Med så prominente arkæologiske lokaliteter som Egtvedpigens grav, Jellingmonumenterne og Ravning Engebroen er oldtiden nærværende i Vejle Kommune. Som i resten af Danmark er de mest synlige fortidsminder gravhøjene, der mange steder endnu kroner agerlandet.
Egtvedpigens kiste med dens indhold af gravgods. Af selve pigen er kun hår, tænder, hjerne, negle og lidt hud bevaret. Af Roberto Fortuna og Kira Ursem/Nationalmuseet, 2008.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Vejle Kommune
Tidslinje over oldtiden i Vejle Kommune
Haraldskærkvinden. Efter fundet af moseliget i 1835 troede man fejlagtigt, det var den norske dronning Gunhild, som i vikingetiden var blevet lokket til Danmark for at blive gift med Harald Blåtand og siden gravlagt i en træsarkofag i Sct. Nicolai Kirke i Vejle. I 1979 blev det dog slået fast, at der var tale om et moselig fra ca. 500-171 f.Kr. i førromersk jernalder. I 2012 blev det overflyttet til Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle, hvor det nu er udstillet.
Egtvedpigens kiste med dens indhold af gravgods. Af selve pigen er kun hår, tænder, hjerne, negle og lidt hud bevaret. Kisten og dens indhold er i dag udstillet på Nationalmuseet.
Kærvspids af flint fundet på Bjerlev Hede. Spidsen er tildannet af en mindre flinteflække og udformet med skrå tværretouche, der giver spidsen et karakteristisk asymmetrisk udseende, samt en smal, langstrakt kærv i basisenden, således at den kan fastgøres til et skaft. Denne udformning er kendetegnende for de spidser, som Hamburgkulturens jægere anvendte til deres kastespyd i tiden ca. 12.800-ca. 12.500 f. Kr., og spidsen regnes som det ældste flintredskab fundet i Danmark.
Ældre stenalder
Da landet blev isfrit i slutningen af sidste istid, nåede de første mennesker frem til egnen i deres jagt på rensdyr, der var på træk på tundraen. Fra den tid stammer en såkaldt kærvspids fundet på Bjerlev Hede og dateret til den første del af Hamburgkulturen, ca. 12.800-ca. 12.500 f. Kr.. Store pilespidser fra Brommekulturen (ca. 11.000‑10.500 f. Kr.) er fundet ved Smidstrup, Hygum og Sandvad.
I Vejle Ådal og langs Gudenå er der talrige spor af bopladser fra ca. 9000-ca. 3950 f.Kr., dvs. fra både Maglemose-, Kongemose- og Ertebøllekulturen. Områdets gode muligheder for jagt og fiskeri er formentlig årsagen til, at mennesker blev ved med at vende tilbage til de samme bopladser igennem den lange periode.
Fra Vejle Fjord kendes der desuden enkelte submarine fund af flint fra ældre stenalders bosættelse. Fundene er fortrinsvis gjort langs stranden, hvor der primært langs fjordens nordside er fundet koncentrationer af bearbejdet flint, som sandsynligvis skal dateres til Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.). De indre dele af fjorden er dækket af tykke lag af dynd, som består af materiale, som Vejle Å har ført med sig, hvilket har gjort det vanskeligt at undersøge stenalderens landskab i denne del af fjorden.
Yngre stenalder
Der er kendskab til flere storstensgrave fra nu sløjfede gravanlæg fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.), bl.a. i Lihmskov, hvor der tidligere lå en langdysse dateret til ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. Jættestuer opført ca. 3300-ca. 3200 f. Kr. fandtes førhen ved Haraldskær Fabrik nær Skibet og i Præstegårds Skov ved Assendrup. Gravenes tilknytning til bopladserne ses ved Alstedgård, hvor seks hustomter fra perioden ca. 3900-ca. 2800 f. Kr. er udgravet nær en sløjfet storstensgrav.
Med enkeltgravskulturen (ca. 2800- ca. 2350 f.Kr.) ændredes gravskikken til begravelser i små høje. En sådan er udgravet ved Balle nord for Bredsten. Graven indeholdt en stridsøkse, en flække og ravperler samt et svagt aftryk af den døde. Ved Sødover er udgravet rester af et hus, som ud fra fund af karakteristisk keramik er knyttet til den central- og vesteuropæiske klokkebægerkultur (ca. 2500- ca. 2000 f. Kr.).
Bronzealder
Flere store højgrupper fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) fandtes tidligere i området, især i den vestlige del af kommunen nær Hærvejen, som ved Kong Rans Høj ved Randbøl Kirke. En delvis bevaret højgruppe ses også ved Mangehøje lige nord for Jelling. Højene er som oftest opført i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.), men blev også brugt til begravelser i yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.), hvilket ses i fx Vandel, hvor en ansigtsurne indeholdende brændte knogler, en pincet og en ragekniv med skibsbillede er fundet i en høj.
Bronzealderens bebyggelse er sværere at identificere. Ved Børkop er dog udgravet et hus på 16,6 × 6,6 m, bygget med bulvægge. Perioden er også kendetegnet ved rige moseofringer. To store ceremoniøkser er fundet ved Brøndsted, ligesom der i en mose ved Ødstedlund er fundet brudstykker af to lurer.
Egtvedpigen
1,5 km nordvest for Egtved Kirke, i et landskab med mange overpløjede gravhøje, fandt man i 1921 graven med Egtvedpigen, som siden er blevet et nationalt klenodie. Den 16‑18-årige pige blev gravlagt i kort trøje og knælangt snoreskørt. På maven bar hun en bælteplade af bronze og på hvert håndled og omkring øret ringe af bronze. Ved bæltet lå en benkam. Ved hendes ansigt stod en barkæske med et hårnet og en bronzesyl og ved hendes fødder en birkebarkspand med en gæret drik.
Her lå også en tøjbylt med de brændte knogler af et barn i 5‑6-årsalderen. Egtvedpigen var svøbt i kohud og dækket af et vævet tæppe. Hun blev stedt til hvile i en egetræskiste og dækket af en høj. En årringsdatering af kisten viser, at træet blev fældet i 1370 f. Kr. En blomstrende røllike, som lå fastklemt mellem kiste og låg viser, at begravelsen fandt sted om sommeren eller i det tidlige efterår. Den ca. 4 m høje og 22 m brede høj er i dag rekonstrueret.
Jernalder
I jernalderen (ca. 500 f. Kr.-ca. 800) fortsatte moseofringerne. Haraldskærkvinden, et moselig fra Haraldskær Mose nær Vejle, skal således muligvis opfattes som en ofring. Moseliget blev fundet i 1835 sammen med et slag af okse- og gedeskind, to uldne tekstilstykker, et hårnet og en hårlok. Undersøgelser har vist, at kvinden stammer fra tiden ca. 500‑171 f. Kr. Hun var omkring 40 år gammel, da hun formentlig blev kvalt, og hendes lig blev fæstet til mosebunden med tilspidsede trækroge.
Bopladser fra Haraldskærkvindens samtid er fundet flere steder, fx i Gauerslund ved Brejning, hvor der har ligget to til fire gårdanlæg omgivet af markante grøfter. Ved Haughus øst for Jelling er desuden undersøgt et større område med gårde, der afløste hinanden fra 200-tallet og frem til begyndelsen af 500-tallet. Her er også udgravet ni jordfæstegrave, hvoraf nogle indeholdt fornemme importerede genstande. En anden bebyggelse fra romersk jernalder (Kristi fødselca. 375) er udgravet ved Hvesager. Her lå to eller tre gårde omgivet af en kraftig palisade. Tæt ved er udgravet en grav fra 100-tallet. Denne var rigt udstyret med otte lerkar, en lansespids, en spydspids, et skjold, sporer og sølvsmykker. En lignende grav er fundet ved Bredal. Jernaldersamfundets militære islæt er afspejlet i gravfundene, der vidner om ufredstiderne i romersk jernalder. Det samme gør militære anlæg som tilflugtsborgen Troldborg Ring ved Ravning samt det tidligere forsvarsværk Margrethediget mellem Trilbjerg i øst og Tranebjerg i vest. Også moseofringerne tyder på militære sammenstød: En våbenofring fra den sydlige bred af Vingsted Sø dateres til slutningen af 200-tallet og indeholdt bl.a. spyd-, pile- og lansespidser, en økse, hesteudstyr og stærkt forhuggede skjolde. Et andet eksempel på ofringer i jernalderen er vognofringerne fra romersk jernalder i Tranbær Mose syd for Vinding.
Bebyggelsen fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) kendes fra Skovgade i Jelling, hvor der er udgravet et gårdanlæg fra perioden.
Vikingetid
Ved aftenstide fornemmes Ravning Enges lavtliggende terræn, trods dræning, endnu tydeligt. Det var på tværs af dette tidligere meget fugtige engstrøg, at kong Harald Blåtand i 980’erne formentlig lod anlægge sin ca. 760 m lange bro. På billedet ses en rekonstruktion af en mindre brosektion, som er opstillet ved engdragets nordside.
Runestenene foran Jelling Kirke. Den store sten i baggrunden th., hvor en Kristusfremstilling omviklet af drageslyng svagt anes, er kong Harald Blåtands sten med »Danmarks dåbsattest«. For at beskytte stenene mod tæring og nedbrydning blev et glashus med klimastyring bygget rundt om dem i 2011.
To karakteristiske langhuse viser, at bebyggelsen ved Skovgade i Jelling fortsat var beboet i vikingetiden (ca. 800‑1050). Betydelige bebyggelsesspor fundet ved Tværvej og Parkvej i Egtved synes at stamme fra en bebyggelse, som opstod i jernalderen og var i brug frem til middelalderen. Sporene omfatter bl.a. tre store treskibede langhuse dateret til 800‑900-tallet, en lille økonomibygning fra 900-tallet samt seks grubehuse, hvoraf to er rektangulære og fire runde.
Ved Ravning Enge ca. 10 km syd for Jelling er der desuden udgravet dele af et imponerende broanlæg fra vikingetiden.
I Vejle Kommune findes der fem runesten, som alle stammer fra 900-tallet. Egtvedstenen er et fragment, der står i Egtved Kirkes våbenhus. Indskriften lyder: »… Fáinn (»Den malede«), som døde i Svia(?). Ristede … broder efter broder. Denne sten …«. Ved Store Rygbjerg på Randbøl Hede står en runesten, som oprindelig har været rejst på en lav høj med en jordfæstebegravelse. Indskriften lyder: »Tue bryde rejste denne sten efter brydens hustru. Disse stave vil leve meget længe for Thorgunn«. Runestenene i Jelling, der er forbundet med Gorm den Gamle, Thyra Danebod og Harald Blåtand, er de mest berømte runesten i Danmark.
Læs mere om
Videre læsning
Læs mere om historie i Vejle Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Vejle Kommune
- 1536-1850 i Vejle Kommune
- 1850-1920 i Vejle Kommune
- 1920-1970 i Vejle Kommune
- 1970-2007 i Vejle Kommune
Se alle artikler om Oldtid
