Bronzealderens klædedragt

Egtved-pigens dragt i kopi.
Af /Nationalmuseet.

Kvindedragten

Tegningen af Borum Eshøj-kvindens dragt stammer fra slutningen af 1800-tallet. Skørtet er dog for langt til, at det kan have været båret på denne måde.
/Nationalmuseet.

Bronzealderens kvindedragt kendes især fra tre egekistegrave Egtved, Skrydstrup, Borum Eshøj, hvor alle de uldne tekstiler var bevaret. Fælles for de tre kvinders klædedragt er den stumpede bluse med halvlange ærmer. Den er fremstillet af ét stykke stof, som er skåret til med blot et snit i hver side og syet sammen på ryggen og langs undersiden af ærmerne. Alle bluserne er øget i længden ved påsyning af ekstra tøjstykker for neden. På blusen fra Skrydstrup er der fine broderier i halsudskæringen og på ærmerne, mens de andre bluser er mere simple. I alle tre grave er der også fundet et vævet bælte (1,75-2,46 m langt og 2-4 cm bredt). Bælterne fra Borum Eshøj og Egtved har kvaster i enderne og var pyntet med en bælteplade.

I Egtved var den døde pige iført et kort snoreskørt, der var viklet to gange rundt om hofterne og bundet fast med en sløjfe. Skørtets mange snore er blevet til ved, at én lang uldtråd er lagt i løkker og foroven fastgjort i et vævet bånd. Løkkerne er derpå snoet sammen og forneden knyttet til en række ringe. Til slut er en vandret tråd snoet rundt om snorene langs skørtets underkant for at holde det samlet. Ud over det fuldt bevarede snoreskørt fra Egtved er der i flere andre kvindegrave fundet rester af sådanne. Det er især i form af små bronzerør, der har siddet som pynt på snorene og givet en ringlende lyd, når kvinden bevægede sig. Sådanne rør har især været brugt i Østdanmark, og de forekommer også i offerfund fra både ældre og yngre bronzealder. Et par små bronzefigurer fra yngre bronzealder Grevensvænge, Fårdal, der tydeligvis forestiller kvinder iført snoreskørt, bekræfter, at denne dragt har været anvendt igennem hele bronzealderen.

Kvinderne fra Skrydstrup og Borum Eshøj var iført nogle langt kraftigere klædningsstykker. Deres uldne skørter eller kjoler består af store rektangulære tøjstykker (hhv. 1,45 og 1,22 m lange og ca. 4 og 3,30 m brede), der er lagt dobbelt og syet sammen, så bredden er blevet halveret. Der har været flere teorier om, hvordan dragten har været båret – enten som en slags nederdel eller mere som en kjole. Én af teorierne går ud på, at stoffet har været viklet forholdsvis stramt om kroppen i højde med armhulerne og siddet fast ved, at den øverste snip er blevet bukket ind – præcis som man gør med et badehåndklæde. Det vævede bælte har været bundet om livet og holdt skørtet yderligere fast. Undersøgelser har endvidere vist, at stoffets dimensioner svarer til, at de kapper, som hørte til mandsdragten, kan være skåret af et tilsvarende skørt.

I alle tre grave fandtes der hovedbeklædning eller rester af en sådan. Skrydstrup-pigen bar et hårnet af hestehår, flettet i den særlige teknik, der kaldes sprang. Nettet var bundet om hovedet med en lang uldsnor og tjente til at holde på frisuren, der var sat op over en valk af menneskehår. I graven var der desuden rester af en ulden hue eller kyse med lange snore til at binde. Også den er fremstillet i sprang, men i modsætning til hårnettet er den helt tæt. Sprangede hårnet af hestehår kendes også fra Egtved, hvor det dog var næsten helt ødelagt, og fra Hvilshøj, hvor der samtidig fandtes en valk af menneskehår ligesom i Skrydstrup-graven. I Borum Eshøj fandtes et uldent hårnet, også i sprang, men af en helt anden og mere kunstfærdig type end de øvrige.

Mandsdragten

Muldbjerg-mandens dragt i kopi.
Af /Nationalmuseet.

Bronzealderens mandsdragt kendes primært fra fire egekistegrave Muldbjerg, Trindhøj og to i Borum Eshøj, hvor den er fuldt bevaret. Dragten består af en kappe og enten en kofte Trindhøj, Muldbjerg eller et lændeklæde Borum Eshøj af vævet uldstof, som regel med iblandede hjortehår. Kappen kan være oval Borum Eshøj eller nyreformet, dvs. oval med én lige side, der har ligget omkring nakken Trindhøj, Muldbjerg. Ingen af de fire mænd er blevet begravet iført deres kappe, der i stedet er lagt over dem som et tæppe. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, hvordan kappen har været båret, men formentlig har den været samlet med en nål på højre skulder, således at åbningen kommer i denne side. Derved bliver bevægelsesfriheden nemlig størst. Kappens øverste kant er bøjet om til en form for krave for ikke at genere på halsen og i nakken.

Den knælange kofte består af et ca. 1,35 m bredt tøjstykke, som i begge de øverste hjørner fortsætter i en snip. Koften har været svøbt om kroppen og holdt oppe af læderseler som en forlængelse af snipperne. Selerne har gået hhv. under den ene skulder og over den anden og været fastgjort på ryggen. Mens kappen er skåret af ét stykke stof, er koften syet sammen af to store og flere mindre tøjstykker. Undersøgelser har vist, at koften er stykket sammen af de stumper, der er blevet til overs fra tilskæringen af den nyreformede kappe. Ydermere svarer størrelsen af det rektangulære tøjstykke, der har været anvendt til kappe og evt. kofte, netop til de store skørter, der forekommer i to af egekisterne med kvindebegravelser Borum Eshøj, Skrydstrup. For at holde koften eller lændeklædet oppe har manden om livet haft et bælte af enten læder, et vævet bånd med kvaster, som det kendes fra kvindedragten, eller blot en uldsnor.

Til mandens påklædning har også hørt en rund eller cylindrisk hue, bestående af en flad puld syet sammen med et eller flere sidestykker. De runde huer, der bl.a. er fundet i gravene fra Muldbjerg og Trindhøj samt i den gamle mands grav Borum Eshøj, er de fineste. De er fremstillet af flere lag uldstof, og udvendigt er der påsyet et tæt lag af små fine tråde, såkaldt "flos", der giver huen et loddent og pelsagtigt præg. Invendigt kan floshuerne være pyntet med rækker af syninger. Enkelte dragtdele, bl.a. huer, kendes fra andre grave end de fire nævnte.

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links