Keramik, dvs. brændt lertøj, har været kendt og brugt i den daglige husholdning siden slutningen af jægerstenalderen. Fra midten af bronzealderen og igennem hele jernalderen finder man også lerkarrene anvendt som gravurner. Oldtidskeramik er altid fremstillet ved "pølsemetoden", dvs. opbygget af lerpølser uden brug af drejeskive. Mængden og kvaliteten af keramikken varierer meget igennem tiden; i nogle perioder har man sikkert foretrukket trækar (som vi sjældent finder bevaret) fremfor lerkar. Den keramik, man finder i gravene, er gerne finere udført end de ofte store mængder husholdsholdningskeramik, der kan være efterladt på en boplads. Keramik kan i mange tilfælde, især når den er dekoreret, dateres meget præcist inden for oldtiden.Lerkar med mad eller drikke var ikke nogen almindelig gravgave i ældre bronzealder. De lerkar, der kendes fra periodens grave, er fåtallige og generelt ikke af så god kvalitet. I reglen er leret groft, farven gråbrun, og formen skæv, men der forekommer også finere sortbrændte eksemplarer. De fleste lerkar er ret små og har vel været anvendt som kopper eller bægre, men der findes også større skåle og krukker. To ører eller op til fire små knopper på siden er almindeligt, til gengæld er keramikken sjældent dekoreret, og da stort set kun med vandrette furer lavet med fingrene. I modsætning hertil er det keramiske materiale fra yngre bronzealder enormt. Det skyldes især, at størsteparten af gravene fra denne periode er urnegrave, men også bopladserne er rige på keramik. Variationerne er tilsvarende mange: der er store og små kar, grove og fine, rød- og sortbrændte, med ujævn og glat overflade. Der er spand-, skål-, krukke-, kop- og kandeformede kar, med og uden ører eller hank. Mange af gravurnerne er lukket med et låg, klistret fast med harpiks. Somme tider er det et egentlig keramiklåg, evt. med fals, men en mindre skål, bunden af et ituslået lerkar eller en flad sten kan også være anvendt til formålet. Selv om flertallet af karrene er uden dekoration, er en del alligevel udsmykket med enkle mønstre såsom indridsede linier, trekanter, buer og indtrykte punkter. En speciel form for dekoration findes på de såkaldte ansigts- og husurner, der i modsætning til de øvrige lerkartyper ikke har været brugt i husholdningen. Endelig er der i nogle få grave på Sjælland og Møn fundet kasseformede urner med låg, der også udelukkende har fungeret som beholdere for brændte ben.
