Hovedstilstandslinjen 1. For 23.000‑20.000 år siden, mod slutningen af sidste istid, Weichsel, stod Nordøstisen med sin rand ved Hovedstilstandslinjen. Mens hele Østjylland var isdækket, løb smeltevandsstrømme fra isen mod vest og aflejrede sand og grus ud over det lavtliggende, isfri morænelandskab, som var skabt i næstsidste istid, Saale. 2. Da klimaet blev varmere, begyndte isen at smelte tilbage, og store mængder smeltevand strømmede mod vest. Vest for Hovedstilstandslinjen begyndte det vestjyske bakkeø- og slettelandskab at tage form, således at de højtliggende aflejringer fra Saale kom til at stå tilbage som bakkeøer omgivet af de smeltevandssletter, som var skabt af smeltevandet fra Nordøstisen. 3. I dag danner Hovedstilstandslinjen en tydelig grænse mellem sidste istids højtliggende, kuperede morænelandskab i øst og det bakkeø- og slettelandskab, som blev skabt af forrige istids ismasser og sidste istids smeltevand, i vest.
.
Kort over de overfladenære jordarter i Vejle Kommune. Mod vest veksler smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid, Saale, med såkaldte extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer fra sidste istid, Weichsel, der ikke har været overskredet af isen. I de højtliggende områder mod øst finder man overvejende moræneaflejringer, som blev afsat af Nordøstisen under sidste istid, mens ferskvandsaflejringer fra tiden efter sidste istid især ses i Vejle Ådal og de andre store ådale.
.

Landskabet i Vejle Kommune er i høj grad præget af isens bevægelser og smeltevandets forløb under sidste istid, hvor isen fra nordøst nåede frem til det område, som strækker sig fra nord til syd gennem Thyregod og Give og videre sydover forbi Daldover og Spjarup til Tågelund vest for Egtved. Denne grænse, som markerer isens maksimale udbredelse under sidste istid, kaldes Hovedstilstandslinjen og deler kommunens landskab i to. Vest for Hovedstilstandslinjen finder man således et typisk vestjysk bakkeø- og slettelandskab, mens landskabet mod øst består af højtliggende moræne.

Bakkeø- og slettelandskabet udgør den østligste del af Grindsted Hedeslette, der strækker sig ind i Billund Kommune mod vest og bl.a. omfatter Hastrup Plantage, Frederikshåb Plantage og den flyvesandsprægede Randbøl Hede. Bakkeøerne er resterne af gamle landskabspartier fra forrige istid, Saale. I Vejle Kommune består det særlige landskab af mange små, langstrakte bakkeøer, som er blevet kraftigt udjævnet af jordflydning. Bakkeøerne har en øst-vest-orientering og ligger adskilt af snævre smeltevandssletter bestående af sand og grus.

Øst for Hovedstilstandslinjen ligger store dele af landskabet 80‑100 m.o.h. og består i vid udstrækning af det jævne moræneland, som er så typisk for det østjyske landskab. Nordligst i kommunen udgør området mellem Vonge, Thyregod og Kulsø-Rørbæk Sø den sydligste del af Det Midtjyske Søhøjland. Her hæver terrænet sig flere steder mere end 120 m.o.h. i et langstrakt bakkeparti med en nordsyd- orientering og kulminerer lige øst for Lindet Krat i kommunens højeste punkt, Tranebjerg, 138,8 m.o.h. Den Østjyske Israndslinje slår en vældig bue gennem kommunen fra Egtved, nord om Jelling, forbi Ildved og videre øst om Grejs til Bredal og Engum. Flere steder langs linjen kan man se spor fra isranden i form af et småbakket landskab.

Det højtliggende morænelandskab øst for Hovedstilstandslinjen gennemskæres af en række dybe dale, hvoraf det største dalsystem udgøres af Vejle Fjord, Vejle Ådal og dalen med Engelsholm Sø og Fårup Sø. Fra Tørring i Hedensted Kommune fører en anden dyb, smal dal mod nordvest. I dalen ligger sørækken med bl.a. Rørbæk Sø og Kulsø på grænsen til Ikast- Brande Kommune, ligesom den rummer vandskellet mellem Danmarks to største vandløb, Skjern Å, der er den vandrigeste, og Gudenå, der er den længste. Sydøstligst i kommunen løber en smal dal fra Vejle forbi Børkop til Elbo Dal med ferskvandssøen Rands Fjord på grænsen til Fredericia Kommune. Mange steder har vandløb eroderet dybe kløfter i de stejle dalsider og sønderskåret det tilgrænsende moræneland. Det ses bl.a. ud mod Vejle Fjord. Mest imponerende er dog Grejsdal, der kommer nordfra og udmunder i Vejle Ådal ved Vejle.

Kyststrækningen mod Vejle Fjord består overvejende af høje, stejle, skovbevoksede skrænter med smalle foranliggende strande, som det fx kan ses ved Munkebjerg og Tirsbæk. Egentlige kystklinter findes ved Hvidbjerg øst for Gårslev. Kun få steder kantes istidslandskabet af større flader af marint forland, men kan bl.a. ses ved den flyvesandsprægede Hvidbjerg Strand med Mørkholt Hage og i dalmundingen ved Sellerup Strand og Elbo Dal.

Landskabets dannelse

Allerede inden sidste istid satte tektoniske bevægelser i jordskorpen deres præg på landskabet. Det ses bl.a. i dalen nordvest for Tørring med Skjern Å og Gudenå, som kan opdeles i tre retlinede afsnit, der indbyrdes er parallelle og mødes i skarpe knækpunkter. Dalens særprægede forløb viser, at den formentlig er opstået som sprækker i landskabet, udløst af store spændinger i undergrunden. De vældige fordybninger, der rummer Vejle Fjord og Horsens Fjord, er sandsynligvis dannet på samme måde. Efterfølgende har is og smeltevand gravet videre i bund og sider og derved uddybet dem til de dale, som kan ses i landskabet i dag. Dalene beskrives som tunneldale, dvs. en daltype, hvis bund veksler mellem sø- og mosefyldte bassiner og højereliggende tærskler.

Ellers er landskabet overvejende formet af is og smeltevand. Da Nordøstisen for 23.000‑20.000 år siden stod ved Hovedstilstandslinjen, havde smeltevandet, der strømmede ud fra isen, frit løb mod vest. Her aflejrede det sand og grus ud over de lavereliggende dele af det istidslandskab, som var skabt under den forrige istid, Saale. Det skabte det slette- og bakkeølandskab, som dominerer den vestlige del af kommunen. Under et genfremstød formede Nordøstisen bakkedraget med højdepunkterne i Tinnet Krat og Lindet Krat samt vest for Kollemorten. I takt med isens tilbagesmeltning kom morænelandet og dalene i øst til syne, og samtidig blev der åbnet nye afløbsveje for smeltevandet, som nu løb nordpå mod Limfjorden. Smeltevandet fulgte de eksisterende lavninger i det isfri landskab og udformede en fladbundet dal, som blev til Gudenådalen, der fra Tørring løber mod nord, vinkelret på de store østjyske tunneldale. I Vejle Ådal efterlod den vigende Nordøstis et bælte af dødis, der dannede det småbakkede landskab på strækningen mellem Vingsted og Kærbølling.

For 19.000 år siden bevægede Den Ungbaltiske Is sig ind over Nordøstisens landskab fra øst og sydøst og stod med sin rand ved Den Østjyske Israndslinje. På det tidspunkt var Gudenådalen fortsat dræningsvej for smeltevandet, som dog ikke længere løb til Limfjorden, men i stedet til Randers Fjord. Horsens Fjord- og Vejle Fjord-dalene eksisterede allerede og gjorde det muligt for isen at trænge længere ind over Østjylland. Det højereliggende landskab mellem de to fjorddale hæmmede til gengæld isens fremrykning, så isranden mellem Hedensted og Løsning fik en mere tilbagetrukket position med en lille, foranliggende hedeslette. Ved Engum, en smule længere mod syd, løb smeltevandet også ud fra isen og formede en fladbundet dal forbi Bredal, inden det løb ud på Løsning Hedeslette. Nord for Jelling vidner et småbakket landskab med afløbsløse lavninger om, at isen her efterlod et bredt bælte af stilleliggende dødis langs Den Østjyske Israndslinje.

Inden Den Ungbaltiske Is helt slap sit tag i kommunen, blokerede den Vejle Ådal vest for Vejle. Det betød, at smeltevandet aflejrede sand og grus, så der blev dannet en smal hedeslette på dalbunden mellem Skibet og Kærbølling. Siden har Vejle Å skåret sig ned i hedesletten, der blev efterladt som en bred terrasse langs dalens nordside. I tunneldalen vest for Grejs opstod der på samme tid en stor sø langs isens kant, hvori der blev aflejret issøler. Da isen smeltede bort, blev issøen tappet for vand, som løb ned i den fritlagte Vejle Å-tunneldal. Derved opstod den dybt eroderede Grejsdal.

Efter sidste istid steg havniveauet, og Littorinahavet (Stenalderhavet) trængte op i Vejle Fjord-dalen og den nordøstligste del af Elbo Dal, som blev forvandlet til en fjord. Siden har brændingsbølger sammen med en relativ landhævning på ca. 0,5 m skabt en smal bræmme af marint forland langs Vejle Fjord.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber