Klinterne ved Brejning Hoved og Skansebakken
Klinterne ved Brejning Hoved og Skansebakken. Af . Begrænset anvendelse

Vejle Kommunes geologi

De geologiske lag træder tydeligt frem i klinten ved Brejning Hoved, hvilket både skyldes, at de veksler mellem lyst sand og mørkt ler, og at de på dette sted ikke er blevet forstyrret af gravende dyr. De mørke lerlag blev aflejret i en rolig lagune, mens sandet sandsynligvis er ført ind i lagunen under storme.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Hovedstilstandslinjen 1. For 23.000‑20.000 år siden, mod slutningen af sidste istid, Weichsel, stod Nordøstisen med sin rand ved Hovedstilstandslinjen. Mens hele Østjylland var isdækket, løb smeltevandsstrømme fra isen mod vest og aflejrede sand og grus ud over det lavtliggende, isfri morænelandskab, som var skabt i næstsidste istid, Saale. 2. Da klimaet blev varmere, begyndte isen at smelte tilbage, og store mængder smeltevand strømmede mod vest. Vest for Hovedstilstandslinjen begyndte det vestjyske bakkeø- og slettelandskab at tage form, således at de højtliggende aflejringer fra Saale kom til at stå tilbage som bakkeøer omgivet af de smeltevandssletter, som var skabt af smeltevandet fra Nordøstisen. 3. I dag danner Hovedstilstandslinjen en tydelig grænse mellem sidste istids højtliggende, kuperede morænelandskab i øst og det bakkeø- og slettelandskab, som blev skabt af forrige istids ismasser og sidste istids smeltevand, i vest.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Kort over de overfladenære jordarter i Vejle Kommune. Mod vest veksler smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid, Saale, med såkaldte extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer fra sidste istid, Weichsel, der ikke har været overskredet af isen. I de højtliggende områder mod øst finder man overvejende moræneaflejringer, som blev afsat af Nordøstisen under sidste istid, mens ferskvandsaflejringer fra tiden efter sidste istid især ses i Vejle Ådal og de andre store ådale.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Geologisk tidslinje over Vejle Kommune.
.
Licens: Begrænset anvendelse

I Vejle Kommune stammer de aflejringer, som blev afsat i tiden før istiderne, fra Eocæn, Oligocæn og Miocæn og kan bl.a. ses i kystklinterne ved Brejning Hoved og Hvidbjerg på sydsiden af Vejle Fjord. Derudover findes der tykke lag af havaflejringer fra Miocæn i den vestlige del af kommunen. Lagene består af sand og ler, og ved Vandel og omkring Egtved og Jelling når de en tykkelse på mere end 200 m.

Ferskvandsaflejringer fra mellemistiden Holstein findes i den sydlige del af Vejle, men ellers dækkes kommunen af aflejringer, som er afsat under de efterfølgende istider, Saale og Weichsel. På Grindsted Hedeslette i vest består de af 15‑30 m tykke lag af smeltevandssand og -grus. Tykke sandlag findes også i Vejle Ådal, ligesom der både her og i Grejsdal ligger tykke lag af smeltevandsler. Moræneler er udbredt i hele kommunen, og både nord og syd for Vejle Ådal kan man finde 25‑50 m tykke lag af moræneler, som er aflejret af flere isfremstød i løbet af sidste istid.

Aflejringer fra tiden efter sidste istid findes bl.a. langs Vejle Fjord i form af havaflejringer, mens der i Vejle Ådal samt i talrige andre lavninger og vandløb findes ferskvandsaflejringer. Der indvindes grundvand fra det miocæne sand og fra smeltevandssandet og -gruset.

Klinterne ved Brejning Hoved og Skansebakken

Ved Brejning Hoved og Skansebakken, hhv. nord og sydvest for Brejning Lystbådehavn, ligger to kystklinter, som tilsammen udgør typelokaliteten for Vejle Fjord Formationen. Det vil sige, at det er profilerne i netop de to klinter, som definerer formationen, der trods navnet er vidt udbredt i Jylland syd for Limfjorden. I slutningen af sidste istid medførte trykket fra Nordøstisen, at klinternes lag blev svagt foldede.

De ældste lag i klinterne består af Søvind Mergel, som er fedt, lyst og kalkholdigt ler fra Mellem til Sen Eocæn. Leret, som ligger under strandniveau og kun er fundet i boringer, blev aflejret i havet på ca. 400 m’s dybde. Efter aflejringen af leret fulgte en ca. 10 mio. år lang periode fra slutningen af Eocæn til slutningen af Oligocæn, hvor der ikke foregik nogen aflejring.

Laget af Søvind Mergel overlejres af et ca. 4 m tykt lag Brejning Ler, som er fedt og mørkt ler, der blev aflejret i havet på 50‑100 m’s dybde i Sen Oligocæn. Også dette lag ligger under strandniveau og er kun fundet i boringer. Leret indeholder det grønne mineral glaukonit samt spor efter gravende dyr og en del snegle- og muslingefossiler.

Over Brejning Leret følger et 5‑8 m tykt lag af næsten sort glimmersilt og -ler. Denne type ler kaldes Vejle Fjord Ler og blev aflejret i laguner på overgangen mellem Sen Oligocæn og Tidlig Miocæn. Vejle Fjord Leret indeholder en smule glaukonit, pyrit og det gule mineral jarosit. Leret overlejres af et 14‑15 m tykt lag af Vejle Fjord Sand, som er lyst, glimmerholdigt sand. Sandet veksler mellem talrige tynde og tykke lag af mørkt glimmerler og indeholder spor efter gravende dyr. I sandet kan man både finde lag med bølgeribber, strukturløse lag og lag dannet under storme. Vejle Fjord Leret blev afsat i laguner, mens Vejle Fjord Sandet er aflejret som stormlag i enten laguner eller andre steder tæt på kysten.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Geologi