Kantet af 50‑70 m høje, skovklædte skrænter snor Grejs Å sig ned gennem et dalstrøg, som danner et så naturromantisk landskab, at turister omkring år 1900 valfartede til området for at nyde sceneriet. På det tidspunkt havde den pittoreske å dog for længst stadfæstet sin værdi; ikke som turistmagnet, men som mølleå, og allerede i 1700-tallet opstod der langs åen et tidligt industrimiljø med adskillige møller og industrianlæg.
Grejs Å
Dette litografi fra 1848‑50 giver et indtryk af, hvor omfattende industrianlægget Grejs Mølle Klædefabrik var i 1800-tallet. Ud over selve klædefabrikken (den høje bygning) bestod det af bl.a. et valkeværk, et presseværk, et farveri og en kornmølle samt arbejderboliger. Hertil kom en betydelig maskinpark med fx ti spindemaskiner og 28 håndvæve. Til højre ses tørrestativer til det vævede klæde.
Sammen med Grejsdal udgør Grejs Ådal et sammenhængende dalforløb, der strækker sig fra Ollerup Kær vest for Fårup Sø til Vejle. Mens Grejs Ådal er dannet som en tunneldal under sidste istids store gletsjere, er Grejsdal en erosionsdal, som er skabt af smeltevandet fra den store Bøgager Issø, som blev tømt, da isen smeltede tilbage i slutningen af sidste istid.
I 1894 blev der ført jernbane gennem den dybe Grejsdal, og på den korte tur ned mod Vejle føres passagererne ud ad en af landets mest pittoreske jernbanestrækninger. Vandrere kan opleve dalen til fods ad Grejsdalstien, som på 16 km kan følges fra Vejle og nordpå over Grejs til Jelling i vest.
Åen
Den ca. 22 km lange Grejs Å har sit udspring i Fårup Sø syd for Jelling. Herfra løber den mod øst gennem Grejs Ådal og drejer skarpt mod syd ved Grejs Mølle. Herfra fortsætter åen ned gennem Grejsdal for at løbe ud i Vejle Å, kort før den rammer sit eget udløb i fjorden.
På især sit nedre løb er Grejs Å et meget rent vandløb, som samtidig nyder godt af dalens kraftige fald. Vandløbet gør sig bl.a. bemærket ved at være levested for en række arter af slørvinger, døgnfluer og vårfluer. I 2019 fandt man fx vårfluen Plectrocnemia brevis i Grejs Å, hvilket var første gang, den var set i Danmark. Derudover yngler både vandstær, isfugl og bjergvipstjert langs åen, som også er levested for odderen.
I 1929 blev 220 ha af den øvre del af Grejs Ådal fredet, og i 2007 blev fredningen suppleret med 35 ha af den allerøverste del af Grejsdal. På strækningen mellem Ollerup Kær og Grejs Mølle er ådalen desuden udpeget som habitatområde.
Mølledriften langs Grejs Å
Selv om Grejs Å har et forholdsvis beskedent fald, hvor den løber østpå fra Fårup Sø, har der ligget enkelte møller på strækningen. Det er dog især, hvor åen drejer sydpå ned mod Grejsdal, at den opnår et fald, der gør den særlig attraktiv for mølledrift. Af de talrige møller, som udnyttede vandkraften på denne strækning, var flertallet almindelige kornmøller, men der kom også egentlige industrielle virksomheder til. Det gjorde Grejsdal til et af landets tidligste industricentre, hvor der i det sidste par hundrede år har ligget adskillige større og mindre virksomheder. I begyndelsen voldte de dårlige transportmuligheder store problemer for virksomhederne, indtil Grejsdalsvej blev indviet i slutningen af 1870’erne, og Vejle-Give-banen åbnede i 1894.
Mølledriftens udvikling
Som Grejs Mølle var Holms Mølle lidt længere nede ad åen også en gammel kornmølle, om end den i anden halvdel af 1800-tallet virkede som uldspinderi. Møllen blev i 1917 købt af Blodfoderfabrikken i Vejle, der omdannede blod fra slagterier til foderstof, og senere blev der oprettet korkvarefabrik, hvor der blev produceret øl- og sodavandskapsler ved hjælp af to turbiner. Produktionen ophørte i 1972.
På Grejsdalens Hammerværk begyndte brødrene Fritz og Carl Brinckeri 1866 at producere leer, spader, skovle mv. Fabrikken blev bygget som et firlænget herregårdsanlæg med hovedbygning i nederlandsk renæssancestil. Der opførtes huse til arbejderne, så hammerværket kom til at udgøre et lille samfund i sig selv. Produktionen stoppede i 1988, og i dag er der boliger i det gamle hammerværk. Th. Wittrups Tæppefabrik flyttede til Grejsdalen fra Horsens i 1914, og her var der tæppeproduktion helt frem til 1999, i de sidste år som Egetæpper. Også her er der i dag indrettet boliger.
Derudover har der været flere teglværker i Grejsdalen. Det største var Bøgeager Teglværk, der blev anlagt i 1894 på Skrædderbakken, hvor der var meget fint ler. 1966 var det sidste år, hvor der blev produceret mursten på Bøgeager Teglværk.
Grejs Mølle
Grejs Mølle var helt fra 1700-tallet en væsentlig klædefabrik med valkemølle, væve- og spindestue samt almindelige kornmøller. Møllen på dette sted er dog betydelig ældre, uden at det præcist kan angives, hvornår den blev anlagt. Det Kongelige Danske Dugmanufaktur ejede møllen fra 1789 til 1817, og her producerede arbejdere – mænd, kvinder og børn – store mængder af klæde til hele landet. De mange arbejdere boede enten lige ved møllen eller vandrede til fra fx Fredericia for at overnatte på fabrikken og vandre hjem om søndagen.
Grejs Mølle var en betydelig virksomhed op gennem 1800-tallet, hvor flere generationer af familien Koch ejede møllen. Det endte dog i 1884, hvorefter klædeproduktionen fortsatte under andre ejere indtil 1897. Derefter blev den omdannet til Grejsdalens Stole- og Møbelfabrik, savværk og kornmølle og fra ca. 1940 restaurant. Fabriksbygningen indeholder nu boliger. Møllen havde to forskellige produktionssteder ud over selve Grejs Mølle. Den nederste mølle, Boes Mølle, fortsatte med elproduktion indtil slutningen af 1950’erne.
Videre læsning
Læs mere om Ferske vande i Vejle Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Vejle Kommunes geologi
- Vejle Kommunes landskaber
- Klima i Vejle Kommune
- Kulturlandskabet i Vejle Kommune
- Skove i Vejle Kommune
- Det åbne land i Vejle Kommune
- Kyster i Vejle Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Vejle Kommune
Se alle artikler om Ferske vande
