Tidslinje over middelalder til nyere tid i Vejle Kommune.

.

Perioden var præget af meget moderat befolkningsvækst, der generelt koncentrerede sig om områdets byer. Der blev opført mange nye enfamilieshuse, selv i områdets mindre byer, og det forbedrede vejnet og privatbilismen gjorde i stigende grad pendling mulig. Det fik stor indflydelse på den regionale trafik, da Vejlefjordbroen blev åbnet i 1980.

Landbruget var stadig det dominerende erhverv uden for de større byer. I Vejle overtog nærings- og nydelsesmiddelindustrien tekstilindustriens tidligere dominans, og også i områdets andre byer vandt industrien frem.

Administrativ inddeling

En ældre fisker bøder garn ved Brønsodde i 1981. Herfra foregik der i århundreder fiskeri, og mange af fiskene blev solgt i den nærliggende købstad, Vejle. I slutningen af 1900-tallet var erhvervsfiskeriet stort set forsvundet og i stedet erstattet af hobbyfiskeri.

.

Ved Kommunalreformen i 1970 blev områdets 24 kommuner langt overvejende fordelt på fem kommuner: Vejle, Børkop, Give, Egtved og Jelling, mens området omkring Grejs lå i Tørring- Uldum Kommune. Hele området lå fortsat i Vejle Amt. I 1970 skete en mindre afståelse af området omkring Almstok syd for Billund fra Egtved til Billund Kommune og et område mellem Thyregod og Brande fra Give til Brande Kommune. Ligeledes overgik i 1972 et mindre område vest for Tørring fra Give til Tørring-Uldum Kommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var der 88.375 indbyggere i det område, der i dag dækkes af Vejle Kommune. Indbyggertallet steg igennem perioden, og i 2005 var der 102.372 indbyggere. Byen Vejle begyndte perioden med en beskeden nedgang i befolkningstallet fra 43.976 i 1970 til 42.175 i 1976. Det vendte fra 1980’erne, så Vejle i 2007 nåede 49.943 indbyggere. Bosættelsen havde især fundet sted i forstadsområderne, mest markant i Hornstrup, hvor Bredballekvarteret mere end fordoblede indbyggertallet fra 3.575 i 1970 til 9.124 i 2005. Periodens befolkningstilvækst var koncentreret om byerne, men forskellig fordelt. Således havde Børkop fra 1994 til 2004 en markant fremgang fra 2.666 til 3.413, mens den var mere moderat i Give og Jelling og yderst beskeden i Egtved, der kun forøgede indbyggertallet med 164. I landkommunerne mod vest var udviklingen næsten statisk i perioden fra 1970 til 2007, hvor det stagnerede i Nørup (fra 1.786 til 1.790), Randbøl (fra 1.484 til 1.498) og Givskud (fra 1.182 til 1.222), og i forvejen tyndt befolkede områder oplevede en direkte tilbagegang, bl.a. Lindeballe (fra 632 til 534) og Vester (fra 446 til 348).

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I sommeren 1977 blev der arbejdet på kørebanen, der skulle forbinde bropillerne på Vejdirektoratets hidtil største anlægsarbejde, Vejlefjordbroen. Planerne om at aflaste trafikken i Vejle midtby med en motorvej fremkom allerede i 1936. Da var tanken at føre motorvejen gennem Grejsdalen og Vejle Ådal. Med den nye projekteringslov fra 1972 blev det vedtaget at føre motorvejen over Vejle Fjord.

.

Efter den foregående periodes nedlæggelse af privatbanerne var togforbindelserne indskrænket til Vejle- Give-Thyregod-Brande mod vest samt Den Østjyske Længdebane mod Horsens og Fredericia. Her blev togdriften fra 1974 intensiveret med intercitytog, der favoriserede de store byer og nedprioriterede de mindre stationer. Således blev Børkop samme år nedgraderet til ubemandet trinbræt. Den øvrige kollektive transport foregik med bus, fra 1979 koordineret af Vejle Amts Trafikselskab. Den eksplosivt voksende bilisme krævede stadig flere vejanlæg, og det kunne kollidere med hensynet til naturen. Således affødte forlægningen af Vardevej fra Vejle mod Bredsten gennem Vejle Ådal en længere debat, inden hovedlandevejsforbindelsen mellem Vejle og Skibet åbnede i 1986.

I 1980 blev Vejlefjordbroen indviet for at forbinde motorvejen fra Lillebælt til Kolding med Horsensvej og lede den gennemgående trafik uden om flaskehalsen Vejle. Der var livlig skibstrafik på fjorden, for Vejle havde en aktiv trafikhavn. Frem til 1985 udgjorde olie en væsentlig del af havnens omsætning, mens det i år 2000, hvor den var Danmarks tiendestørste havn, hovedsagelig var metalvarer samt sten, sand og grus. I Vandel blev flyvepladsen, der kun havde militær trafik, nedlagt i 2003.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Industriforetagender blev et stadig større aktiv, der styrkede væksten, også i de mindre byer mod nordvest. Thyregod fik etableret en maskinindustri med Norlyk og Sønners Maskinfabrik som den største virksomhed, og i Gadbjerg producerede H+H Industri betonelementer til byggeriet. Den voksende foretagsomhed medførte en fordobling af antallet af industriarbejdere i Give Kommune i perioden 1970‑77, men trods en støt stigende afvandring var landbruget dog stadig det dominerende erhverv, og i midten af 1980’erne var to tredjedele af kommunens areal stadig i brug til landbrugsformål. I Egtved blev byens andelsmejeri nedlagt i 1971, og bygningerne anvendt til en udvidelse af H.M. Rørfabrik. En anden af byens virksomheder, C.T. Dahl Staldinventar, der var etableret i 1970, oparbejdede hurtigt en betydelig eksport, der i 1978 beløb sig til omkring 4 mio. kr.

1960’erne og 1970’ernes tendens til bosætning i enfamilieshuse uden for de større byers centrum betød, at der i forstæderne og ved de mindre byer blev opført nye parcelhuskvarterer. I den daværende Vejle Kommune blev faldet i befolkningen i løbet af 1970’erne vendt, og i 1980’erne blev nybyggeriet koncentreret tættere på byen, mest markant i Bredballe. Også Mølholm/Vinding blev tættere bebygget, mens aktiviteten var mere beskeden i Hover/Grejsdalen og Nørremarken. Midtbyen i Vejle blev desuden igen et attraktivt sted at bo. Byggeaktiviteten kunne således svinge en del, og i den daværende Vejle Kommune ændrede fordelingen af boligtyper sig betydeligt i perioden. I 1971 var der 6.851 parcel- og rækkehuse. Det antal var i år 2000 næsten fordoblet til 12.839. Antallet af lejligheder i flerfamilieshuse viste i samme periode en mere moderat stigning fra 10.631 til 13.765. I Give Kommune opførtes i løbet af 1970’erne omkring 130 nye boliger om året, heraf halvdelen i Gives byområde og resten hovedsagelig i Thyregod og de mindre bysamfund.

Ved indgangen til 1970’erne var nærings- og nydelsesmiddelindustrien langt den største i Vejle. Tulip, der var gået fra svineslagteri til forædlingsvirksomhed, var byens største arbejdsplads, og tyggegummigiganten Dandy, som i 1972 åbnede sin nye fabrik på Dandyvej, udvidede til stadighed produktionen. Haahr Benzin, som i 1974 fik hovedkvarter i Vejle, var i 1982 den største bruger af Vejle Havn, hvor olietankene fyldte godt ved Nordkajen, og også jern- og metalindustrien spillede en væsentlig rolle. Til gengæld var de tidligere så dominerende tekstilvirksomheder ved at forsvinde.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

I den daværende Vejle Kommune var der ved folketingsvalgene generelt flest stemmer til Socialdemokratiet, der fx i 1977 fik 40,5 %, mens Venstre måtte nøjes med 13,5 %. Billedet var nogenlunde det samme i Børkop med hhv. 32,7 % og 18 %. Jelling og Egtved havde til gengæld en lille overvægt af Venstrestemmer, og i Give Kommune stod Venstre markant stærkest med 31,3 % mod 17,4 % til Socialdemokratiet – et resultat, der var karakteristisk for landkommunerne gennem perioden. På det lokalpolitiske plan var billedet det samme, om end lidt atypisk for Vejles vedkommende: Efter socialdemokratiske borgmestre i perioden 1919‑94 var det 1994‑2005 Flemming Christensen fra SF, der beklædte borgmesterposten i Vejle Kommune. Gives borgmestre i perioden var alle opstillet på en lokalliste, mens Egtveds borgmestre i hele perioden var Venstrefolk.

I slutningen af 1900-tallet faldt medlemstallet af folkekirken generelt i hele landet. Tendensen var mest udtalt i de større byer som Vejle, der dog i 1976 kunne indvie den nye Nørremarkskirke. Byens mange frikirker blev hårdere ramt af det svindende religiøse engagement, og deres overlevelse krævede bl.a. nye initiativer og udadvendte aktiviteter. Vejle Baptistmenighed blev nedlagt i 2001.

Vejle modtog i 1980’erne et større kontingent muslimske flygtninge og asylansøgere, og byens religiøse liv fik et nyt islæt med oprettelsen af Vejle Islamiske Menighed, der i begyndelsen af 1990’erne talte omkring 250 medlemmer.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole og uddannelse

Vejle var områdets vigtigste uddannelsesby; handelsskolen voksede i løbet af 1970’erne til at blive en af Jyllands førende med en elevtilgang, der var væsentlig større end nabobyernes. I 1987 fik skolen desuden tildelt en af de nye edb-assistentskoler. Også Teknisk Skole var inde i en kraftig ekspansion med omfattende udvidelser af de fysiske rammer og en rekordstor elevtilgang. Statsseminariet i Jelling var fra 2001 en selvejende institution og blev fra 2002 til et CVU (Center for Videregående Uddannelser). Brandbjerg Højskole udvidede til stadighed undervisningstilbuddene, og på Engelsholm Højskole blev der udbudt en bred vifte af kreative fag.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Vejle Sygehus blev i 1972 udpeget til hovedsygehus for Vejle Amt, hvilket betød, at man ud over lokale funktioner skulle udføre de specialbehandlinger, der kunne klares med en enkelt afdeling for hele amtet. Sygehuset havde op gennem 1960’erne været genstand for store udvidelser, og i 1974 stod en ny tietagers sengebygning klar til brug. Der var efterhånden plads til 600 patienter. Byens andet sygehus, Sct. Maria Hospital, indgik i 1974 en overenskomst med Vejle Amtsråd, hvorefter funktionen hovedsagelig skulle være fødselshospital med tilknyttet jordemodercenter, alkoholambulatorium og amtets eneste klinik for familieplanlægning. Hospitalet lukkede i 1994, men bygningerne husede allerede året efter Sct. Maria Hospice – det første hospice vest for Storebælt. Vejle var centrum for områdets sygehusvæsen, men også amtssygehuset i Give var genstand for omfattende udvidelser 1980‑82.

Ældreområdet blev en stadig mere central del af den sociale omsorg, efterhånden som levealderen steg markant, og i Vejle iværksatte man i 1980’erne det omfattende projekt Gulkrogcentret med plejeafdeling, beskyttede boliger og et aktivitetscenter. Den stadig mere ressourcekrævende ældrepleje medførte i de mindre kommuner, at amtet stod for byggeriet, som det var tilfældet med plejehjemmet i Egtved, der i 1971 kunne modtage 52 beboere.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007