Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage. Af . Begrænset anvendelse

Vejle Kommune

Kort over Vejle Kommune
.

Vejle Kommunes logo.

.

Vejlefjordbroen set fra Skyttehusbugten ved Vejle Fjord, hvor det karakteristiske boligbyggeri Bølgen ligger.

.

Ved aftenstide fornemmes Ravning Enges lavtliggende terræn, trods dræning, endnu tydeligt. På billedet ses en rekonstruktion af en mindre brosektion, som er opstillet ved engdragets nordside.

.

Søndergade i Vejle centrum er en af byens vigtigste handelsgader. Her ses gadeforløbet mod syd ned mod Vejle Å med Lido Biograferne, der ligger umiddelbart syd for åen.

.

Artikelstart

Der skulle en længere proces og en del folkeafstemninger til, før den nuværende Vejle Kommune blev dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007, hvor Vejle også blev hovedsæde i Region Syddanmark. De tidligere Vejle, Give, Jelling, Børkop og Egtved Kommuner sluttede sig sammen i det, der arealmæssigt blev landets ottendestørste kommune, og som i 2019 havde hele 114.830 indbyggere. Den nye kommune er ikke blot stor i areal og befolkningstal, den rummer også en rig historie og et meget varieret landskab.

Faktaboks

Areal
1.058,4 km²
Højeste punkt
138,8 m.o.h. (Tranebjerg)
Kystlinje
36
Region
Syddanmark
Stift
Ribe og Haderslev
Provsti
Vejle, Grene (del af)
Antal sogne
40
Befolkningsudvikling
80.478 personer (1950), 92.840 personer (1980), 114.830 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
108 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,5 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
297.738 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

vejle.dk

Kommunen er placeret centralt i landet og grænser op til hele seks andre kommuner: Hedensted, Ikast-Brande, Billund, Vejen, Kolding og Fredericia. Hærvejen krydser den nordvestlige del af kommunen på sin vej fra Viborg mod Tyskland, og nede fra undergrunden stiger en kraft, der ligeledes spreder sig ud over kommunens grænser. Det er nemlig her ved Det Store Vandskel, at både Gudenå og Skjern Å har deres udspring og løber hhv. øst- og vestpå.

Cirka midt mellem Horsens og Fredericia ved den jyske østkyst ligger hovedbyen Vejle i et morænelandskab dannet under sidste istid. Byen er placeret i bunden af Vejle Fjord, der sammen med Vejle Ådal udgør Vejle Å-tunneldal, som er en af de mest markante dale langs den jyske østkyst. Den 40 km lange tunneldal strækker sig fra Vejle Fjords munding og stort set ind til Hovedstilstandslinjen mod vest. Her afløses morænelandskabet af et fladt slettelandskab, der blev dannet af smeltevand ude foran isen i sidste istid. Smeltevandssletten har været præget af sandflugt, og på store områder blev der derfor anlagt plantager af nåletræer for at holde på sandet. Randbøl Hede blev aldrig tilplantet og er i dag med sine ca. 800 ha en af landets største indlandsheder.

I Vejle Ådal er der fundet spor efter de første mennesker, der kom til området i ældre stenalder, da landet var blevet isfrit. Efterfølgende har der været jægere- og agerdyrkere i området, hvilket ses af mange fund af bopladser. I bronzealderens Egtved fandt en begravelse af en 18-årig ung kvinde sted. Hendes grav blev fundet i 1921, og kvinden, der nu er landskendt som Egtvedpigen, er udstillet på Nationalmuseet. Tæt på Egtved, på Tågelund Overdrev, kan man gøre et andet særligt fund, hvis man kigger godt efter. Her findes nemlig den lille orkidé hvid sækspore, der kun vokser enkelte andre steder i landet.

Knap 20 km i nordøstlig retning derfra var Jelling i vikingetiden et magtcenter med sæde for kong Gorm den Gamle. Her findes de berømte runesten, herunder en for dronning Thyra og en, som kong Harald Blåtand lod riste, og som kan betragtes som »Danmarks dåbsattest«. Den markerede ved sin opsættelse i ca. 965 rigets samling og overgang til kristendommen.

Det var også kongemagten, der stod bag bygningen af Sct. Nicolai Kirke i Vejle i 1200-tallet. Byen, der blev købstad i middelalderen, havde en svær start med pestepidemier, brande, kejserlige tropper og svenskekrige, og også nabobyerne Kolding og Horsens gav betydelig konkurrence.

Allerede i 1700-tallet opstod langs Grejs Å, der har sit udspring i Fårup Sø syd for Jelling og ender i Vejle Å, et af Danmarks tidligste industrimiljøer med flere møller og anlæg. Særligt ved åens drejning mod Grejsdal er der et fald, der gør det oplagt til mølledrift. Grejs Mølle var en væsentlig klædefabrik, der med valkemølle, væve- og spindestue producerede store mængder af klæde til hele Danmark. I kommunen findes også Børkop Mølle, der stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, og som blev kåret til Danmarks smukkeste vandmølle i 2019.

Væksten kom for alvor til det nuværende kommuneområde i 1800-tallet og særligt i den sidste halvdel af århundredet med anlæggelsen af vejnet og jernbaner. Vejle blev centrum for bomuldsspinderi og klædeproduktion og fik deraf tilnavnet »Danmarks Manchester«. Jernstøberi, svineslagteri og tyggegummifabrikken bag mærkerne Dandy og Stimorol kom til i 1900-tallet, hvor også Give og Thyregod oplevede vækst.

Fjerkræ lagde hoved til en stor beskæftigelse i Give, nemlig på slagteriet, men i 1969 kom der med safariparken andre dyr til området lidt sydøst for Givskud. Her mødte mange danske bilister for første gang nysgerrige aber på helt tæt hold og forlod måske parken en vinduesvisker fattigere. I dag er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kommunens ubetinget største turistattraktion med ca. 400.000 besøgende årligt. Også Thyregod er særlig ved, at hele tre af landets store forfattere kommer fra eller har boet i byen, nemlig N.F.S. Grundtvig, Ida Jessen og C.A. Thyregod.

Den firsporede, 1.712 m lange og i gennemsnit 40 m høje Vejlefjordbro har siden 1980 ledt en stor del af den nord-syd-gående biltrafik uden om Vejle i kommunens østlige del. Her 40 år senere er broen blevet en alvorlig flaskehals på det østjyske motorvejsnet med gennemsnitligt 89.900 passerende køretøjer på et hverdagsdøgn. Da broen tilmed forventes at blive endnu mere trafikeret i de kommende år, er der i øjeblikket flere forskellige forslag på bordet med henblik på at udvide eller aflaste broen.

To nyere visuelle vartegn ved Vejle er Fjordenhus af kunstneren Olafur Elíasson og boligbyggeriet Bølgen, der består af fem ni etager høje bølger med hver 20 lejligheder. Bevidstheden om arkitekturens værdi kan ses af, at den tidligere Vejle Kommune allerede i 1997 som en af de første kommuner i landet vedtog en politik på området.

På kulturområdet findes VejleMuseerne og herunder bl.a. Kulturmuseet Spinderihallerne og Vejle Kunstmuseum, ligesom kommunen huser Vejle Musikteater, der åbnede i 1993. Kommunen har også øvet tiltrækning på landskabsmalere, og i slutningen af 1800-tallet fungerede Munkebjerg Badehotel som kunstnerkoloni. I Give findes et stort antal kunstværker i det offentlige rum. Fodbolden er forankret i Vejle Boldklub, der har flere danske mesterskaber bag sig og har fostret tidligere landsholdsspillere som fx Allan Simonsen.

Store industrielle virksomheder findes bl.a. i Giveområdet, og på medieområdet har Jysk Fynske Medier sit hovedsæde i Vinding.

Kommunevåben

Vejle Kommunes våben

.

I et segl bevaret fra 1421, men som nok stammer fra omkring år 1300, ses det motiv, der stadig føres af Vejle Kommune. Våbenet viser Vejles beliggenhed i en dal mellem skovklædte høje – repræsenteret ved to lindetræer og med en bro over Vejle Å. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 10. marts 2008 og er tegnet af Ronny Andersen. Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv to af en rød bro over to pælvis stillede blå strømme forbundne grønne høje hver besat med et grønt lindetræ.

Natur og landskab

Den varme sommer med en gennemsnitstemperatur på hele 16,8 °C var muligvis årsagen til, at hedelyngens blomstring i 2019 blev ud over det sædvanlige ved Randbøl Hedes lyngklædte bakker.

.

I vest gennemløbes Vejle Kommune fra nord til syd af Hovedstilstandslinjen, som deler landskabet i to. Således finder man vest for linjen et bakkeø- og slettelandskab, som blev skabt af is og smeltevand under de to seneste istider, mens man i øst kan opleve et højtliggende morænelandskab, der blev skabt af isens bevægelser under sidste istid. Morænelandskabet er gennemskåret af dybe dale, hvoraf Vejle Fjord og dens fortsættelse i tunneldalen Vejle Ådal udgør et af kommunens absolut største dalsystemer.

Hele kommunens 36 km lange kystlinje strækker sig netop langs Vejle Fjord, som når ind til Vejle, hvor Vejle Å har sit udløb. Som følge af bl.a. næringsbelastning og overfiskning er den ellers idylliske fjord i dag i en ringe miljøtilstand, og erhvervsfiskeriet og muslingefiskeriet er stort set ophørt. Der kan dog spores en vis bedring, hvilket ikke mindst skyldes en reduceret tilledning af næringsstoffer og flere genopretningsprojekter, heriblandt udplantning af ålegræs.

I bunden af mange af dalene løber store vandløb, der ud over Vejle Å også tæller både Skjern Å, Omme Å, Brande Å, Egtved Å og Grejs Å. Desuden udspringer både Gudenå og Skjern Å i kommunen, og deres udspring ligger med få hundrede meters afstand på hver side af Det Store Vandskel, der følger Den Jyske Højderyg. Vandskellet betyder, at Gudenå løber østpå mod Randers Fjord, mens Skjern Å løber mod vest til Ringkøbing Fjord.

Det magre slettelandskab vest for Hovedstilstandslinjen var tidligere næsten helt dækket af hede. Selv om opdyrkning og tilplantning har reduceret hedearealet betydeligt, har kommunen stadig flere større heder, hvoraf Randbøl Hede på tværs af grænsen til Billund Kommune er den største. En stor del af heden ligger på flyvesand, som man bl.a. kan se i vindbruddene i Staldbakkerne.

Skovarealet er stort, hvilket i høj grad skyldes plantagerne, som fra midten af 1800-tallet især blev anlagt på hederne i vest. Plantagerne præges af nåletræ og står dermed i skarp kontrast til løvskovene, som overvejende ligger på ådalenes skrænter og ned til fjorden i øst. Plantagerne og skræntskovene suppleres af egekrattene, som især findes på bakkeøerne i vest. I de mange skove, på hederne og langs åerne er der rig mulighed for at dyrke friluftsliv. Kommunen byder fx på flere lange vandre- og cykelruter som Grejsdalstien og Kyst til Kyst Stien. I flere af skovene kan mountainbikere teste konditionen og reaktionsevnen på udfordrende MTB-spor, mens lystfiskere kan gå på jagt med agn og snøre efter de havørreder, som trækker op gennem Vejle Fjord og Vejle Å. Også Økolariet i det centrale Vejle byder på en række aktiviteter for både børn og vokse, ligesom det er her, kommunens naturvejleder holder til.

Læs videre om

Historie

Egtvedpigens kiste med dens indhold af gravgods. Af selve pigen er kun hår, tænder, hjerne, negle og lidt hud bevaret. Kisten og dens indhold er i dag udstillet på Nationalmuseet.

.

Tidslinje over oldtiden i Vejle Kommune

.

Tidslinje over middelalder til nyere tid i Vejle Kommune.

.

I Vejle Ådal er der fundet spor efter mennesker, der stammer fra Hamburgkulturens jægere, fra omkring 12.800 til 12.000 f. Kr., der er den ældste livsform, som kendes i det danske område. Der er også gjort talrige fund i ådalen efter de følgende årtusinders jægere og yngre stenalders agerdyrkere, som anlagde mange bopladser i området. Fra bronzealderen stammer den berømte Egtvedpige, en ca. 18-årig kvinde, der blev begravet i ca. 1370 f. Kr.

Arkæologiske fund fra området omkring Vejle Fjord tyder på, at det i romersk jernalder var styret af en magtelite, og at der undertiden var kampe om magten. Der er også fundet rige grave, heriblandt en stormandsgrav ved Bredal, samt våbenofringer ved Vingsted Sø og andre ofringer som Tranbærvognen og et moselig fra Haraldskær Mose nær Vejle.

I vikingetiden var Jellingområdet et regionalt magtcenter; i Jelling anlagdes mægtige grave for kong Gorm den Gamle og hans hustru, Thyra, og Jellingstenene blev rejst af Gorm den Gamle og hans søn, kong Harald Blåtand. Der er desuden fundet spor efter et stort anlæg, som formentlig har været Harald Blåtands kongsgård.

I middelalderen lå størstedelen af bebyggelsen i områdets østlige del, hvor jorden var mest frugtbar, men den bredte sig efterhånden også længere vestpå. I 1100-tallet opstod byen Vejle ved trafikknudepunktet ved enden af Vejle Fjord. Byen hørte under kongemagten, som i 1200-tallet stod bag opførelsen af borgen Borgvold og Sct. Nicolai Kirke. De ældst kendte købstadsprivilegier for Vejle stammer fra 1327.

Fra 1600-tallet var der flere mellemstore landsbyer i den østlige del af kommunen, mens den vestlige del domineredes af enkeltgårde og små landsbyer. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted omkring år 1800. Købstadens udvikling blev til dels hæmmet af geografien: De større byer Horsens og Kolding var konkurrenter, og Vejle var desuden omgivet af stejle bakker. Derudover blev byen plaget af pestepidemier og en række brande. Byen var besat af kejserlige tropper i 1627, og svenskekrigene i 1650’erne blev ligeledes en bremse for udviklingen. Fra 1800-tallet begyndte en kraftig vækst i byen, som også fik lidt industri. Et af landets tidlige industricentre var Grejsdalen, hvor der opførtes en række møller. Fra 1700-tallet blev der produceret klæde til hele landet.

I anden halvdel af 1800-tallet udbyggedes først vejnettet, siden jernbanerne. Den Østjyske Længdebane gik gennem kommunen fra 1868, og i 1894 etableredes Vejle-Give-banen. Stationsbyerne fik flere indbyggere, og hederne i den vestlige del af kommunen blev opdyrket, hvilket tiltrak flere beboere. Fra sidste del af 1800-tallet oplevede Vejle en nærmest eksplosiv vækst, og byen blev et centrum for dansk klædefremstilling, hvilket gav byen tilnavnet »Danmarks Manchester«. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom yderligere industri til, bl.a. et jernstøberi, et svineslagteri (fra 1967: Tulip) og tyggegummifabrikken Dandy. I Give voksede et fjerkræslagteri til at blive byens største arbejdsplads. I anden halvdel af 1900-tallet oplevede også byer som Give og Thyregod en kraftig vækst. Uddannelsessektoren oplevede ligeledes vækst i løbet af 1900-tallet, hvor Vejle blev uddannelsescentrum for området. Der blev anlagt nye veje, og i 1980 åbnede motorvejsbroen Vejlefjordbroen, hvilket lettede meget af den tunge transittrafik igennem kommunen.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Vejle Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Vejle Kommune har en samlet befolkning på 114.830, hvoraf halvdelen bor i hovedbyen Vejle. I alt bor knap 85 % af befolkningen i byer med minimum 200 indbyggere; den resterende del bor i kommunens landdistrikter. Ud over Vejle har Børkop, Give, Jelling og Egtved tidligere været administrative centre.

Den østlige del af kommunen er bedst forsynet med transportmuligheder med nærhed til både Østjyske Motorvej og Den Østjyske Længdebane, der i kommunen har stationer i Børkop, Brejning og Vejle. Jernbanen mellem Vejle og Holstebro har stationer i Jelling, Give og Thyregod. Vandelbanen, der blev nedlagt i 1957, havde stationer inden for kommunen i Skibet, Haraldskær, Vingsted Mølle, Ravning, Limskov, Bindeballe, Randbøl og Vandel foruden en række trinbrætter. I det tyndtbefolkede område har banen kombineret med andre faktorer dog kun givet anledning til byvækst i Vandel og Skibet.

Flyveplads Vandel, tidligere Flyvestation Vandel, blev anlagt af tyskerne i besættelsestiden. Efter 1945 blev den brugt af Flyvevåbenet, indtil den i 2003 blev nedlagt. I dag anvendes pladsen bl.a. af Erhvervspark Vandel, en gokartbane og Nordens største solcellepark, der i 2020 er under opførelse.

Læs videre om

Kultur

Vejle Fjordfestival 2019 forløb over to dage i august. Festivalen er arrangeret af Vejle Kommune, hvor bl.a. kommunens kulturinstitutioner og maritime idrætsforeninger står for aktiviteter i og på havnen ved Fjordbyen. Festivalen løb første gang af stablen i 2009 under navnet »Vild med Vand« med designermarked på havnen og Vejle Fjordsvøm arrangeret af Vejle Svømmeklub.

.

Kulturarven i Vejle Kommune fra oldtid til nutid formidles af VejleMuseerne, som har en lang række underafdelinger. Blandt disse er Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle, hvor man bl.a. kan opleve moseliget Haraldskærkvinden, og Vejle Kunstmuseum, som har sit udspring i en stor privatsamling af europæisk og dansk grafik og tegninger, heriblandt værker af Rembrandt og Albrecht Dürer, som doneredes til byen i 1899. Siden er samlingen blevet betragteligt udvidet og rummer nu også talrige malerier og skulpturer af bl.a. Per Kirkeby og Svend Wiig Hansen. Museet ligger ud til Byparken, og nærved ligger et andet af kommunens kulturelle flagskibe, Vejle Musikteater, som åbnede i 1993 og både huser Vejle Musical Teater og Vejleegnens Teaterforening.

Et af de helt store tilløbsstykker i kommunen er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Lige siden åbningen i 1969 har safariparken, som er landets første af sin art, været en publikumssucces, og dens arbejde omfatter nu også i høj grad forsknings- og bevaringsarbejde for truede dyrearter. Byen Give huser også »Danmarks største galleri i det fri« med et stort antal kunstværker i det offentlige rum. Et andet område, hvor kommunen markerer sig på såvel landsplan som internationalt, er i parasporten med en række større og mindre arrangementer, som organiseres af nogle af de mange idrætsforeninger i kommunen.

Hele 30 af kommunens i alt 47 kirker stammer fra middelalderen, og flere af dem rummer velbevarede kalkmalerier. I middelalderen fandtes også et sortebrødrekloster i Vejle, som nu er nedlagt, og hvis klokke i dag er rådhusklokke. Fra samme periode stammer en række voldsteder, og en af kommunens herregårde, den klassicistiske Lerbæks murværk, stammer delvis fra middelalderen. En anden af herregårdene, Store Grundet, blev under 2. Verdenskrig anvendt til internering af britiske statsborgere. Under og siden krigen er ni kirker blevet opført i kommunen, hvoraf Grejsdal Kirke skal fremhæves som områdets første eksperimenterende af sin art.

Kommunen har en lang tradition for at tiltrække landskabsmalere, og de første romantiske malere kom til området i slutningen af 1700-tallet. Munkebjerg Badehotel fungerede som kunstnerkoloni i slutningen af 1800-tallet, mens lokale akademiuddannede kunstnere i begyndelsen af 1900-tallet videreførte traditionen. Også kunsthåndværket, særligt keramikken, har været og er fortsat vigtigt på egnen.

I Vinding i den sydlige del af Vejle ligger hovedsædet for Jysk Fynske Medier, landets næststørste mediekoncern, der står bag en lang række dagblade, ugeaviser og radiostationer.

Den lille by Thyregod har, ganske bemærkelsesværdigt, huset hele tre af landets store forfattere: N.F.S. Grundtvig boede på præstegården i en årrække i slutningen af 1700-tallet, og i begyndelsen af 1800-tallet blev C.A. Thyregod født i byen, hvor også Ida Jessen, som debuterede i 1989, er født og opvokset, og hvor nogle af hendes seneste romaner udspiller sig.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Syd for Vejle ved afkørsel 61b skærer den tresporede motorvej E45 sig gennem det bakkede efterårslandskab. Motorvejen fortsætter mod nord over Vejlefjordbroen og videre til Aarhus, mens den mod syd sikrer en motorvejsforbindelse til bl.a. Kolding.

.

Vejle Kommune er et centralt medlem af erhvervssamarbejdet Trekantområdet Danmark, der yderligere består af seks andre kommuner i Region Syddanmark: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Haderslev. Visionen er at gøre området til Vestdanmarks vigtigste vækstcenter og Danmarks produktionscentrum.

I den sammenhæng har Vejle Kommune spillet en nøglerolle. Det område, der nu udgør Vejle Kommune, har siden 1971 haft en befolkningstilvækst på 30 %, hvilket er den største fremgang blandt kommuner i regionen. Samtidig er Vejle i tæt konkurrence med Kolding om den kommune, der har flest arbejdspladser. Ud over et stort privat erhvervsliv har Vejle Kommune en stor offentlig sektor, der bl.a. omfatter Region Syddanmarks administrative hovedsæde.

Efter vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 fulgte en kompliceret proces med mange forhandlinger og en stribe folkeafstemninger, før den nye kommune så dagens lys. I fusionen, der d. 1. januar 2007 blev en endelig realitet, indgik den hidtidige Vejle Kommune sammen med Give, Jelling, Børkop og Egtved Kommuner.

Den daværende Vejle Kommune havde op til fusionen noget så usædvanligt som en SF-borgmester, der blev støttet af de borgerlige partier. Det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 gav et byråd, hvor der var flertal for at gøre Leif Skov (S) til borgmester fra d. 1. januar 2006. Siden d. 1. januar 2010 har kommunen haft en borgmester fra Venstre. I 2010’erne blev kommunen landskendt for en stram udgiftspolitik på de store velfærdsområder.

Vejle er en stor uddannelsesby og rummer Vejle Sygehus, der er et specialiseret sygehus med hovedvægt på kræftbehandling.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner