sine ca. 800 ha en af landets største indlandsheder.
I Vejle Ådal er der fundet spor efter de første mennesker, der kom til området i ældre stenalder, da landet var blevet isfrit. Efterfølgende har der været jægere- og agerdyrkere i området, hvilket ses af mange fund af bopladser. I bronzealderens Egtved fandt en begravelse af en 18-årig ung kvinde sted. Hendes grav blev fundet i 1921, og kvinden, der nu er landskendt som Egtvedpigen, er udstillet på Nationalmuseet. Tæt på Egtved, på Tågelund Overdrev, kan man gøre et andet særligt fund, hvis man kigger godt efter. Her findes nemlig den lille orkidé hvid sækspore, der kun vokser enkelte andre steder i landet.
Knap 20 km i nordøstlig retning derfra var Jelling i vikingetiden et magtcenter med sæde for kong Gorm den Gamle. Her findes de berømte runesten, herunder en for dronning Thyra og en, som kong Harald Blåtand lod riste, og som kan betragtes som »Danmarks dåbsattest«. Den markerede ved sin opsættelse i ca. 965 rigets samling og overgang til kristendommen.
Det var også kongemagten, der stod bag bygningen af Sct. Nicolai Kirke i Vejle i 1200-tallet. Byen, der blev købstad i middelalderen, havde en svær start med pestepidemier, brande, kejserlige tropper og svenskekrige, og også nabobyerne Kolding og Horsens gav betydelig konkurrence.
Allerede i 1700-tallet opstod langs Grejs Å, der har sit udspring i Fårup Sø syd for Jelling og ender i Vejle Å, et af Danmarks tidligste industrimiljøer med flere møller og anlæg. Særligt ved åens drejning mod Grejsdal er der et fald, der gør det oplagt til mølledrift. Grejs Mølle var en væsentlig klædefabrik, der med valkemølle, væve- og spindestue producerede store mængder af klæde til hele Danmark. I kommunen findes også Børkop Mølle, der stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, og som blev kåret til Danmarks smukkeste vandmølle i 2019.
Væksten kom for alvor til det nuværende kommuneområde i 1800-tallet og særligt i den sidste halvdel af århundredet med anlæggelsen af vejnet og jernbaner. Vejle blev centrum for bomuldsspinderi og klædeproduktion og fik deraf tilnavnet »Danmarks Manchester«. Jernstøberi, svineslagteri og tyggegummifabrikken bag mærkerne Dandy og Stimorol kom til i 1900-tallet, hvor også Give og Thyregod oplevede vækst.
Fjerkræ lagde hoved til en stor beskæftigelse i Give, nemlig på slagteriet, men i 1969 kom der med safariparken andre dyr til området lidt sydøst for Givskud. Her mødte mange danske bilister for første gang nysgerrige aber på helt tæt hold og forlod måske parken en vinduesvisker fattigere. I dag er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kommunens ubetinget største turistattraktion med ca. 400.000 besøgende årligt. Også Thyregod er særlig ved, at hele tre af landets store forfattere kommer fra eller har boet i byen, nemlig N.F.S. Grundtvig, Ida Jessen og C.A. Thyregod.
Den firsporede, 1.712 m lange og i gennemsnit 40 m høje Vejlefjordbro har siden 1980 ledt en stor del af den nord-syd-gående biltrafik uden om Vejle i kommunens østlige del. Her 40 år senere er broen blevet en alvorlig flaskehals på det østjyske motorvejsnet med gennemsnitligt 89.900 passerende køretøjer på et hverdagsdøgn. Da broen tilmed forventes at blive endnu mere trafikeret i de kommende år, er der i øjeblikket flere forskellige forslag på bordet med henblik på at udvide eller aflaste broen.
To nyere visuelle vartegn ved Vejle er Fjordenhus af kunstneren Olafur Elíasson og boligbyggeriet Bølgen, der består af fem ni etager høje bølger med hver 20 lejligheder. Bevidstheden om arkitekturens værdi kan ses af, at den tidligere Vejle Kommune allerede i 1997 som en af de første kommuner i landet vedtog en politik på området.
På kulturområdet findes VejleMuseerne og herunder bl.a. Kulturmuseet Spinderihallerne og Vejle Kunstmuseum, ligesom kommunen huser Vejle Musikteater, der åbnede i 1993. Kommunen har også øvet tiltrækning på landskabsmalere, og i slutningen af 1800-tallet fungerede Munkebjerg Badehotel som kunstnerkoloni. I Give findes et stort antal kunstværker i det offentlige rum. Fodbolden er forankret i Vejle Boldklub, der har flere danske mesterskaber bag sig og har fostret tidligere landsholdsspillere som fx Allan Simonsen.
Store industrielle virksomheder findes bl.a. i Giveområdet, og på medieområdet har Jysk Fynske Medier sit hovedsæde i Vinding.
