På østsiden af Andkær Vig strækker Holtserhage sig ud i Vejle Fjord i en så perfekt trekant, at man næsten kunne tro, at den var menneskeskabt. Holtserhage er dog et helt naturligt vinkelforland, hvis karakteristiske form skyldes, at den er dannet af sand og grus, som havstrømmene har transporteret langs kysten fra hver sin side. For at sikre offentlighedens adgang og de landskabelige værdier blev Holtserhage og et område ud mod Andkær Vig fredet i 1979.
.
Et tidligere intensivt muslingefiskeri og manglen på levesteder som stenrev og ålegræs har ført til betydelig nedgang i Vejle Fjords bestande af bl.a. torsk og skrubber. Det store fald i antallet af rovfisk betyder, at strandkrabberne i dag kun har ganske få fjender, og de er derfor vokset eksplosivt i antal. De enorme mængder af strandkrabber er et alvorligt problem, da de fastholder Vejle Fjord i sin økologiske ubalance ved bl.a. at æde det ålegræs, som ellers skulle bidrage til at få fjorden på ret køl igen.
.

Vejle Kommunes 36 km lange kyst udgøres af Vejle Fjords nordkyst fra udløbet af Ulbæk til Vejle og den sydlige fjordkyst fra Vejle til udløbet af Spang Å ved Høl Strand. De inderste dele af fjorden er smalle og lavvandede, og strandene er enten tilsvarende smalle eller præget af tilgroning. I den sydøstlige del åbner kysten sig og optræder herfra i et væld af marine dannelser i såvel stor som lille skala. I Vejle, som ligger i bunden af fjorden, er udbygningen af byen og havnen i de senere årtier især foregået ved opfyld, der har fået byen til at vokse gradvis længere ud i fjorden.

Ulbæks udløb er forlagt mod vest, hvilket tyder på en mindre transport af sediment ind i fjorden. Her ligger en smal strand og en smal bræmme af marint forland. Stranden mangler mod vest, og der er etableret en stensætning som beskyttelse mod erosion ved høj vandstand. Langs Assendrup Skov og videre vestpå til Tirsbæk Strand er stranden overvejende smal og stenet med enkelte korte strækninger med sandstrand.

Ved Tirsbæk Strand ligger et strandengsdækket vinkelforland med sandstrand på den vestlige side. Fra Tirsbæk Strand og ind til Vejle er fjordkysten en bykyst, som præges af mange individuelle anlæg, der skal beskytte enkeltejendomme mod erosion. Disse samlinger af store sten i vandkanten giver kysten et uregelmæssigt udtryk, ligesom de giver en stor variation i bredden af den stenede strand.

Ved Brønsodde findes et lille vinkelforland med en lokal badestrand, mens der vestpå til Droshoved ligger ejendomme, som med store stensætninger nærmest er bygget ud i fjorden. Langs Tirsbæk Strandvej og hen til den lille badestrand Albuen er der etableret skråningsbeskyttelse samt et par høfder til at holde på sedimentet. Mellem Albuen og Vejle Havn ses en smal bræmme af rørskov, mens der på odden ved Skyttehuset er etableret en fin, sandet badestrand.

Fra Vejle til lidt øst for Ibæk løber Ibæk Strandvej helt ude langs fjordens sydkyst, og for at beskytte vejen mod erosion er der etableret stensætninger langs det meste af dens forløb. Hvor Ibæk Strandvej drejer mod syd væk fra kysten og bliver til Munkebjergvej, ændrer kysten sig til klintkyst med strand i varierende bredde, dernæst til en bredere sandstrand, mens den ned mod Andkær Vig bliver til en tilgroningskyst med rørskov. Ud mod Andkær Vig medvirker badebroen og stenhøfderne til at fastholde en smal strand foran sommerhusene.

Øst for Andkær Vig strækker vinkelforlandet Holtserhage sig nogle hundrede meter mod nord ud i fjorden, hvor det fortsætter ud i et undersøisk rev. Det meste af hagen dækkes af strandeng, og kun de yderste, lavtliggende dele er ubevoksede. Holtserhage tilføres sediment fra sydøst, hvor der findes et mindre krumoddesystem med afsnørede strandsøer, der udbygges mod nordvest.

Sellerup Strand sydøst for Holtserhage er sandet med enkelte strandvoldsdannelser i det marine bagland. Mod syd ses en lav klintkyst, inden de marine dannelser igen dominerer på begge sider af Brejning Lystbådehavn. Længere mod syd, forbi endnu en strækning med lave klinter og smal strand, ligger Vognkær Enge, der i dag er beskyttet af et dige og derfor ikke oversvømmes under vinterhøjvande. Oddedannelse har opbygget engene, så de danner et ensidigt vinkelforland, og havværts diget er udviklingen stadig i gang. Mod nord kan man se nyligt dannede krumodder med mellemliggende strandsøer, og foran engene er stranden bred og sandet. På strandplanet ud for Sellerup Strand og Vognkær Enge er der et bælte af op til 4‑5 revler.

Fra Mørkholt Strand over Hvidbjerg Strand til Høl Strand er kysten eksponeret mod øst, og på strandplanet ud for kysten findes enkelte revler. Selve stranden er smal og veksler mellem stenede og sandede sektioner. Her ligger også den 34 m høje Hvidbjerg Klit, der skråner jævnt ned mod kysten. Ved Høl Strand flader landskabet ud, og pga. oversvømmelsesfaren fra Vejle Fjord og Rands Fjord er sommerhusområderne og de lavtliggende enge flere steder beskyttet af diger. Stranden er sandet, og bag kysten findes et bælte af lave strandvolde og klitter.

Rands Fjord på tværs af grænsen til Fredericia Kommune var tidligere en lavvandet fjordarm til Vejle Fjord. Tilgroning og tilførsel af materiale østfra betød dog, at den gradvis blev afsnøret fra fjorden. Først med anlæggelsen af en dæmning i 1866 blev Rands Fjord dog helt afskåret og har siden været en fersk sø. Spang Å afvander søen til sit gamle udløb ved Hølsminde. Området mellem Rands Fjord og Vejle Fjord præges af moser, ferske enge og strandenge med søer og dræningskanaler. Selv om området på begge sider af udløbet i dag er udbygget med sommerhuse, kan man stadig ane de lave strandvoldssystemer i landskabet bag kysten.

I den indre del af Vejle Fjord er kysterne godt beskyttede mod de fremherskende vindretninger, og energiniveauet er lavt. Længere ude i den bredere del af fjorden er kysterne derimod mere eksponerede for bølger fra Kattegat. Østenstorme ledsages ofte af lav vandstand, og kystprofilet ved den eksponerede Høl Strand (Fladstrand) ved Hvidbjerg og Høl er derfor fladt og sandet med veludviklede revler. Ved storm, hvor vand presses ind i Vejle Fjord, kan vandstanden til gengæld stige med op til 1,7 m over normalen, hvilket har ført til omfattende oversvømmelser i Vejle. Kommunen arbejder derfor på at sikre byen mod oversvømmelser ved at beskytte udsatte områder med diger og højvandsværn.

En nødlidende fjord

Overfiskning, 1930’ernes ålegræssyge, muslingefiskeri og en betydelig stigning i spildevandsudledningen samt tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealerne langs Vejle Å har ført til en omfattende forringelse af Vejle Fjords miljøtilstand. Værst er det gået ud over inderfjorden, hvor tidligere vidtstrakte bevoksninger af ålegræs og makroalger er forsvundet fra meget af fjordbunden, som i stedet er blevet dækket af et slamlag. Med undtagelse af strandkrabberne, som findes i overvældende mængder, gik bunddyrene voldsomt tilbage. Også fiskebestandene oplevede et så stort fald, at erhvervsfiskeriet helt ophørte i 1980’erne.

Blandt de mange årsager til fjordens forringede tilstand blev især muslingefiskeriet genstand for en hidsig debat. Selv om muslingefiskeriet i Vejle Fjord går tilbage til i hvert fald 1885, opstod et større fiskeri dog først i tiden efter 2. Verdenskrig. Efterhånden blev fiskeriet ret intensivt, og 2005‑07 blev der landet 4.152 tons blåmuslinger fra inderfjorden alene. Muslingerne fanges med en muslingeskraber, som trækkes hen over bunden, så blåmuslingerne løsnes og opsamles i skrabeposerne. Metoden er dog blevet kritiseret for ud over at fange muslinger også at fjerne sten og stenrev. Det giver mere ensformige bundforhold med en lavere biologisk mangfoldighed til følge. Kritikken betød, at der 2008‑11 ikke blev fisket muslinger i Vejle Fjord, og da fiskeriet vendte tilbage i 2012, foregik det kun i yderfjorden og i et mere beskedent omfang.

Kloaksaneringer og store investeringer i bl.a. Vejle Centralrenseanlæg har betydet, at forholdene i Vejle Fjord er forbedret. Således er iltforholdene ved bunden i inderfjorden blevet bedre, og der har været en fremgang i både snegle og muslinger. Derimod har fremgangen blandt makroalger og ålegræs været mere beskeden.

Ønsket om en renere fjord er dog stadig til stede, og der har været gennemført en række projekter som udlægning af muslingeskaller på bunden samt udplantning af ålegræs. I 2020 satte Vejle Kommune gang i projektet Sund Vejle Fjord, hvor man gennem en årrække vil fokusere på at forbedre fjordens miljøtilstand. I projektet skal der indsamles data om forholdene i fjorden, samtidig med at der gennemføres tiltag som udplantning af ålegræs og opformering og udsætning af blåmuslinger, etablering af kunstige rev m.m. Projekt Sund Vejle Fjord er et samarbejde mellem Vejle Kommune, Syddansk Universitet og en række lokale aktører, fra landbrugsforeninger og fritidsfiskere til Rødkilde Gymnasiums maritimlinje.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vejle Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster