Bronzealderens helleristninger og ritualer

Det delvis bevarede kultøkse-par stammer fra Brøndsted Skov ved Vejle. At sådanne økser blev brugt ved religiøse ceremonier ved vi bl.a. fra bronzealderens helleristninger og fra en ragekniv, der er fundet ved Vestrup i Jylland.
/Nationalmuseet.

Nogle af de mest avancerede helleristninger kan fortælle os om den yngre bronzealders ritualer, som de foregik for næsten 3000 år siden. Det har været et prægtigt skue med skibe, hvorpå der var anbragt store solbilleder og slangefigurer. De største skibe, som var udstyret med prægtige hestehovedstævne, kom sejlende til de kultiske ceremonier, og "kaptajnerne" bar hornede hjelme. Mens lyden fra lurerne rungede, og rasleblikket klingede sprødt, blev skinnende kultøkser båret frem, og topløse danserinder fuldendte billedet. Som mange religiøse ceremonier rundt om i verden var fest og alvor to sider af samme sag.

Helleristninger, dvs. religiøse billeder indhugget i klipper og sten, forekommer kun i bronzealderen. De findes på Bornholms klippeflader og på løse sten i resten af Danmark, dog flest i Nordsjælland. De rigeste helleristningsområder findes i Sverige og Norge, bl.a. i Bohuslän, Østfold og Trøndelag.

Ritualer til søs

Helleristning fra Slänge ved Tanumshede i Bohuslän
/Nationalmuseet.
Ofte får man det bedste indtryk af helleristningerne ved at udføre frottager, dvs. gnidebilleder. Ved hjælp af frottager kan man ofte dokumentere træk, som ikke fremstår så tydeligt. Denne frottage af et bemandet skib fra Løvåsen i Bohuslän er et kunstværk i sig selv, hvor der er anvendt materialer som udvalgte græsarter, skovjord med en passende fugtighed og carbonpapir; det er brugen af græs der skaber den fine lette grønne pastelfarve. (Frottage udført af Gerhard Milstreu, Tanums Hällristningsmuseum).
/Nationalmuseet.

Det vigtigste figurmotiv blandt helleristningerne er – ligesom på bronzegenstandene – skibet, men der kendes en lang række andre motiver såsom vogne og mennesker. Som oftest optræder skibet alene, og da fremstår det som et helligt symbol på solens evige cykliske rejse. Men de mere komplicerede helleristninger, som der især er mange af i Bohuslän, viser ofte mennesker på eller i forbindelse med skibe. Dette er i modsætning til skibsbillederne på bronzerne, navnlig på rageknivene, hvor fremstillinger af mennesker eller menneskelignende figurer er uhyre sjældne.

Menneskene på helleristningerne, med eller uden skibe, må opfattes som "rigtige" mennesker, der er i færd med at udføre ritualer, og ikke som guder. Dette er i modsætning til billederne på bronzegenstandene, som altid (bortset fra en enkelt ragekniv fra Vestrup) viser billeder af troen og verdensbilledet: myterne om solens daglige og natlige rejse. De komplicerede helleristninger fortæller derimod først og fremmest om de ritualer, som bronzealderens mennesker udførte, for at de højere magter, i særdeleshed solen, skulle fungere som ønsket. Disse helleristninger, der viser optog og kultiske ritualer, hører først og fremmest til i yngre bronzealder. I ældre bronzealder står skibet og andre billeder mere alene som hellige symboler.

Det delvis bevarede kultøkse-par stammer fra Brøndsted Skov ved Vejle. At sådanne økser blev brugt ved religiøse ceremonier ved vi bl.a. fra bronzealderens helleristninger og fra en ragekniv, der er fundet ved Vestrup i Jylland.

De komplicerede helleristninger, især fra Bohuslän, giver et enestående indblik i, hvordan bronzealderens kultgenstande brugtes ved de hellige ceremonier, og dermed i hvordan bronzealderens religion udøvedes. Vi ser præster med hornede hjelme, der blæser på lurer. Vi ser de store kultøkser blive båret frem. Vi ser rituelle danse. Vi ser jagtscener. De fornemme og værdifulde kultgenstande, som tavse findes i museernes montrer, bliver kaldt til live gennem helleristningerne. De fineste helleristninger står som en ca. 3000 år gammel "billeddokumentation" af kultgenstandenes brug – af en nu forsvunden rituel virkelighed.

I mange tilfælde foregik ritualerne på skibe, ofte skibe med flot udførte stævne af form som stiliserede hestehoveder, og skibene har næppe været helt små. Når skibet i sig selv var et helligt symbol på solens rejse var det naturligt, at skibet også blev en platform for en del af de ritualer, som netop skulle sikre, at solen og den magt, der lå bag solen, kom til at "virke" på den ønskede måde. Skibet var en form for tempel, og samtidig var skibet jo nyttigt som transportmiddel, når man skulle samles til de årlige religiøse fester.

På en helleristning fra Slänge ved Tanumshede i Bohuslän ser man kultøkser blive båret frem, der blæses også i en lur, og noget af mandskabet sidder i en knælende eller rituel positur.

Fra bl.a. Bohuslän kendes en hel del sådanne helleristningsskibe, hvor der blæses på lur og frembæres kultøkser. Ved andre helleristningsskibe ser man blot mennesker, der padler et skib frem som led i de "sejlende" ritualer.

Besætningen på kultskibet kan også paradere med deres padleårer som det ses på helleristningsfeltet Løvåsen ved Tanumshede. Her er den vigtigste person, "kaptajnen", gengivet særlig stor, ikke fordi han var en gud, men fordi han var lederen på skibet. Han bærer desuden en hjelm med horn ligesom Viksø-hjelmene. Skibet er udstyret med stævnprydelser i form af stiliserede hestehoveder, og ud fra stilen bør billedet dateres til ca. 900-800 f.Kr. Kunstnerisk set er denne gengivelse af et skib med besætning uhyre avanceret, idet det er et tidligt og enestående eksempel på en såkaldt perspektivisk forkortning. I den højre halvdel af skibet bag den forreste række roere ses nemlig et par mindre personer for at angive, at der også var roere på den anden side af skibet. Vi skal tænke på, at der ikke er tale om et maleri, men om et billede, der med knusesten er hugget ind i den hårde klippe.

Ofte får man det bedste indtryk af helleristningerne ved at udføre frottager, dvs. gnidebilleder. Ved hjælp af frottager kan man ofte dokumentere træk, som ikke fremstår så tydeligt. Denne frottage af et bemandet skib fra Løvåsen i Bohuslän er et kunstværk i sig selv, hvor der er anvendt materialer som udvalgte græsarter, skovjord med en passende fugtighed og carbonpapir; det er brugen af græs der skaber den fine lette grønne pastelfarve. (Frottage udført af Gerhard Milstreu, Tanums Hällristningsmuseum).

Akrobater

Helleristning med Akrobater
Af /Nationalmuseet.

På en helleristning ved Sotetorp nær Tanumshede ser man kultøkser blive båret frem på et skib, men ovenover svæver et par personer, der må forstås som akrobater, der slår flik-flak hen over skibet

Sådanne akrobater kendes fra flere helleristningsskibe, og det har således ikke været helt ualmindeligt, at en slags akrobatik hørte med til bronzealderens ritualer. Grevensvænge-fundet fra Sydsjælland med dets små menneskefigurer kan fortælle mere om, hvem det var, der udførte denne akrobatik. En af figurerne er nemlig en topløs kvindefigur i snoreskørt, der går i bro. Til samme fund hører også et par figurer med hornede hjelme og kultøkser. Alle figurerne fra Grevensvænge sidder på nogle små tappe, som viser, at de har været anbragt på noget, efter al sandsynlighed en miniature-skibsmodel. Hvis man tænker sig Grevensvænge-figurerne siddende på en skibsmodel, han man en billedlig gengivelse af et ritual, ganske som de tilsvarende fremstillinger på helleristningerne. Samtidig var Grevensvænge figurerne i sig selv hellige genstande, som blev brugt i et ritual ved en kultisk højtidelighed.

I bronzealderen udførte man åbenbart ritualer både i fuld størrelse og i miniature. Det var ikke udelukkende kvinder, der udførte akrobatiske øvelser som et led i de hellige handlinger. En helleristning fra Högsbyn i Dalsland, Sverige, viser en mand, der går i bro på et skib.

Kvinden og slangen

Torsbo-feltet i Bohuslän
/Nationalmuseet.

I en gruppe af små bronzefiguerer Fårdal ved Viborg optræder en topløs kvinde snoreskørt – der er ikke som i Grevensvænge-fundet tale om en akrobat, men om en kvinde, der sidder på knæ og tilsyneladende fremviser sit ene bryst. En anden af de små figurer fra Fårdal er en prægtig slange med nakketop. Måske afbildes her et ritual, hvor en kvinde præsenterer sin mælk til slangen. Disse figurer er også monteret på små tappe og må ligesom Grevensvænge-figurerne antages at have været anbragt på en skibsmodel. Selv om vi på helleristningerne ikke kan finde en præcis parallel til denne scene, så viser billederne på klipperne dog, at også slanger indgik i ritualerne.

I enkelte tilfælde kan man se skibe, hvor der er sat slanger på nogle stokke eller en slags stativ. Det gælder f.eks. et skib på Torsbo-feltet i Bohuslän.

Det forhold, at slangerne optræder på stativer, kunne tyde på, at det ikke altid var levende slanger, der brugtes i ritualerne, men derimod slangefigurer, en slags "pap-slanger" lavet af slangehamme. Den flotte slangefigur fra Fårdal-fundet behøver hverken at forestille en rigtig eller en mytologisk slange, men kan simpelt hen være et billede af en større slangefigur, som blev brugt i et ritual. Formentlig var slangen noget positivt, som menneskene på jorden skulle sørge for. Dette symboliseres af kvinden, der præsenterer slangen for menneskenes fineste næring og livskraft: mælken fra brystet.

Solen på stativ

Solen på stativ
Af /Nationalmuseet.
Skib fra helleristningsfeltet Egely på Bornholm med hele to solbilleder på stativ
Af /Nationalmuseet.

Ligesom det er tilfældet med slangerne, optræder der også stativer ved gengivelser af solen. Når solen afbildes på klipperne, sidder den ofte på en holder eller et stativ. Det vi ser, er ikke en fremstilling af solen selv, men et billede af et solbillede. På bronzegenstandene derimod ses solen aldrig på et stativ. Her er det den "rigtige" sol, der kan svæve selv, men placeret i sin religiøse sammenhæng. På helleristningerne ses solbilleder på stativer frembåret af mennesker; eller solholderne afbildes alene som på to helleristninger fra hhv. Backa og Løvåsen i Bohuslän, Sverige.

Det er ikke ualmindeligt, at solbilleder er anbragt på stativer eller holdere på skibe. Fra Danmark kan nævnes et skib fra helleristningsfeltet Egely på Bornholm med hele to solbilleder på stativ, helleristningsstenen Jægersborg Dyrehave og stenen fra Engelstrup i Odsherred med to solbilleder – eller måske solen og månen? – på stativ. Endelig har en fornyet undersøgelse af helleristningsstenen fra Herrestrup, Odsherred, afsløret et par indhuggede linier, der strækker sig op imod solen, så også denne sten har et skib udstyret med solen på en solholder.

Den allerflotteste helleristning af et skib med solbillede på en solholder fandtes i juli 1997 ved undersøgelser af helleristningsfeltet Lövåsen i Bohuslän. På et ca. 1 m langt skib står et dominerende solbillede på fire støtter. Der er således gode vidnesbyrd fra helleristningerne om, at der – sikkert med udgangspunkt i forestillingerne om solens rejse – udførtes ritualer, hvor solbilleder blev båret af mennesker eller anbragt på skibe.

Det er dog ikke alene fra klippernes billeder, at vi kender solholderen. Der findes faktisk bevaret den fineste lille originale solholder fra et ukendt sted i Danmark. Håndtaget og indfatningen er af bronze, mens "solen" er lavet af et fint stykke slebet rav, som den virkelige sol ved ritualerne kunne lade sit guddommelige lys stråle igennem. I ravet er der boret et kors, så når solen skinner igennem det, bliver solbilledet samtidig til et hjulkors, sådan som de kendes fra mange af helleristningerne. Den lille solholder har en fod, som er velegnet til at sætte ned i noget, måske en skibsmodel.

Med solen på hovedet

Mandsfigur fra Backa-helleristningen i Bohuslän
Af /Nationalmuseet.
Helleristningsskib fra Bro-feltet i Bohuslän
Af /Nationalmuseet.

I forbindelse med de religiøse ritualer kunne mennesker bære solbilleder på hovedet. Når man ser på den store imponerende mandsfigur fra Backa-helleristningen i Bohuslän, kunne man umiddelbart tro, at der her er tale om en gud, hvor den store sol udgør hovedet. Men ser man nøjere efter, er der et lille hoved med hage og næse under solen.

Personens hoved er således ikke selve solen, men et solbillede, som han bærer p å hovedet. At denne figur er særlig stor, behøver ikke at betyde, at han var en gud, men blot at han var den vigtigste deltager i dette ritual. De ganske få gengivelser af solguder, der har fået menneskeskikkelse er forbeholdt rageknivene. Her ser vi skikkelser, hvor solen er hovedet.

Mange af de komplicerede helleristninger synes således at være gengivelser af ritualer og ceremonier, mens billeder af troens indhold, myten om solens cykliske rejse, findes på bronzegenstandene, i særdeleshed på rageknivene. Selv om man kan konstatere denne forskel mellem billeder på sten og billeder på bronze, så er det slet ikke alle helleristninger, der afbilder ritualer; nogle kan også gengive troens indhold, det gælder formentlig solhestene på helleristningerne.

I alle tilfælde er selve skibene ofte temmelig ens udformet, hvad enten de forekommer på sten eller bronzer. Et smukt eksempel på et elegant udført helleristningsskib fra Bro-feltet i Bohuslän ses her.

Skibets stævne, i dette tilfælde agterstævnen, er udstyret med et hestehoved, hvor mulen i en elegant, tynd og spændstig linieføring er vendt opad i et bølgende forløb, der afsluttes i en spiralkrølle. Hestehovedstævne i helt den samme stil og med samme linieføring kendes fra skibsbillederne på bronzegenstandene, især rageknivene. Denne bølgebånds- eller spiralkrøllestil er karakteristisk for en senere del af bronzealderen, efter ca. år 900 f.Kr., hvor den synes bedst egnet til at blive udført bronze, men den samme elegante stil kan altså også ses på de bedste helleristninger.

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links