Befolkningsudviklingen i Give 1921‑2019.
.
Det centrale Give, 2020. Gives indkøbsområde er Vestergade, Torvet og Østergade, og byens mange skulpturer præger bybilledet både her og i resten af byen. Indtil 1956, hvor Diagonalvejen blev færdigbygget, lå byen koncentreret inden for trekanten mellem banen, Diagonalvejen og Tykhøjetvej. Et lille stykke af Diagonalvejen ses i det nordvestlige hjørne af kortet. Byen har siden udviklet sig med bebyggelse syd for jernbanen og vest for Diagonalvejen. Uden for kortudsnittet ligger Give Sygehus og Give-Egnens Museum mod nordøst, golfområdet ved Bregnhoved Plantage mod sydvest samt Give Friluftsbad og camping, der er nabo til Give Plantage, mod nord.
.
Vestergade i det centrale Give er en del af byens handelscentrum, der herfra strækker sig videre mod nordøst langs Torvet og Østergade. Også langs gaderne mod syd, Jernbanegade og Torvegade, findes en mindre koncentration af handelsliv.
.
Befolkning og areal i Vejle Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).
.

Give er med sin befolkning på 4.600 kommunens tredjestørste by, og den har et areal på 4,3 km2. Byen ligger ca. 100 m.o.h. ved Hovedstilstandslinjen fra sidste istid på en let bølget moræneflade, der grænser op til hedesletten mod vest. Det højeste punkt nær Give ligger 111 m.o.h. nord for byen. Bæksgård Bæk løber gennem byen og udmunder mod nordvest i Skjern Å. Give har station på jernbanen Vejle-Herning. Midtjyske Motorvej krydser Givevej, og fra byen er der ca. 15 km til Billund, ca. 13 km til Brande og 25 km til Vejle.

Vestergade, Torvet og Østergade er Gives hovedstrøg med specialbutikker, mens der er supermarkeder på Bøgetorvet, i Fredensgade og Hjortsvangen. De fleste byhuse er fra forskellige tidsperioder i 2‑3 etagers højde, mens boligkvartererne domineres af parcelhuse. Stationen lå syd for byen, da den blev bygget. Kvarteret ved stationsområdet savner i dag liv. Det tidligere rådhus er kulturhus med bibliotek og lokaler, der udlejes til kulturelle formål.

I rundkørslen ved Hjortsballe ved indkørslen til byen står Bo Karbergs skulptur Solhjul fra 2015. Den signalerer, at Give har Danmarks største udendørs galleri med omkring 70 skulpturer. En del af skulpturerne er til salg, og nye kommer til, hvilket er med til at give byrummet en levende og afvekslende karakter. Kvarteret Frederiksberg syd for banen blev udbygget i sidste del af 1900-tallet. De seneste boligkvarterer er påbegyndt syd for Søndre Ringvej og i den nordlige del af byen ved Skovparken og Troldeparken.

Byens industriområder er placeret ved den gennemgående Diagonalvejen nord og vest for byen.

Gives største grønne område er Give Plantage, som er en af Danmarks ældste. Den er domineret af nåletræer, der dog især siden 1990’erne blev suppleret med løvtræer i skovbrynene for at beskytte mod stormfald.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Give er fra *1280, hvor formen Gyghæ optræder. I senere belæg findes former som Gyghe (*ca. 1325), Gywwæ (1512) og Giufue (1688). Navnet er muligvis sammensat af det gammeldanske substantiv *gȳgh, som betyder »jættekvinde«, og substantivet høj. Navnet sigter således muligvis til en høj, som er blevet forbundet med en jættekvinde. Samme ord for jættekvinde menes også at indgå i navnet på den nærliggende landsby Givskud.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Vejle Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer