1920-1970 i Vejle Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I begyndelsen af 1920 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 29 kommuner, heraf en købstadskommune, nemlig Vejle. De lå alle i Vejle Amt. Samme år blev Vejle Købstads Landdistrikts Sognekommune indlemmet i Vejle Købstadskommune. I 1921 blev Øster Starup-Vester Nebel Sognekommune delt i to, så andelen i den nuværende kommune blev til Øster Starup Sognekommune. I 1922 blev Thyregod-Vester og i 1935 Højen- Jerlev Sognekommune ligeledes delt i to. I 1966 skete en række kommunesammenlægninger: Ringive, Lindeballe, Gadbjerg og Givskud blev indlemmet i Give Sognekommune. Kollerup-Vindelev og Hvejsel blev indlemmet i Jelling Sognekommune, og Thyregod og Vester Sognekommuner gik igen sammen i Thyregod-Vester Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstilvæksten i den nuværende Vejle Kommune var mindre end i den foregående periode – fra 64.577 i 1921 til 86.176 i 1965. I Vejle blev den kraftige vækst i begyndelsen af 1900-tallet afløst af en mere moderat udvikling. Byen havde i 1940 31.237 indbyggere og i 1960 31.362. Til gengæld voksede forstæderne, og i flere af de nærmestliggende sognekommuner som Vinding og Hover skete der omkring en tredobling af indbyggertallet mellem 1921 og 1970, hhv. fra 1.346 til 4.486 og fra 1.732 til 5.025 indbyggere. Også Hornstrup og Skibet mere end fordoblede deres indbyggertal, mens det mod vest kun var Give, Thyregod og Jelling, der som stationsbyer oplevede en egentlig vækst. Afvandringen fra landbruget fik de i forvejen tyndt befolkede sognekommuner til at skrumpe yderligere – for Vindelevs vedkommende en nedgang i indbyggertal fra 417 til 333.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Privatbanen Kolding-Egtved blev nedlagt i 1930, og Vejle-Vandel-Grindstedbanen indstillede driften i 1957. Der kom dog en ny jernbaneforbindelse til den nuværende Vejle Kommune, da Horsens-Tørring-banen i 1929 blev forlænget til Thyregod. Den fik pga. dårlig økonomi en kort levetid og ophørte i 1962.

Den stærkt stigende biltrafik nødvendiggjorde en udbygning af vejnettet. For Gives vedkommende betød anlæggelsen af Diagonalvejen, der tog sin begyndelse i 1950’erne som en forbindelse mellem Aarhus og Esbjerg, og Tykhøjetvej mod Bredsten en væsentlig forbedring af de trafikale forbindelser.

Vejle Havn oplevede en storhedstid i anden halvdel af 1940’erne, der gjorde den til provinsens største. Det var en position, der først og fremmest skyldtes udskibning af brunkul fra de store lejer ved Søby nær Herning. Til gengæld var det i 1970 endeligt slut med passagertrafikken med skib fra Vejle til København.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var stadig hovederhverv i landområderne, og Statens Jordlovsudvalg foretog jordopkøb til udstykning i mindre brug. Således blev 267 tønder land fra herregården Brandbjerg i Kollerup Sogn i 1937 omdannet til 12 husmandsbrug. Selv om fiskeriet var stærkt på retur i perioden, var der stadig 51 erhvervsfiskere i Hornstrup Sogn på nordsiden af Vejle Fjord i 1925.

Mod vest fik den største af byerne, Give, et svineslagteri i 1929. Det lukkede i slutningen af 1960’erne, hvor det mere livskraftige Farre Food (Danpo), der begyndte som fjerkræslagteri i 1931, var vokset til Give Kommunes største arbejdsplads. I Egtved blev den første industrivirksomhed, Egtved Strømpefabrik, etableret i 1931.

I Vejle var industriforetagender som bomuldsspinderierne og C.M. Hess’ Jernstøberi stadig blandt de helt store arbejdspladser. Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri fik i 1967 navnet Tulip og var i 1960’erne byens største arbejdsplads. Vejle Caramelog Tabletfabrik var blevet grundlagt i 1915 og producerede fra omkring 1930 det populære Vejle Tyggegummi, senere kendt som Dandy. Håndværk og industri udgjorde ved erhvervstællingen i 1940 omkring 50 % af beskæftigelsen i Vejle. Det tal var i 1970 faldet til omkring 35 %, mens administration, liberale erhverv og tjenesteydelser var vokset markant til omkring 26 %.

Med det voksende antal af mennesker, der bosatte sig i områdets større byer, blev det især i efterkrigstiden nødvendigt med nye boliger. Men mange steder ændrede nybyggeriet karakter, og det foregik ikke længere i midtbyen, men i yderområderne. I Vejle skød store boligkvarterer fra 1940’erne op oven for bakkerne mod nord og syd. Fra 1950’erne, hvor det lokale trafiknet blev udbygget, og privatbilismen tog fart, blev det attraktivt at bosætte sig i Hornstrup, Hover, Skibet og Vinding, hvor frisk luft og natur kunne forenes med et arbejde i Vejle.

I 1969 etablerede Jacob Hansen, der ejede en zoologisk have i Vejles vestlige udkant, en løvepark i Givskud (i dag: GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Den tyske besættelse 1940‑45 medførte store ulemper for civilbefolkningen og en del dramatiske episoder, fx i Vejle. I løbet af 1943‑44 måtte alle Vandels beboere forlade deres hjem: 88 landbrugsejendomme og 78 beboelsesejendomme blev eksproprieret, så besættelsesmagten kunne anlægge flyvepladsen Fliegerhorst Vejle. Langs både nord- og sydsiden af Vejle Fjord blev der udført adskillige omfattende jernbanesabotager mod tyske troppetransporter; den mest vellykkede fandt sted d. 10. august 1944 ved Tirsbæk.

Politik

Ved byrådsvalget i Vejle i 1921 vandt Socialdemokratiet en snæver sejr med 4.076 stemmer mod 3.791 til de borgerlige. I Skibet og Vinding blev det til gengæld en komfortabel sejr til de borgerlige, der også opnåede flertal i Hornstrup og Hover. I landbrugsområderne stod Venstre stærkest, og folketingsvalget i 1929 gav et udmærket indtryk af det politiske landskab; i Vejle fik Socialdemokratiet 6.017 stemmer mod Venstres 1.842, mens det i landsogne som Givskud og Vester var hhv. 31 mod 234 og 3 mod 147. Socialdemokratisk dominans i Vejle og et massivt Venstreflertal i landområderne prægede folketingsvalgene og lokalpolitikken i hele perioden. Det resulterede i, at Vejle havde en af Danmarks længst siddende borgmestre, nemlig socialdemokraten Willy Sørensen, der beklædte borgmesterposten fra 1946 til sin død i 1978.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole og uddannelse

Vejles store uddannelsesinstitutioner oplevede især sidst i perioden en markant vækst. Handelsskolen fra 1885 kunne i 1968 tage et nyt bygningskompleks med tre undervisningsfløje i brug, og Teknisk Skole forøgede til stadighed elevtallet, der i 1970 nærmede sig 2.000. Den Jyske Idrætsskole, der blev indviet i 1943 i Vejle Nørreskov, begyndte under beskedne forhold, men rådede fra 1958 over elevbygninger, hal, svømmebassin, foredragssal og andre faciliteter. Der dukkede også talrige undervisningstilbud op uden for Vejle. Vandel Ungdomsskole begyndte i 1948 som privatskole og blev i 1951 en selvejende institution, og et par af områdets herregårde fik en ny funktion som højskoler. I 1940 var det herregården Engelsholm i Nørup Sogn, der efter en længere forfaldsperiode blev købt af to lærere, Frede Bording og Sune Andresen for 50.000 kr. Undervisningen var især rettet mod håndværksmæssige færdigheder. I 1964 blev også herregården Brandbjerg i Kollerup Sogn omdannet til højskole. For de allerede etablerede højskoler skete der for nogles vedkommende en ændring af formål. Således kom den indremissionske højskole i Børkop til at huse sygeplejeforskole i årene 1943‑46 og igen fra 1949, mens Vinding Højskole i 1939 skiftede navn til Østjyllands Husmandsskole. Den blev siden til Vinding Landbo- og Husholdningsskole, og i 1968 blev landbrugsskolen opgivet, og navnet ændret til Vinding Husholdningsskole. Jellings store uddannelsesinstitution, Statsseminariet, udvidede i 1966 sine fysiske rammer til det dobbelte. Fra 1958 blev også kvindelige elever optaget på seminariet.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Vejle Amts og Bys Sygehus havde været genstand for løbende udvidelser, men i 1940’erne var kapaciteten spændt til det yderste. I 1950’erne kom der gang i nybyggeriet, så man i 1959 kunne tage en ny fløj i brug med operationsafdeling, centrallaboratorium, skadestue, ambulatorium samt røntgen- og fysiurgisk afdeling. Tre år senere stod en ny patientbygning med 217 sengepladser klar. Det katolske sygehus, Sct. Maria Hospital, var et vigtigt supplement til byens sygehusvæsen, og sygeplejen blev varetaget af nonner fra den belgiske Sankt Maria-orden. Antallet af sengepladser blev i 1927 udvidet til 60 og ti år senere til 90. I Give flyttede amtssygehuset i 1954 til nye bygninger, og efter en udvidelse i 1968 rådede man over i alt 125 sengepladser. Den Kellerske Anstalt i Brejning voksede i perioden til at blive den største institution inden for åndssvageforsorgen, ikke bare i Danmark men hele Europa.

Med socialminister K.K. Steinckes socialreform i 1933 forsvandt de ydmygende konsekvenser ved modtagelsen af offentlig hjælp. I Vejle blev fattiggården nedlagt, og det sociale sikkerhedsnet forbedret. Den voldsomme arbejdsløshed blev afhjulpet med Vejle Kommunes igangsættelse af en lang række nødhjælpsarbejder med statstilskud. Byen fik i 1937 en skolelæge, der i sin første årsberetning konstaterede, at 28 % af børnene var undervægtige i betydelig grad. Frelsens Hærs børnebespisning blev i 1930’erne en vigtig hjælp for socialt udsatte børnefamilier, og foreningen Børnenes Vel oprettede i 1923 en feriekoloni i Hvidbjerg på sydsiden af Vejle Fjord.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970