Lige nord for Randbøl Hede, ca. 10 km sydøst for Billund, finder man Frederikshåb Plantage. Anlæggelsen af plantagen begyndte i 1804, hvor der blev sået birk og skovfyr på det åbne hedeareal. For at give læ til de fremspirende træer blev der anlagt diger, der samtidig afgrænsede plantagen. Til trods for disse tiltag formåede skoven kun langsomt at tage form. Forholdene var barske, og de små træer måtte overleve både sandflugt, frost, tørke og skadedyr. Mange bukkede under, og tilvæksten blandt de træer, som klarede den, var lav. De lokale døbte området »Frederikshåbløs Plantage «, og i mange år syntes udsigterne til en plantage overordentlig lange. Efterhånden fik træerne dog fat, og i dag dækker den statsejede plantage et areal på 804 ha.
Frederikshåb Plantage ligger på den sydøstlige del af Grindsted Hedeslette, som i slutningen af sidste istid var kraftigt påvirket af sandflugt, der overlejrede det flade smeltevandslandskab med flyvesand. Det skabte store indsander, der blev udbygget under den kraftige sandflugt i 1600- og 1700-tallet. I dag ligger et stort indsande som en øst-vest-orienteret kile ned gennem plantagen. Området kaldes Klitterne og huser Syvårssøerne, der består af en række temporære søer og vådområder, som forsvinder og genopstår i takt med det vekslende grundvandsspejl. Om navnet skyldes, at søerne kun dukkede op hvert syvende år, eller om tallet syv blot skal understrege det uforklarlige, er uvist.
Bevoksningerne domineres af nåletræ, især rødgran, men rummer også en smule løvtræ i form af birk, bøg og eg. Decemberorkanen i 1999 ramte plantagen hårdt og lagde omkring en tredjedel af det træbevoksede areal ned. Den efterfølgende genplantning har betydet, at en stor del af Frederikshåb Plantage i dag består af yngre bevoksninger.
Især omkring indsanderne findes store, lysåbne naturarealer, hovedsagelig i form af søer, heder og blottede sandflader. Her når plantelivet sin største mangfoldighed med arter som femradet, liden og alm. ulvefod, liden siv og rundbladet soldug. Dertil kommer et rigt insektliv, der omfatter et stort antal guldsmede, biller og sommerfugle.
I plantagen er der registreret næsten 100 forskellige fuglearter, og ynglefuglene tæller bl.a. vendehals, rødrygget tornskade, skovsneppe og grå fluesnapper. Området er dog især kendt for natravnen, hvis snurrende sang kan høres på lyse sommernætter. De åbne hede- og søarealer omkring Klitterne og Syvårssøerne samt ved Nørre og Sønder Voldborg Søer er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde.
