Til både mands- og kvindedragten i bronzealderen hørte der et bælte. Lange vævede uldbånd, evt. med kvaster i enderne, anvendtes af begge køn og var for kvindernes vedkommende ofte prydet med en bælteplade af bronze. Mandens bælte kunne også være af læder og lukket med en bæltekrog eller dobbeltknap, eller det kunne blot bestå af en simpel uldsnor. Uldne bælter kendes fra flere af den ældre bronzealders egekistegrave, til gengæld er der ikke her bevaret nogen læderbælter. Fra yngre bronzelader kendes i hvert fald to pragtbælter, som helt givet ikke har været til daglig brug. I et midtjysk offerfund (Fårdal) var der uden om de øvrige genstande anbragt et bredt læderbælte, tæt besat med bronzenitter og forsynet med et imponerende endebeslag med kæder og rasleblik. Af selve læderet er der kun brudstykker tilbage, mens bronzedelene, der formentlig også omfatter en slags skyder, er intakte. Det andet bælte består af næsten 500 små bronzeringe og større ornamenterede vedhæng, der oprindelig har været trukket på en snor (Gerlev). Endelig er det muligt, at fire dobbelte bronzekæder fra Lolland (Frejlev Skov) også har været del af et bælte.
